Gå til indhold

Var Jesus terrorist? – tanker fra teatret

Aarhus teater opfører i øjeblikket den gamle, græske tragedie Medea, der handler om en desperat, hjemløs mor, der slår sin konge og børn ihjel. Jesus var hjemløs - var han også terrorist?

Terror i Israel

Erkendt, spørgsmålet i overskriften kan ses som en billig måde at skabe opmærksomhed på i disse ”trump-terror-tider”. Jesus var da alt andet end terrorist, den ”flinke mand”. Eller var han? To ting gør, at du bliver nødt til at læse lidt længere for mit bud på et svar.

Det ene er, at der faktisk var, hvad man i dag ville kalde ”terrorister” i Israel på Jesu tid. Den jødiske historieskriver Josefus gav dem navnet ”dolkemændene”. De var jødiske ultra-nationalister, der førte deres indædte kamp mod det romerske regime og deres håndlangere, de jødiske ypperstepræster, handelsmænd og andre sympatisører, til nye højder. Under højlys dag, fortæller han, sneg de sig ind på deres ofre, trak en krum kniv skjult i deres kjortel og snittede halsen over på det intetanende mål. Disse ”sicarier” – efter navnet på deres kniv, ”sica” – var en af grundene til den store krig mod Rom i år 66.

Den anden grund finder vi i beskrivelsen af Jesu i evangelierne. På et tidspunkt er der en, der spørger om lov til at følge Jesus men får svaret, at han skal være klar over, at Jesus er som en hjemløs uden ”et sted at hvile sit hoved”. At være hjemløs i antikken var ikke blot at sælge ”hus forbi” og tigge mønter på gadehjørnerne. Det var en potentiel sikkerhedsrisiko af samfundsmæssige dimensioner. Noget i retning af et løstgående missil med afbrudt radiokontrol til samfundets vigtigste magtbase: hjemmet. Mere om det om lidt.

Terror på teatret

Først skal vi i teatret! For i øjeblikket kan man på Aarhus teater opleve en fantastisk opsætning af den gamle, græske tragedie ”Medea”. Den er skrevet af den græske forfatter Euripedes, og blev opført første gang i år 431 f.Kr. i Athen nogle få måneder før en anden af antikkens berømte krige, den peloponnesiske krig mellem Athen og Sparta. Det var en krig, der bragte det mægtige athenske imperium til fald efter 30 års udmagrende kampe.

Alt det vidste de festklædte mænd, der overværede opførelsen af Medea første gang, selvfølgelig ikke noget om. De har følt sig sikre i sadlen på alle tiders økonomiske og sikkerhedsmæssige top. Men der ventede dem et chok i teatret, der gjorde dem så rasende på Euripedes, at de gav stemte ham ned på sidstepladsen i den konkurrence, som Medea-skuespillet var en del af. Hvorfor? Ét godt svar på det er, at de ikke brød sig om skuespillets slet skjulte kritik af deres livsstil, der bragte samfundets inderste nerve i opløsningen: hjemmene og familiefreden.

Kort sagt handler stykket om en mor, Medea (en græsk form for navnet mor, ”meter”), der slår kongen af Korinth ihjel sammen med dennes datter og dermed truer samfundets stabilitet. Det gør hun for at få hævn på sin egen mand, Jason, der har forladt hende for at gift sig med netop Korinths kongedatter og gjort Medea til en hjemløs flygtning. Til sidst slår hun også sine to børn med Jason ihjel, for at hævne sig på ham med maksimal smerte. Meget overraskende bliver Medea ikke straffet til sidst. Euripedes slutter med en såkaldt ”gud på maskine”-løsning (deus ex machina), hvor en person i knibe pludselig reddes af en gud. Her er det sol-guden, der henter Medea i en dragevogn.

I Athen var det kun mænd, der måtte gå i teatret. Man kan forstå, hvis de blev rasende over stykket og gav det sidstepladsen. Når Euripedes på den måde lod Medea gå ustraffet, må han jo lægge noget af skylden på Jason. Det var ham, der bragte Medea på randen af vanvid ved at gå fra hende og gøre hende til det mest desperate af alt: en person ”uden hjem og hjemland” som hun siger det på et tidspunkt. Midt ind i Athens gyldne øjeblik stikker Euripedes Athens fornemme mænd en på sylten: “Hvis I ikke holder jeres hus under kontrol, står samfundet potentielt i fare for frit fald”.

 

En hjemløs sikkerhedsrisiko

Nu tilbage til evangelierne. Selvom vi ikke har nogen grund til at tro, at Medea var kendt af evangelisterne, var temaet om den ”hjemløse terrorist” velkendt. En person uden for familiens rækkevidde var en potentiel sikkerhedsrisiko, fordi vedkommende ikke længere var bundet til samfundets inderste kerne af sammenhængskraft.

Som moderne vesterlændinge, der skal flytte hjemmefra for ikke at være ”mærkelige”, overser vi nemt, at det tema er i spil allerede, da Jesus flytter fra Nazaret til Kapernaum. Men det bliver snart klart, da familien med Jesu mor forrest aflægger Kapernaum et besøg for at ”gribe” Jesus, de mente, var ”gået fra forstanden” (Mark 3,21).

Senere er det Jesus selv beskriver sig som en hjemløs uden sikkerhedsnet (Matt 8,20). Det er set med samfundsmæssige øjne ved at ryge helt af sporet, da han ikke vil lade en anden begrave sin far (8,22).

I det lys fornemmer vi, at Jesus, ”den flinke mand”, ikke har virket lige betryggende på alle. Specielt ikke på dem med magten og billetterne til ”teatret”. Det at være ”hjemløs” var ikke et udtryk for at være en stakkel, men udtryk for at være en samfundsmæssig sikkerhedsrisiko.

Det er rådet af ledende jøder i Jerusalem klar over. De er faktisk ude af sig selv over Jesu omvandrende gerninger og frygter, som de siger, at ”romerne vil komme og tage både vort tempel og vort folk” (Joh 11,48). Hele samfundet står for fald, hvis de ikke får standset Jesus.

Et kors i vejen

Det er i tidens løb gjort mange forsøg på at gøre Jesus ”rar”. Ikke mindst af konger, teologer og andre med magt. Men vi kommer ikke uden om, at Jesus af netop dem med magt blev opfattet som alt andet end flink.

Modsat er der også gjort mange forsøg på at spænde Jesus for en politisk oprørsvogn. Men til alle tider har det også været svært at komme uden om, at Jesus ikke som en anden Medea løftede kniven og slog ihjel for at føre sin vilje til sejr.

Der kommer i virkeligheden i mødet med Jesus ”et kors i vejen”. Både for dem, der har magt og dem, der vil have magt – om de så skal gå terrorens vej.

Som ”hjemløs” var Jesus ikke ude på at slå ihjel. Han var ikke terrorist eller oprører, sådan som de jødiske ledere beskyldte ham for. I stedet var han villig til at lade sig slå ihjel og ”give sit liv som løsesum for mange” (Mark 10,45).

 

PS: Medea kan opleves frem til d. 25. februar. Se mere her.

PSPS: Læs mere om Jesu forhold til familien i bladet TEL.

Morten Hørning Jensen
Lektor, ph.d., cand.theol.