Gå til indhold

Er der et liv efter døden? 

Ja, for Kristus opstod!

Er der et liv efter døden? 

Paulus prædikede ifølge det store opstandelseskapitel i 1.Korinterbrev kapitel 15 om Jesu død, begravelse og opstandelse. Dette havde han modtaget, dette bragte han videre. Og han gjorde det “efter skrifterne”, for det var også vigtigt, at Jesu død, begravelse og opstandelse ikke var nogen historisk tilfældighed, men forudsagt i de hellige skrifter i Det Gamle Testamente. I de første århundreder var det også vigtigt for de kristne forfattere. Kirkefaderen Justin gennemgik således en lang række gammeltestamentlige udsagn, og påviste disses opfyldelse i Jesu liv. Da så mange profetier allerede var gået i opfyldelse, måtte profetierne om opstandelsen også gøre det!   

At Jesus blev levende igen, kunne mange aflægge vidnesbyrd om: Apostlene Johannes og Peter var de første til at se den tomme grav, og siden viste Jesus sig for alle apostlene, og for 500 kristne på een gang. Da Paulus skrev brevet til korinterne, var mange af dem endnu i live. “I kan selv spørge dem, hvis I er i tvivl”, siger Paulus indirekte. Det er sandt, Jesus er bogstaveligt talt opstanden fra de døde.  

Sognepræst Jesper Bacher skrev for et par år siden med rette: ”Jesus kan selvfølgelig ikke være min frelser, hvis han er støv og aske i Jerusalem og omegn. Jeg kan ikke råbe og håbe på ham, ikke bede til ham og ikke synge til ham”. Men fordi Jesus er opstanden, så kan vi råbe til ham og håbe på ham!   

Ja, og ikke bare et liv i eftermælet 

Det er svært for den menneskelige tanke at forlige sig med et liv efter døden. Paulus oplevede selv, hvordan grækere spottede ham, når han talte om dødes opstandelse (Ap.G.17,32), og blandt jøderne var der et helt parti, saddukæerne, der ikke regnede med, at der fandtes nogen opstandelse (Matt.22,23). Det er således ikke en ny tanke, når mennesker i dag afviser muligheden af de dødes opstandelse.  

Men det er ikke desto mindre den kristne tro, at de døde legemer en dag skal opstå. Og det nytter ikke at støtte sig til den tanke, at mennesker lever videre i en eller anden ”åndelig” forstand. Allerede i Ny Testamente møder vi et eksempel på en ”åndelig” bortforklaring af opstandelsen, nemlig Hymenæus og Filetus, der var ”kommet bort fra sandheden ved at påstå, at opstandelsen allerede har fundet sted” (2. Tim 2,18). 

Den danske digter og ateist J. P. Jacobsen (1847-1885har udtrykt sin fornægtelse af opstandelsen på følgende smukke, om end sørgelige, måde:  

Og hjertet og hjernen virker ej mer,

Du er kun støv nu og livløst ler. 

Lad længes lad grædes med evighedssavn,  

Der er kun en stofhob en dåd og et navn. 

 For alle gode tanker de kan slet ikke dø, 

Før endnu bedre tanker er spired’ af deres frø.

Den kristne tro handler ikke om, at ”gode tanker” lever videre – men om kødets opstandelse, til liv eller dom.   

Ja, der er en opstandelse fra de døde – til liv eller til dom 

Vilhelm Beck fortæller, at da han omkring 1850 gik til forelæsninger hos professor Martensen på Københavns Universitet, gav denne udtryk for sit håb om, at alle mennesker blev salige. Dog med den tilføjelse: Dog, det har aldrig været Skriftens og Kirkens lære.   

Omkring 1980 gik jeg til undervisning i nytestamentlig teologi på Aarhus Universitet. I en time opponerede en medstuderende mod fortabelsens mulighed, som han fandt uforenelig med troen på en kærlig Gud. Da svarede professor Søren Giversen hertil: Fortabelsen er med overalt i Ny Testamente, som den mørke baggrund, hvorpå evangeliet lyser.  

Evangeliet lyser med tilbud til alle om frelse og evigt liv. Men de, der viser Jesus fra sig, får ikke del i livet – for de jo fravalgt ham, der er Livets Kilde. 

Jesus sagde: ”Den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem – de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom” (Joh 5,28-29).  

Det ”gode”, vi syndige mennesker kan gøre, handler ikke om vores egne gerninger, der aldrig vil være gode og rene nok i sig selv. Det gode er derimod at holde sig til ham, der er synderes frelser. Før han kommer som dommer, kom han som frelser. Fordi han opstod, kan vi få lov at opstå med ham. Af nåde. 

Glædelig påske! 

Kurt E Larsen 

Kurt E. Larsen