|
Menighedsfakultetets (MF's) øverste myndighed er repræsentantskabet, som med sine 35 medlemmer skal afspejle MF’s bagland. Repræsentantskabet indkaldes normalt til møde en gang om året. Her drøftes arbejdet, vedtages budgetter og vælges en bestyrelse med 9 personer til at varetage ledelsen af MF.
Bestyrelsen mødes 4-5 gange om året. Formand, næstformand og kasserer i bestyrelsen udgør et forretningsudvalg. Repræsentanter for de ansatte og de studerende deltager i møderne for såvel repræsentantskab som bestyrelse.
Ved siden af repræsentantskab og bestyrelse er der et lærerråd og et studenterråd, som tager sig af mange af de spørgsmål, der angår dagligdagen på MF. Der er også et bachelorudvalg med en studieleder i spidsen, som leder MF’s bacheloruddannelse og varetager kontakten til University of Wales.
Fakultetslederen er øverste daglige leder af institutionen, når det gælder administration og personaleledelse.
Lærerrådsformanden er studieleder og øverste ansvarlig leder i sager vedrørende undervisning og forskning.
Studiekoordinatoren svarer på alle spørgsmål vedrørende bacheloruddannelsen i teologi.
Repræsentantskab
Bestyrelse
Ansatte
|