Gå til indhold
Praktik

Praktik

Menighedsfakultetets bacheloruddannelse følger samme bekendtgørelser for en teologisk uddannelse som de statslige fakulteter.

Alligevel har vi kunnet fastlægge en uddannelse med større rum for praktik. Det er en del af vores vision for ordets tjeneste, at den teoretiske uddannelse også må have solid jordforbindelse.

 

Frivilligt engagement

Vi udfordrer først og fremmest de studerende til under studieforløbet at engagere sig i kirkeligt og socialt arbejde. Både mentor og faglæreren for praktisk teologi står til rådighed for samtaler om udfordringer, muligheder og frustrationer i forbindelse med dette engagement.

 

Obligatorisk praktik

Som en del af uddannelsen er der en obligatorisk tre ugers praktikperiode på 7. semester. Den enkelte studerende vil selv være ansvarlig for at finde og kontakte et praktiksted. Rammerne defineres i samarbejde med Menighedsfakultetet og praktikstedet. Efter endt praktik skrives et refleksionspapir med observationer og erfaringer fra forløbet.

 

Praktikfolder

Den seneste præsentationsfolder for praktikforløbet kan hentes HER.