Gå til indhold

Arven fra vækkelserne

Begrebet ”vækkelse” kan betegne noget fysisk: Vi vækkes af vores legemlige søvn om morgenen. Det kan også handle om noget åndeligt: Nogen vækkes af deres åndelige søvn til at søge Gud. Åndelige vækkelser har også fundet sted mange gange i Danmark, og der er meget at lære deraf.

Begrebet ”vækkelse” kan betegne noget fysisk: Vi vækkes af vores legemlige søvn om morgenen. Det kan også handle om noget åndeligt: Nogen vækkes af deres åndelige søvn til at søge Gud. Allerede i Ny Testamentes menigheder kunne det ske, at der måtte en åndelig vækkelse til: ”skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. Vågn op..”, Åb 3,1-3. Åndelige vækkelser har også fundet sted mange gange i Danmark, og der er meget at lære deraf.

De stærke jyders vækkelse

Omkring 1800 vågnede nogle mennesker på Vejle-egnen åndeligt. De var – som alle danskere på den tid – døbt og konfirmeret og gik noget i kirke. Men det egentlige indhold i troen var fjernt for folk dengang. Men pludselig vågnede disse lægfolk op til at frygte for Helvedes gru og de fandt fred i troen på tilgivelsen og nåden i Jesus Kristus. De fandt altså tilbage til klassisk kristentro. Hjælp dertil fandt de i Luthers prædikener og i Brorsons og Kingos salmer. Datidens præster forstod dem slet ikke. I oplysningstiden lagde præsterne typisk vægt på fornuft, moral og materielle ting. Forsagelsen af Djævelen og Jesu forsoning og arvesynden var for datidens præster en slags gammel overtro, som en oplyst tid ikke mere kunne bruge.

Således blev der tale om sammenstød mellem de få troende lægfolk og præsterne. De troende kritiserede præstens forkyndelse og ville ikke sende deres børn til konfirmationsforberedelse hos disse præster. Særligt handlede striden om brug af en ny, dårligere lærebog i kristendom og en ny salmebog i oplysningstidens ånd. De åndeligt vakte fik bøder og kom nogle gange i fængsel, men de bøjede sig ikke. Derfor fik de tilnavnet “De stærke jyder”. De fortsatte med at holde forsamlinger efter kirketid, selvom de fik bøder for det. De fortsatte med at holde deres børn hjemme fra præsten, selvom de kom i fængsel for det. De fortsatte med deres gamle lærebog og salmebog – og til sidst fik de lov til det. Deres indsats har været med til at bane vej for grundloven af 1849 og religionsfriheden deri. Og den dag i dag er der et rigt kirkeliv i disse sogne nord for Vejle. Det nyttede altså at stå fast på sandheden og kæmpe for den.

Den fynske prædikant

De stærke jyder drev ikke udadvendt mission, men de vidnede med deres liv og deres standhaftighed. Mission drev man derimod i den vækkelse, der udsprang på Fyn omkring 1820. Der var i forvejen nogle få troende mennesker i Kerteminde, og en spillemand ved navn Chr. Madsen kom ind i den kreds og blev omvendt til levende tro. Og han begyndte så at rejse rundt og prædike. Når folk havde fri til at tage på marked, prædikede han for dem der. Han prædikede så hjerteligt, at han kunne få sten til at bevæge sig, hed det, og mange folk lyttede – selvom det var ulovligt dengang for en lægmand at prædike og selvom han blev straffet for det og kom i fængsel. Fordi han prædikede åbenlyst kunne mange høre budskabet, og folk blev åndeligt vakte. Og den fynske vækkelse bredte sig videre til Jylland og Sjælland. Det udadvendte arbejde bar altså frugt

Dette er to vigtige arvestykker fra vækkelserne i 1800-tallet. De minder os om, at det nytter at kæmpe for den sande lære, og at det nytter at stå frem med evangeliet og satse på en levende forkyndelse. Meget andet er ændret siden 1800-tallet, men dette kan vi lære og det må vi holde fast ved. Også i dag.

Kurt Ettrup Larsen
Professor, dr.theol.