Gå til indhold

Bibelsynets kopernikanske vending

Man taler om en ”kopernikansk vending”, når et grundsyn helt skifter perspektiv: Kopernikus opdagede, at det ikke var solen, der gik rundt om jorden, men omvendt. Ikke jorden, men solen var centrum.

I MF’s jubilæumsår kan det være passende at minde om en tilsvarende vending i teologien: I ens første møde med den bibelske tekst kan man være usikker på, hvad man egentlig har at gøre med. Er der tale om religiøse spekulationer på linje med andre religioners helligskrifter, eller har den virkelig en unik status som åbenbaringstekst?

Det er helt legitimt at indlede en sådan tilgang med en dommers grundholdning: Det er indtil videre min opgave at bedømme teksten. Men den dag, man afgør, at dens åbenbaringskarakter virkelig holder vand, skifter ens læsning karakter helt og holdent: Jeg er nu ikke længere tekstens dommer – den er nu min dommer.

Er denne vending indtruffet, kommer jeg til herefter at tage Bibelens selvforståelse for pålydende. Og selv om vi sikkert bør sætte ”selvforståelser” i flertal (fordi Bibelen er et konglomerat af genrer og vidt forskellige tilblivelseshistorier), er der tale om en fællesnævner: De bibelske tekster lader sig ikke forstå uden et bedende og lydigt sind!

På MF hylder vi og øver vi os i en videnskabelig metode. Men i teologien betyder det ikke en distanceret, desinteresseret læsning! Det ville være en stangsikker vej til at misforstå teksten. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvad der menes, hvis ikke jeg læser og fortolker den med villighed til at bøje tanken ind under lydighed mod Kristus.

Leif Andersen
Lektor, cand.theol.