Skip to content

Interessevækkende forkyndelse er (også) et spørgsmål om eksistens, intelligens og diakoni

Vores verden er oversvømmet af en veritabel syndflod af halvfærdige budskaber og fremlæggelser, og de fleste af os orker ikke mere af den slags. Derfor må vi gøre os mere umage med at formulere det kristne budskab, så det på en original og overbevisende måde er et alternativ til nutidens overfladiskhed.

Interessevækkende forkyndelse er (også) et spørgsmål om eksistens, intelligens og diakoni

 

Det handler blandt andet om at formulere – og svare på – gode spørgsmål.

Eksistentielle spørgsmål

I mange tilfælde er gode spørgsmål dem, der kobler teologi og praksis sammen. De fleste teologiske spørgsmål fremstår nemlig skarpere og mere vedkommende, når de indgår i en praktisk sammenhæng: Hvorfor har Gud tilladt, at mit barn skulle blive handicappet? Kan det passe, at Kristus ikke dømmer mig, for jeg fik jo en abort? Hvordan kan kristendommen tale om fremtid og håb, når mit liv er så udsigtsløst?

Hvis vi tager udgangspunkt i eksistentielle spørgsmål, der rykker ved virkeligheden og går tæt på vores længsler, erfaringer og behov, har vi en chance for at nå ud til mennesker, som ikke i forvejen er en del af de kirkelige miljøer. Og vi når de mange kristne, som længes efter, at troen også er krop og følelse.

Intellektuelle spørgsmål

Gode spørgsmål er også dem, der tager livtag med menneskers intellektuelle tvivl: Er det kristne håb ikke bare en uansvarlig måde at smutte uden om livets realiteter på? Hvordan kan kirken handle på vegne af Jesus, når dens ledere lader sig styre af magt? Kan troen underbygges med videnskabelige argumenter, eller er der et grundlæggende modsætningsforhold mellem tro og naturvidenskab? Stod Jesus virkelig op af graven?

Hvis vi vil trænge igennem med budskaber til mennesker i et moderne vidensamfund, må vi tage os tid til at udvikle argumentationen ordentligt, og det er en udfordring.

Men selv når vi tager os tid til at gennemtænke vores argumentation, løber vi ind i problemer. Mennesker forstår måske nok (dele af) argumentationen, men de kan sjældent se, hvad de skal bruge den til. Jeg kan altså ikke se pointen i at falde på knæ for en højere instans og bede om tilgivelse for mine synder!

Diakoni er også forkyndelse

En del af svaret på denne problemstilling skal findes i koblingen mellem forkyndelse og diakoni. Det handler om, at vi ikke kun forlader os på det talte ord, men at vi lader handling og ord følge efter hinanden – og i den rækkefølge. Det er først, når vi engagerer os i andre menneskers liv, at vi for alvor får mulighed for at dele evangeliet med dem.

På den måde kan vi skabe en åndelig forståelsesramme, som er stor nok til at favne menneskets tilværelse i dens helhed, og som samtidig er et opgør med det elitære menneskesyn, som for tiden råder over alt i samfundet.

Thomas Bjerg Mikkelsen
Fakultetsleder