Ansøgning og optagelse

Ansøgning og optagelse

Vi anbefaler nye bachelorstuderende, at de, når de søger ind på vores norske bacheloruddannelse, samtidig søger ind på bacheloruddannelsen i teologi ved Aarhus Universitet. Det kan du læse meget mere om på vores hjemmeside for kommende studerende HER. Vær opmærksom på, at det betyder, at du skal ansøge to forskellige steder, og at der er visse forskelle i adgangskrav og ansøgningsfrister. Det er derfor meget vigtigt, at du orienterer dig grundigt på de respektive hjemmesider.

Du kan læse mere om bacheloruddannelsen i teologi ved Aarhus Universitet samt finde link til ansøgning på deres hjemmeside HER.

Du kan læse mere om adgangskrav, ansøgningsfrister, tidspunkt for studiestart m.m. for bacheloruddannelsen ved FIUC-Aarhus her nedenfor:

Ansøgningsfrist

Bachelor i teologi og mission ved FIUC-Aarhus: Der optages nye studerende hvert andet år (ulige årstal). Næste gang er i 2025 (Der åbnes for ansøgninger til bacheloruddannelsen i begyndelsen af marts 2025). Ansøgningsfrister:

15. april for ansøgere på baggrund af Realkompetence
1. juli for ansøgere på baggrund af Gymnasial uddannelse og 23/5-reglen

Svar på optagelse gives som udgangspunkt i begyndelsen af juli (men ansøgningerne behandles løbende, og der gives svar tidligere, hvis det er muligt. Så søg gerne så tidligt, som det er muligt for dig).

 

Netstudier: Der optages nye studerende på netstudier igen forud for efterårssemesteret 2024 – undervisning starter i midten af august (Der åbnes for ansøgninger til netstudier i begyndelsen af marts 2024). Ansøgningsfrister for dette optag er:

15. april for ansøgere på baggrund af Realkompetence
1. juli for ansøgere på baggrund af Gymnasial uddannelse og 23/5-reglen

Svar på optagelse gives som udgangspunkt i begyndelsen af juli (men ansøgningerne behandles løbende, og der gives svar tidligere, hvis det er muligt. Så søg gerne så tidligt, som det er muligt for dig).

 

Studiestart

Introdage og introweekend for den nye bachelor-årgang i efterårssemesteret 2025 vil ligge i midten af august. Datoerne vil komme på denne side.

Program for introdage og introweekend vil blive sendt til nye studerende forud for studiestart.

 

Optagelseskrav

Tre mulige optagelseskrav (for information om særlige forhold og dispensationsmuligheder – se nærmere i ansøgningsvejledningen lidt længere nede på denne side):

1. Gymnasial uddannelse

En bestået gymnasial eksamen. Desuden er der krav om, at bestemte fag er bestået (svarende til de norske studiekompetencefag) – se nærmere i ansøgningsvejledningen lidt længere nede på denne side.

2. 23/5-reglen

Optagelse uden studentereksamen. Hvis du fylder 23 år eller mere i optagelsesåret, har bestået en række fag fra en gymnasial eksamen (svarende til de norske studiekompetencefag) samt kan dokumentere mindst 5 års erhvervserfaring (eller uddannelse ud over folkeskoleniveau) – se nærmere i ansøgningsvejledningen lidt længere nede på denne side.

3. Realkompetence

Optagelse uden studentereksamen. Hvis du fylder 25 år eller mere i optagelsesåret og kan dokumentere mindst 5 års erhvervserfaring (eller uddannelse ud over folkeskoleniveau), dansk svarende til gymnasialt A-niveau (evt. andet nordisk sprog), samt engelsk svarende til C-niveau. Sammen med ansøgningen skal der vedlægges et motivationsbrev. Se nærmere i ansøgningsvejledningen lidt længere nede på denne side.

 

Ansøgning

Søg ind online og upload den nødvendige dokumentation.

Du finder en ansøgningsvejledning HER Læs venligst denne grundigt igennem, inden du ansøger.

Du kan ansøge online HER (Der er nu åbent for nye ansøgere til netstudier. Se ansøgningsfrister ovenfor)

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studiekoordinator Brian K. Hansen på bkh@teologi.dk / 7356 1248

 

Merit

Hvis du ønsker at søge om meritoverførsel i forbindelse med optagelse på studiet, kan du læse mere om reglerne under menupunktet “innpassing” på siden https://fih.fjellhaug.no/student (norsk).