Gå til indhold

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg udsat

Coronarestriktionerne medfører udsættelse af Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg

Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg udsat
  • Lektionerne den 20. januar i Kvaglund Kirke er udsat til mandag den 10. maj i Sædden Kirke.
  • Lektionerne den 24. februar er udsat til onsdag den 6. oktober i Sædden Kirke
  • Lektionerne den 24. marts er udsat til onsdag den 15. september i Kvaglund Kirke

Talere, emner og tilmeldinger fastholdes.

Hvis man som tilmeldt til de oprindelige datoer ikke kan være med på de nye datoer og ønsker tilbagebetaling af deltagerafgift, kan man kontakte Walther Plauborg Hansen på MF på wph@teologi.dk eller tlf. 8616 6300.

——————————————————————————————————

MF’s populære omrejsende kirkehøjskole afholdes i Esbjerg i vintersæsonen 2020-21. Konceptet indebærer undervisning ved en lokal MF-præst samt en underviser fra Menighedsfakultetet. Derved kombinerer vi præstens pastorale erfaringer og MF-underviserens teologiske indsigter til en givende cocktail. Hver af de fem undervisningsdage byder på fire undervisningslektioner, et fælles aftensmåltid samt mulighed for drøftelse af dagens emner. Kirkehøjskolen er for alle, der ønsker øget indsigt, opbyggelse i troen og hjælp til at leve som kristne i 2021.

Vi har valgt at kalde Kirkehøjskolen 2020-21 for ‘Kirkelig Aftenundervisning’ for at undgå forveksling med andre lokale undervisningstilbud.

Se oprindeligt program for Kirkelig Aftenundervisning i Esbjerg HER

Du kan tilmelde dig HER