Gå til indhold

Fader, tilgiv os – for vi ved godt, hvad vi gør!

Kan man kalkulere med Guds tilgivelse?

Det kan ske, at vi bagefter kommer til at tænke: ”Gisp! Var det egentlig ikke forkert?!”

Men oftest ved vi et eller andet sted godt, at den er gal. Mens vi endnu gør det. Eller siger det. Eller lader være med det.

På korset bad Jesus: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør”. For de vidste godt, at de slog en mand ihjel. Men de vidste ikke, det også var Gud, de slog ihjel.

Men hvad så, når jeg godt ved, hvad jeg gør? Når jeg endda et eller andet sted kalkulerer med, at der jo dog er tilgivelse at få? For havde jeg ikke handlet anderledes, hvis jeg vidste, at så var det fortabelsen, der ventede?

Har jeg så ikke ”syndet med vilje” (Hebr 10,26)?

Nej. At ”synde med vilje” er at forkaste Kristus. Det er at vende ryggen til ham. Det er at nægte at bekende synden. Det er at nægte at bekæmpe synden. Dét kan troen ikke overleve.

Og det er sandt, at det er risikabelt at kalkulere med tilgivelsen. Ikke, fordi der så ikke er tilgivelse at få, og Gud opgiver os, men fordi vi risikerer selv at opgive os! Det er faktisk ikke så let at komme og sukke til Gud: ”Ja, nu er jeg her så, og jeg beder om tilgivelse – sådan som jeg havde kalkuleret med det …”

Nej, vore omvendelser er hverken særlig smukke eller særlig helhjertede. Selv vores halvhjertede anger må vi bekende og bede om tilgivelse for.

Men det gælder stadig: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Joh 1,9).

Glædelig påske!

Leif Andersen
Lektor, cand.theol.