Gå til indhold

Et teologisk og pædagogisk mesterværk

Jeg underviser i dette semester i to forskellige dogmatik-fag på to forskellige studenterårgange. Det er jo fantastisk! – dogmatik er mit yndlingsfag, og jeg elsker at undervise. Og de studerende er dygtige, nysgerrige, engagerede og ofte endda rimeligt forberedte til timerne. Så jeg har gode vilkår.

Men det er nu ikke min undervisning, der kan kaldes ”et teologisk og pædagogisk mesterværk”. Det er der derimod flere af de tekster, vi læser, der kan. Og særligt én, som i dette semester er på pensumlisten i begge fag. Det er Luthers Lille Katekismus.

Jamen, læser I børnebøger på MF? – ja, det gør vi. Hvert fald denne børnebog, og vi gør med største fornøjelse (og ditto udbytte, håber jeg). Her er vi i øvrigt i godt selskab med Luther selv, der (i forordet til Store Katekismus) fortæller, hvordan han selv på daglig basis tager katekismestoffet frem og mediterer lidt over en bid af det. Som kristen er man hele livet ”et barn, der er ved at lære katekismen,” siger han, og giver i samme åndedrag udtryk for, hvor lidt respekt han har for teologer, der i egne øjne er blevet så lærde, at de mener, katekismen er et tilbagelagt stadium.

Katekismestoffet er kristendom down to basics: De ti bud, trosbekendelsen, fadervor, dåben og nadveren. Det vokser man ikke fra, og det er selvfølgelig heller ikke noget, Luther har opfundet. Traditionen med netop dette kernestof går helt tilbage til oldkirken. I den forstand har der været mange katekismer før Luthers, og der er kommet mange efter ham.

Alligevel er Luthers katekismus i særklasse. Den er mesterlig! Fx i måden, han i nadverafsnittet bygger sin korte fremstilling op over fem spørgsmål, som ikke er det mindste kunstige eller konstruerede, og svarer enkelt og præcist uden at tale henover hovedet på den enfoldigste nybegynder i troen og uden at tale ned til den klogeste og mest erfarne kristne. Det kan efter mit skøn ikke gøres meget bedre, hverken teologisk eller pædagogisk. Så hvis læseren af disse linjer mangler læsestof for tiden, er her et forslag; Lille Katekismus kan findes bag i en salmebog eller tusind steder på nettet.

En af de ting, jeg særligt har hæftet mig ved i denne ombæring, hvor jeg skal gennemgå den to gange, er Luthers særlige take på de ti bud. Du må ikke slå ihjel, lyder fx det femte bud. Og det er Luther selvfølgelig med på, både det konkrete forbud mod mord, og den mere afdæmpede måde at overtræde budet ved at skade sin næste. Men så kommer det: Vi skal hjælpe og bistå vores næste i al nød. Altså: Budet handler ikke bare om, hvad vi ikke må gøre (slå ihjel, skade), men om hvad vi positivt skal gøre, så der er noget at gå i gang med. Og sådan er det hele vejen igennem: Budet om ikke at stjæle indebærer, at man hjælper sin næste med at beskytte og forbedre vedkommendes ejendom og kår. Og budet om ikke at lyve betyder blandt andet, at vi skal tale godt om vores næste og optage alt i bedste mening.

Alt i alt gør det, synes jeg, at Luthers gennemgang af budene på en meget konkret og positiv måde beskriver, hvordan et kristent liv ser ud. Og der er umiddelbar wauw-effekt forbundet med det: Sådan vil jeg gerne leve. Det er ægte, sandt og godt.

Erfarne Lutherlæsere vil vide, at Luther har andet at sige om budene (loven). Som – helt berettiget – er betydelig mere negativt. Men dette hører altså med i billedet; nye (og gamle) Lutherlæsere kan begynde her.

Peter Søes
Adjunkt ph.d., cand.theol.