Gå til indhold

Er dét bespotteligt?

Nu fik vi så afskaffet blasfemiparagraffen. Det var nok godt nok. Såmænd ikke fordi ytringsfriheden skulle være mere hellig end Gud selv, og slet ikke fordi gudsbespottelse er at spøge med. Men mere fordi hadforbrydelser og diskrimination allerede er forbudt af andre paragraffer, og først og fremmest fordi Gud ikke behøver nogen beskyttelse. Han har allerede – i ordet om korset, i sit ”omvendte rige” – gjort gudsbespottelsen til en integreret del af sit evangelium.

Nej, problemet ligger i dag et helt andet sted.

Jeg elsker vores flag. For mig er det et af de smukkeste syn i verden. Jeg bliver rørt, når jeg ser det rundt omkring i verden. Jeg elsker dets markering af vores folks kristne historie. Og det gør næsten fysisk ondt at se det blive brændt af rasende, mellemøstlige demonstranter.

Men jeg må tilstå, at det på mig også gør næsten fysisk ondt at se det i overstørrelse i folketingssalen, hvor det oprejste, hvide kors – afmagtens, kærlighedens, forsoningens og lidelsens ikon! – tages som gidsel og forvrænges til magtens og statens grandiose ikon.

Ideelt kunne korsflagets placering jo godt tolkes som et manende varsko om ydmyghed, lidelsesvillighed og forsoning også i lovgivningsarbejdet. Men det er da vist en reference, vi endnu har til gode …

Et folk kan godt være mestendels kristent. En kultur kan sikkert godt være kristen. Men en stat kan ikke. Det er at sammenblande lov og evangelium. Eller er det ligefrem bespotteligt?

Leif Andersen
Lektor, cand.theol.