Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem:
»Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel.
Hvis en af jer vil bygge et tårn, sætter han sig så ikke først ned og beregner udgifterne for at se, om han har råd til at gøre det færdigt? – for at man ikke skal se ham lægge en sokkel uden at kunne fuldføre det, så alle giver sig til at håne ham og siger: Den mand begyndte at bygge, men kunne ikke fuldføre det! Eller hvilken konge vil drage i krig mod en anden konge uden først at have sat sig ned for at overveje, om han med ti tusind mand er stærk nok til at møde ham, der kommer imod ham med tyve tusind? Hvis ikke, sender han udsendinge for at forhøre sig om fredsbetingelserne, mens den anden endnu er langt borte.
Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer hverken til jord eller gødning; man smider det væk. Den, der har ører at høre med, skal høre!«
Lukasevangeliet 14,25-35
At følge Jesus koster alt
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Jesus er blevet populær. Så populær at store skarer af mennesker flokkes om ham. Det er til disse, han henvender sig med ordene om at: ‘Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel.’ Jesus er ikke interesseret i have så mange som muligt, der følger ham på Instagram, og hvad der ellers findes af digitale platforme, men han er optaget af at vinde disciple – disciple, der vil opgive alt for at være hans efterfølgere. Jesus er interesseret i efterfølgere og ikke kun interesserede følgere.
Troen
‘Hvis bare kirken var lidt mere moderne i sin udtryksform og havde lidt mere nutidig musik og ikke havde så travlt med at blande sig i folks privatliv, så ville jeg gerne komme lidt oftere.’
Mon ikke vi alle har hørt denne sang på et eller andet tidspunkt, når vi har talt med hr. og fru Pedersen om det at gå i kirke? Ikke at der kun skal være plads til orgelmusik i kirken, og det handler heller ikke om, at man skal kunne tale kirkesprog for at være med. Men på et eller andet tidspunkt bliver vi nødt til at møde bibelens Jesus. Og den Jesus, vi her møder, er ikke ligefrem diplomatisk. Her har Jesus ellers chancen for at blive populær. Men nej, det forsøger han ikke på. I stedet siger han: ‘Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor…’ Værsgo. Der er ikke megen salgstale over de ord.
Der er omkostninger forbundet med at være en Jesu discipel. Det er disse omkostninger, Jesus beder os om at være opmærksomme på med billedet af tårnbyggeriet. Kristus har betalt for os en gang for alle. Frelsen er gratis. Det er ikke på den måde, at frelsen koster noget. Det er egentlig et spøjst billede, Jesus bruger. Hvor mange er det lige, der bygger et tårn i deres baghave? Men på Jesu tid var der ikke noget mærkeligt i det eksempel. En vingårdsejer byggede fx. vagttårne for at kunne overvåge deres vingård. Så Jesu tilhørere har straks forstået hans billede med at bygge et tårn.
Beregn omkostningerne ved at følge mig, siger Jesus. Han advarer os naturligvis ikke imod at følge ham, men beder os om at tænke omkostningerne igennem. Men ligefrem at hade sine forældre? Er det ikke for meget? Lugter det ikke lidt for meget af jihad og hellige krigere? Af fanatisme og ensporethed? Og det med at hade sit eget liv? Lyder det ikke for selvfornægtende i en tid, hvor der er enorm fokus på selvrealisering og dyrkelse af den menneskelige krop? Og siger Jesus ikke også, at vi skal elske os selv, som vi elsker vores næste?
På dansk er ordet hade og elske udelukkende forbundet med noget følelsesmæssigt, men der ligger ikke nødvendigvis det samme i det græske ord. Ordet, der er oversat med ‘hade’, betyder også at have aversion imod, at forsømme. Det er dog stadig stærke udtryk, Jesus bruger, og vi kan have svært ved at forstå ham. I bibelen på hverdagsdansk er Jesu ord oversat sådan: ‘Enhver som vil være min discipel, skal sætte mig højere end sin far og mor ….’ Det gengiver meningen med Jesu ord, men er dog nok for svagt i forhold til det, Jesus virkelig siger.
Det, Jesus her minder os om, er det første bud:’ Du må ikke have andre guder end mig.’ At være en kristen handler ikke om at realisere sig selv så meget som muligt. Det handler derimod om at sætte Gud i skikkelse af Jesus højere end noget andet i denne verden. Jesus må være nummer et i en discipels liv. Og det betyder så også, at alt og alle andre må abdicere. Mine forældre skal jeg ære, min ægtefælle skal jeg elske som mig selv, mine børn skal jeg vise omsorg, min familie skal jeg værdsætte, og mit eget liv skal jeg værne om. Men igen af disse må sidde på tronen i mit liv. Ingen af dem må få magten over mit liv og bestemme over mit liv. Det må alene Jesus.
‘Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor, kan ikke være min discipel’, siger Jesus. At bære sit kors, betyder ikke blot at lide døden for Jesu skyld. Det er der nogle, der er kaldet til. Men for os alle gælder det, at omkostningerne ved at følge Jesus er så store, at Jesus kalder det at miste sit liv eller at give afkald på alt sit eget. Det begynder i dåben. Her mister man sit liv for første gang. Paulus skriver: ‘Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden.’ (Rom. 6,4) Og denne proces fortsætter resten af livet. Dagligt må vi lade vore syndige tanker og handlinger korsfæste sammen med Kristus i dåben. Dagligt må vi miste os selv og dø sammen med Kristus.
Udfordringen
Når du tænker efter, hvem sidder så på tronen i dit liv? Og synes du, det at gå i hans fodspor er det hele værd?