Gå til indhold

Ny regering lover åbenhed over for private universiteter

Danmarks nye regering anfører i sit regeringsgrundlag, at den ”er åben over for private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner”. Hermed er der åbnet op for, at ikke-statslige forskningsinstitutioner kan stilles lige med de statslige.

Det strider mod den danske frihedstradition på skoleområdet, at ikke-statslige forskningsinstitutioner stilles anderledes end de statslige. Efter min opfattelse er det derfor på tide, at alle videregående uddannelser får mulighed for at opnå officiel dansk akkreditering gennem Danmarks Akkrediteringsinstitution. Det gælder også i forhold til teologiske institutioner, der har et konfessionelt grundlag, sådan som det er tilfældet for Menighedsfakultetet. Det kan kun være i samfundets interesse, at der finder en offentlig evaluering sted af ikke-statslige og udenlandske institutioner, der opererer inden for landets grænser.

Derfor glæder det mig også, at den nye regering anfører i sit regeringsgrundlag, at den ”er åben overfor private universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner”. Andet virker også skudt ved siden af i global verden.

International undring

I international sammenhæng fremstår den danske praksis restriktiv, når det gælder ikke-statslige uddannelsers mulighed for at opnå anerkendelse. For eksempel er Danmark det eneste land i Skandinavien, som ikke giver muligheder for ikke-statslige religiøse institutioner på universitetsniveau.

Alle danske universiteter indgår helt uproblematisk i forskningssamarbejde med institutioner i udlandet, der har samme præg som Menighedsfakultetet. Danske studerende har også mulighed for at få SU med til studieophold ved den type universiteter i udlandet. Alligevel kan vi ikke få en dansk bedømmelse, hvilket vækker undren i udlandet.

I foråret var FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, på officielt besøg i Danmark. Her besøgte han blandt andet politikere, forskere og repræsentanter fra danske trossamfund for at udarbejde en rapport om forholdene for religionsfrihed. Under sit besøg mødte han også repræsentanter fra Menighedsfakultetet, og han gør det efterfølgende til en pointe i sin rapport, at Danmark skiller sig ud fra resten af verden ved at staten konsekvent bevarer et monopol, og han henviser i den forbindelse til Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut.

Forskningsbaseret uddannelse

Som ikke-statslig uddannelsessted er vi altså forsat tvunget til at lade os akkreditere gennem en institution i udlandet, selv om vores uddannelse sigter på at uddanne teologer til det danske arbejdsmarked (primært folkekirken), og vi underviser på dansk. Vi udbyder en forskningsbaseret bacheloruddannelse i teologi, som i dag er akkrediteret ved University of South Africa (UNISA), hvor de studerende bliver indskrevet. UNISA er et internationalt anerkendt universitet (selv akkrediteret af SAQA). De studerende har derfor mulighed for at læse videre ved alle anerkendte universiteter i Danmark og udlandet, når de har afsluttet deres uddannelse hos os.

Alle lærere på Menighedsfakultetet er enten lektorer eller professorer bedømt efter gældende danske kriterier for videnskabeligt personale. Men det udgør et stort problem, at vi ikke som institution kan blive akkrediteret i Danmark.  Vi er for eksempel nødt til både at indrette os efter en udenlandsk akkrediteringsstandard for at blive akkrediteret og den danske lovgivning for akademisk bacheloruddannelser for at give vores studerende mulighed for at læse videre på et dansk universitet.

Menighedsfakultetet ønsker at være en ressource i dansk samfunds- og kirkeliv. Det kan vi bedst være, hvis vi kan indgå i det danske uddannelsessystem med alt, hvad det indebærer af forpligtelser. Derfor håber jeg også, at universitetsprotektionisme snart må blive afløst af et fuldt forpligtende samarbejde til gavn for alle parter.

Thomas Bjerg Mikkelsen
Fakultetsleder