Gå til indhold

Bodil Skjøtt Årets Teolog 2017

Ex generalsekretær for Israelsmissionen, Bodil Skjøtt, blev til sin afskedsreception den 15.1. kåret som Årets Teolog 2017

Menighedsfakultetets bestyrelse har udnævnt Bodil Skjøtt til Årets teolog 2017 for hendes utrættelige indsats med at dele budskabet om Jesus Kristus til mennesker i Liberia, Israel og Danmark og for sit enorme engagement i international mission, herunder Lausanne-bevægelsen.

Fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen udtaler:

Bodil Skjøtt er en yderst kompetent teolog, som også har forelæst på Menighedsfakultetet. Der er ikke mange af hendes slags. Hun evner at kombinere akademisk kompetence med praktisk mission. Når jeg selv deltager i internationale konferencer, støder jeg ofte på Bodil Skjøtts navn. Hendes netværk er enormt, og hun har opnået international anerkendelse for sit arbejde blandt messianske jøder. Kåringen er yderst velfortjent.

Se en uddybning samt tidligere Årets Teologer i en pressemeddelelse HER

 

Nils Andersen
Landssekretær