Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 3. søndag efter helligtrekonger

Officeren viser os altså, hvad en stor tro er: at komme til Jesus med et par tomme hænder og lægge sig selv og sit problem i hans hænder.

Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.«  Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.  Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Matt. 8,1-13

Outsideren der lærer os om tro

Tanken

Arkæologiske udgravninger har vist, at byen Kapernaum på Jesu tid havde ca. 12-1500 indbyggere. Byen lå ved nordenden af Galiæas sø. Ved byen lå der også en toldstation. Denne toldstation var måske også grunden til, at der var placeret en romersk garnison øst for byen – den er også udgravet i dag. Det er en officer herfra, vi hører om i dag. Kapernaum var også den by, Jesus bosatte sig i, da han flyttede hjemme fra sine forældre i Nazaret.

‘Da Jesus var kommet ned fra bjerget’. Det bjerg, der tænkes på, er den bakkeskråning ned til Galiæas sø, hvor han holdt sin store prædiken, vi kender som bjergprædikenen. Vi er kun nogle få km. fra Kapernaum.

Troen

De var begge outsidere i forhold til jøderne. Den spedalske var uren for den troende jøde. Og officeren var såmænd bare en ussel hedning, der troede på afguder. Og alligevel er det officerens tro, Jesus fremhæver som forbillede på en stor tro. Begge udviste de ubetinget tillid til Jesus. Og heri er de rollemodeller for os. Den spedalske sagde: ‘Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.’ Og officeren sagde: ‘Sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt.’ For dem var det overhovedet ikke et spørgsmål, om Jesus kunne. Det var de slet ikke i tvivl om. For dem var det et spørgsmål, om Jesus ville. Hvordan er det med os? Hvordan lyder vore bønner? Mon ikke mange af os beder: ‘Herre, hvis du kan, så helbred mig?’ Vi tvivler på, om han overhovedet kan helbrede. Det spørgsmål er overhovedet ikke aktuelt hos de to, vi møder i dag. Begge udviser en ubegrænset tillid til, at Jesus kan.

Hvor meget tro skal der egentlig til, for at Jesus kan gribe ind? Beretningen giver svaret. Officeren var bestemt ikke noget troende menneske efter vores normale målestok. Og han var sikkert ikke nogen flittig kirkegænger. Vi ved ikke andet om ham, end at han var en ikke-jøde. Han hørte ikke til Guds udvalgte folk. Alligevel er det ham, Jesus siger til: ‘Så stor en tro, har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.’ Officeren viser os altså, hvad en stor tro er: at komme til Jesus med et par tomme hænder og lægge sig selv og sit problem i hans hænder.

Desuden lærer officeren os at huske, hvem vi er, når vi beder Gud om noget. Han minder os om at huske, at vi ikke har ret til at forlange noget som helst af Gud. ‘Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag’, siger officeren. Vi kommer let til at stille krav til Gud, når vi beder ham om noget. Vi glemmer let, at vi kun har tomme hænder at række frem. Tomme for al ret og alle krav. Vi glemmer, at vi bare er syndige mennesker, der ikke kan tillade os at blive sure på Gud, hvis vi ikke får det, vi beder om.

En anden ting, vi let glemmer, er at huske, hvem han er, som vi beder til. Gud kan godt selv. Officeren kommer ikke anstigende og lægger pres på Jesus for at få ham til at hjælpe. Han forklarer heller ikke Jesus, hvad han skal gøre, eller hvordan han skal gøre det. Nej, han kommer bare og fortæller, hvad der er galt. Så må Jesus bestemme, hvad han vil gøre. Officeren ligner her det lille barn. Det græder bare og søger hen til mor og far for at få hjælp. Ja, det formår måske ikke engang at sætte ord på sit problem. I stedet stoler det fuldt og fast på, at mor og far nok ved, hvad der skal gøres. Det er kun store børn, der er så snusfornuftige, at de ved, hvad mor og far skal gøre. Det lille barn derimod fortæller bare mor og far, hvad der er galt og stoler på, at så skal de nok finde ud af, hvad der skal gøres.

Officeren, outsideren, kommer ind fra sidelinjen og lærer os, der er Rigets egne børn i dag, hvad en stor tro er. Og hvor finder vi så outsideren i dag? Hvem er han i dag? Indtil for nogle årtier siden har vi været vant til at betragte den gamle vestlige verden som kristenhedens højborg. Sådan er det ikke længere. I dag findes ¾ dele af verdens kristne i Afrika, Sydamerika og i Asien. Det er her levende kristendom trives. Det er her, vi i den gamle kristenhed må se hen til, for at finde den store tro. Det er af kristne herfra, vi må lære, hvad en stor tro er. Det er herfra vækkelsen og livet bryder frem i dag.

Udfordringen

Hvad tænker du, når du beder? Tænker du: ‘Gud, hvis du vil, kan du gøre noget ved mit problem?’ Eller beder du snarere: ‘Gud, kan du overhovedet gøre noget?’