Gå til indhold

CKA-foredrag: Kan naturens love virkelig sige noget om Guds eksistens?

Center for Kristen Apologetik inviterer til foredrag 5. marts kl.19.30. Fysikstuderende Martin Rugager Vase vil tale om emnet: Kan naturens love virkelig sige noget om Guds eksistens?

CKA-foredrag: Kan naturens love virkelig sige noget om Guds eksistens?

En af de mest forundrende opdagelser i moderne fysik er, at flere af de naturkonstanter, der indgår i fysiske love, ikke kunne være meget anderledes uden, at liv var forhindret i at eksistere i universet. De sidste 40 år har det været meget omdiskuteret, hvad forklaringen er på dette fænomen, der går under navnet “fine-tuning”. Ofte bruges det som argument for, at universet er skabt med en guddommelig intention om, at liv skal eksistere i det. Da den ateistiske fysiker Fred Hoyle opdagede et af de første eksempler på fine-tuning, regnede han det for den oplagte forklaring, at “et superintellekt har drevet gæk med fysikken.” Dog er argumentet sjældent et, der gør ateistiske fysikere religiøse. Så hvilke alternative forklaringer findes der, og er de gode? Skal vi forvente, at naturvidenskab en dag vil kunne eliminere forundringen? Giver det overhovedet mening at finde Gud i noget så abstrakt som naturkonstanter? De spørgsmål vil blive drøftet i dette foredrag.

Foredraget holdes af Martin Vase, som studerer Fysik på Aarhus Universitet.
Foredraget afholdes på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Aarhus N
Pris: 50 kr. (25 kr. for studerende)
Alle er velkommen.

Nils Andersen
Landssekretær