Gå til indhold

Den store vækkelse i Nordjylland 

Overskriften dækker ikke over en aktuel begivenhed. Gid den gjorde! Til gengæld dækker den over en ny bog, skrevet af nordjyden Simon Jacobsen.

Bogen handler om den dansk-amerikanske evangelist Morris Carl Johnson, der levede fra 1890 til 1947. Han var amerikaner med danske rødder og efter sin omvendelse til levende tro tog han på nogle prædikerejser til Danmark fra 1910. Her blev han redskab til en stor vækkelse i fiskerbyen Løkken.  

Det er en historie, som jeg ikke før har stødt på, og som i bogen er levende og grundigt beskrevet. Utroligt at høre, hvad der kunne skrives af løgnagtige historier i danske aviser om en seriøs kristen prædikant! Som sådan er bogen et vigtigt og interessant kapitel af Vendsyssels særlige kirkehistorie. I Løkken var der fx en frikirke (metodisterne), før der var en folkekirke. Og bogen er også et spændende kapitel af de danske frikirkers historie, for Morris Johnson var udsending fra et amerikansk kirkesamfund, der tog afstand fra barnedåben. Og hans vækkelse førte til, at mennesker i ret stort tal lod sig døbe på ny og sluttede sig til ikke-lutherske frikirker.  

Som luthersk kristen og folkekirkepræst er jeg naturligvis ikke enig med forfatteren, når det gælder dåbssyn og kirkesyn. Ligesom jeg heller ikke ville have været det med Morris Johnson fra den store vækkelse. Men derfor er bogen alligevel lærerig og rejser nogle vigtige spørgsmål. Den giver et godt indblik i frikirkernes liv og virke, på godt og ondt, og det er lærerigt for alle. Jo mere man ved om hinanden, jo bedre kan man forstå, hvad der forbinder os – og hvad der skiller. 

Hvad er vækkelse? 

Begrebet vækkelse kan bruges både om nationale, politiske og religiøse bevægelser, der vil genoplive engagementet i en bestemt sag. Brugt specifikt om kristne vækkelser kan begrebet både dække et teologisk og sociologisk perspektiv.  

Teologisk handler begrebet vækkelse om, at mennesker bliver vækket fra et blot overfladisk, materialistisk liv – til at tage spørgsmålet om Gud alvorligt.  

Sociologisk bruges vækkelsesbegrebet, når mange mennesker på samme egn på kort tid bliver omvendt til levende tro og engagement i et kristent fællesskab, således at der bliver mærkbar fremgang i antallet af deltagere til gudstjenester og møder, og i den grad hvorved troen præger menneskers hverdagsliv.  

Vækkelser har gennem store dele af kirkens historie været til rig velsignelse. Der er egne af Danmark, hvor der er stærkt åndeligt og kirkeligt liv, fordi der var vækkelser i 1800-tallet, ja måske tilbage i 1700-tallet. En rig arv! Den store vækkelse i Løkken fra 1910 blev også til velsignelse, fordi mange mennesker ad den vej fandt ind i troen på Gud, fred med ham og et livslangt engagement i et kristent fællesskab. Den gamle Ribebiskop Gabriel Koch mente omkring 1900, at der skulle være 100 ny-omvendte i et sogn, hvis man skulle tale om vækkelse. Og det var der i Løkken, hvor Johnson berettede, at 100 sjæle blev frelst gennem hans møder i Løkken. På et enkelt møde skal 84 mennesker have stået frem og vidnet om deres frelse og helbredelser!  

Kan vækkelser være farlige? 

Vækkelse er i sig selv et gode, og det har også været min faste bøn som præst at måtte opleve vækkelse. Hvorfor skulle der ikke kunne ske en sådan vækkelse igen? Men ingen af denne blogs læsere ville finde en vækkelse positiv, hvis der var tale om en muslimsk vækkelse. Den første og største vækkelse i Nordjylland var heller ikke noget positivt, for det var mormonernes vækkelse efter 1850. Mormonske missionærer fra Amerika kom til Nordjylland, prædikede og fik mange mennesker åndeligt vakt. Men den lære, som mormonerne forkyndte, rummede ikke en lære om treenigheden og var som sådan ikke kristen. Desuden førte den mange vendelboere til Utah i Amerika, hvor nogle kom ind i flerkone-familier! 

Vækkelser er et gode, men kun hvis den er forbundet med en sand og sund lære. Morris Johnson hørte oprindeligt til den amerikanske kirketradition, der hedder Church of God (Guds Menighed). Det var ægte kristendom, med vægt på et helligt liv (som metodisterne), omvendelse og troendes dåb (som baptisterne) og genkomsthåb, åndsdåb og helbredelser (som den senere pinsebevægelse). Først og fremmest prædikede Johnson til tro på Jesus og mange vendelboere blev vakt derved.  Men det kneb med at holde de vakte sammen på et tydeligt og sundt spor. Man kan overveje, om Johnson simpelthen var for ung og uuddannet?  Det er ikke anbefalelsesværdigt at sende en mand på 20 år til at stå i en sådan tjeneste i et fremmed land og stifte en ny kirke. I hvert fald ikke, hvis ikke han har åndeligt og teologisk modne ledere at støtte sig til.   

Professor A. Pontoppidan Thyssen beskriver et hovedtræk ved de nordiske vækkelser på følgende måde: ”Vækkelsen betød, at den gamle kirkelære tilegnedes på en ny måde af lægfolk: som selvoplevede sandheder, erhvervet gennem omvendelsens anfægtelser og nådeserfaringer”. Det gjaldt også til dels vækkelsen i Løkken, bortset altså fra, at de brød med den gamle kirkelære, når det gjaldt dåben og åndsdåben – og kirkesynet.   

Vækkelser kan splitte 

Desværre nøjedes Johnson ikke med at være vækkelsesprædikant, men han dannede en ny frikirke, der hed ”Guds Menighed”, der ville samle alle troende ind fra andre kirkeretninger – og derfor kom til at virke splittende i frikirker og folkekirkelige bevægelser. Ud af Johnsons virke kom nogle menigheder med navnet ”Guds Menighed”, dog ikke i Løkken, hvor hans virke førte til dannelsen af først en pinsemenighed i 1920, senere en Apostolsk kirke.  På det tidspunkt havde Johnson nemlig selv lagt afstand til visse holdninger i Church of God i USA! Når han senere kom tilbage til Danmark, forvirrede det folk, at han nu selv modsagde, hvad han før havde prædiket. Og mange folk fra den oprindelige vækkelse fandt ind i Pinsebevægelsen – eller i Missionsforbundet, som Johnson også selv knyttede til ved på sit sidste besøg.  

Nordjylland er – sammen med Bornholm – det kirkeligt mest brogede del af landet. I den lille by Ingstrup var der således baptister, Missionsforbundet, adventister, Frelsens Hær – foruden Folkekirken og herunder Indre Mission. Begge steder var der tale om, at vækkelsen begyndte med personer, der allerede var uden for folkekirken (Nordjylland) – eller som trådte ud på et tidspunkt (Bornholm).  Morris Johnson kom til landet, da Nordjylland allerede var præget af mange frikirker – og af mormonernes sekt – og hans vækkelse bidrog desværre ikke just til at samle.  

Konklusion 

Vi har brug for vækkelse, men også for en sand og sund lære i vores menigheder, således at de, der kommer til tro, også kan blive bevaret. Det er ikke nok at drive mission og evangelisation – det er også vigtigt at lede mennesker dybt ind i Guds ord og den sande kristne tro. Uden denne forankring falder man let omkuld i den næste storm. 

En pinsepræst i Randers sagde engang i min ungdom: I folkekirken har I teologien, men vi andre oplever det, I taler om.  

Læsningen af den spændende bog om vækkelsen i Løkken får mig til at svare: Ja, gid frikirkerne i Danmark fik mere af den sunde og sande teologi – og gid vi i folkekirken fik det samme. Og gid vi måtte opleve en ny stor vækkelse i vores land.

Kurt Ettrup Larsen
Professor, akademisk leder, dr.theol.