Gå til indhold

Studieintroduktionsdag torsdag den 2. marts

Overvejer du at læse teologi? Drømmer du om at fordybe dig i Bibelen og kristendommen på et højt fagligt niveau? Så kom til studieintroduktionsdag 2. marts

Studieintroduktionsdag torsdag den 2. marts

Menighedsfakultetet tilbyder sin egen 4½-årige bacheloruddannelse i teologi. Der er optag på denne hvert andet år, og næste hold begynder mandag den 28. august 2017.

For dig der overvejer at begynde på studiet og gerne vil vide mere om uddannelsen, holder Menighedsfakultetet studieintroduktionsdag torsdag d. 2. marts kl. 10.00-14.30. Her har du mulighed for at få grundig information om studiet, deltage i spændende undervisning samt møde lærere og studerende. Med andre ord vil dagen klæde dig på til at træffe et kvalificeret studievalg.

BA-studerende, Michael Mørch Thunbo omtaler sit studium således:

Min vision er at tage del i kirkens mission: at gøre alle folkeslag til Jesu disciple. Dette ledte mig til drømmen om det teologiske studium og et arbejde derefter. For mig står det stadigt klarere, at det sted i Danmark, hvor jeg bedst kan blive klædt på til dette, er Menighedsfakultetet. Min oplevelse herfra er relevant undervisning i akademisk topklasse og ualmindeligt engagerede medstuderende, og det opvejer klart de økonomiske udfordringer, der er ved at gå på et privat fakultet. Det jeg vil have, findes ikke bedre end her – derfor er jeg her. 

 

Vi har også tilbud til teologistuderende ved Aarhus Universitet, og studieintroduktionsdagen på Menighedsfakultetet kan kombineres med u-days på Aarhus Universitet.

Program for studieintroduktionsdagen findes HER

Nils Andersen
Landssekretær