Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte:
»Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud.«
Jesus svarede dem:
»Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét.«
Johannesevangeliet 10,22-30
Hyrden kalder på dig
Af Mogens G. Jensen
Tanken
Denne søndag er ofte kaldt den store hyrdesøndag, da næsten alle tekster i de bibelske læsninger kredser om hyrden og fårene. Der er selvfølgelig mennesker, som ikke bryder sig om at blive sammenlignet med et får, for fåret er ikke just kendetegnet ved den store kløgtighed. Tværtimod er fåret sådan set ret dumt. Vi kender det fra dagligtale, hvor det ikke er et positivt træk at stå med et fåret udtryk i ansigtet. Men der er én ting, fåret kan; det kan genkende sin hyrdes stemme. Hvis fx flere fåreflokke lægges sammen i den samme fold, ja, så kan fårene hurtigt kende deres egen hyrde på hans stemme, og så følger de deres hyrde.
Troen
Jesus som hyrden, der passer på sine får, er et meget brugt billede i både Det Gamle Testamente og i Det Nye Testamente. Fra GT husker vi måske især Salme 23:
‘Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge’ (Sal. 23,1-2).
Men GT kan også bruge hyrdebilledet, når profeterne skal revse folkets ledere:
‘Dette siger Gud Herren: Ve Israels hyrder, som vogter sig selv! Skal hyrder ikke vogte får? I spiser det fede, ulden bruger I til klæder, og de fede dyr slagter I. Men I vogter ikke fårene.’ (Ez. 34.2-4).
Et af de stærkeste udsagn om hyrden og fårene er Johannes’ udbrud, da han ser Jesus komme hen imod sig ved Jordanfloden. Her udbryder Johannes, da han ser Jesus:
‘Se, der er Guds lam, som bærer verden synd.’ (Joh. 1,29.)
Og i Joh. 10,11 siger Jesus:
‘Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.’
Og alle kender hyrderne fra juleevangeliet, hvor vi hører om hyrderne på Betlehems mark.
Jesus kan både være hyrden, der sætter sit liv til for fårene, og han kan være selve lammet, der slagtes og bringes som offer. Ja, hans største og vigtigste indsats, som hyrde er, at han sætter sit liv til for fårene. Hyrden havde to redskaber, som han vogtede sin fåreflok med. Han havde sin hyrdestav, en lang kæp med en slags krog i den ene ende. Denne stok var nyttig, når hyrden skulle indfange et dyr, der var løbet væk, fx. at hale et får op fra en kløft. Foruden hyrdestaven havde han også sin kæp, en noget kortere og tungere stok, der mest af alt lignede en kølle. Med den kæp forsvarede han fåreflokken, hvis den blev angrebet af ulve. Og hvis et får blev for ustyrligt, kunne hyrden anvende sin stok til at kalde fåret tilbage til lydighed. Vores hyrde, Jesu Kristus, har også mulighed for at redde os med sin hyrdestav, ligesom han kan redde os med sin stok. Begge dele hører med i en rigtig hyrdes muligheder for at lede sin flok.
Fårene gik løse uden at være tøjret fast eller lukket inde i en fårefold, og ofte var de spredt ud over bjergskråninger. Og de kunne blande sig med andre får, der tilhørte en anden hyrde. Kun om natten var de lukket inde i en fold. Men lige så snart hyrden kalder på sine får, genkender de hans stemme og kommer hen til ham. Jesus siger:
‘Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd.’
Vi har en hyrde, der kender os, som vi kan kende, og som vi må følge. Og vi er større og mere værd end alt andet for Jesus, og han lover os, at intet som helst kan rive os ud af hans hånd.
Lad denne sandfærdige beretning vise os noget af den tryghed, der ligger i at have Jesus som vores hyrde. Historien er fortalt til pastor Hartvig Wagner, der beretter følgende:
‘En fårehyrde på Hyrdernes Mark ved Betlehem fortalte mig denne historie om en kollega: Tyve havde en nat stjålet alle hans får. Tilfældigvis havde han hørt, at der forestod et stort fåremarked i Amman. Han tog straks til Jordan og kom til markedet. Her gav han sig til at kalde på sine får, der omgående skilte sig ud fra de talrige andre får på markedet. De kendte hans røst, og han fik dem alle med sig hjem til Betlehem.’
Vores hyrde vil også finde os, og han vil have os med hjem.
Udfordringen
Genkender du vores hyrdes røst mellem alle andre røster omkring dig?
