Gå til indhold

Folkekirkens liturgi til debat

Studenterreportage fra en online konference på Menighedsfakultetet den 12.3.2021

Folkekirkens liturgi til debat

Det ligner egentlig en dag som alle andre. Efter de første par morgentimer møder jeg op til dagens undervisning. Ikke ved at svinge mig i sadlen og cykle de 5,5 km fra Brabrand ind til Menighedsfakultetet (MF), men ved endnu engang at gå de få skridt ind til computeren, hvor dagens undervisning foregår foran skærmen. Alligevel er det i dag anderledes, fordi det ikke er et af de fag, der udgør dette semester, som er på programmet. I stedet er det MF’s online konference om dåb og nadver i folkekirken, der skal løbe af stablen.

Anledningen er, at biskopperne tilbage i efteråret 2016 igangsatte et arbejde om liturgien i folkekirken. Tre fagudvalg blev nedsat til at drøfte hhv.

1) Autorisation og frihed,

2) Gudstjenesten og

3) Dåb og nadver.

De tre fagudvalg har udgivet hver deres rapport, der er blevet fulgt op af en periode, hvor både fagfolk og lægfolk kan deltage i samtalen, drøfte rapporterne og indsende deres respons til biskopperne. Skæringsdatoen for at indsende sin respons er den 26. marts, og MF har derfor arrangeret en konference til at sætte fokus på den del af liturgiarbejdet, der omhandler dåb og nadver, og på den måde bidrage til samtalen.

Hvorfor så bruge den almindeligvis undervisningsfrie fredag på igen at sidde foran skærmen? Jo, netop på dette semester har jeg et fag om Luther og reformationen, hvor vi dykker ned i reformationshistorien og Luthers egne tekster. Derfor er denne online konference en kærkommen lejlighed til høre, hvordan Luthers tekster og teologi behandles aktuelt i forhold til liturgiarbejdet i folkekirken.

Thomas Bjerg Mikkelsen byder velkommen

Klokken 10.15 toner fakultetsleder Thomas Bjerg Mikkelsen frem på skærmen og byder velkommen til konferencen. Han forklarer, at man gerne ville have holdt konferencen på MF, men at den på grund af Du-Ved-Hvad må finde sted online. Thomas har selv været med i fagudvalget for autorisation og frihed, som han beskriver som meget lærerigt. Han forklarer, at MF afholder konferencen på baggrund af visionen om at drive teologi for kirkens skyld, og at det derfor er ganske naturligt, at man bidrager til arbejdet om liturgien i folkekirken.

Jeg har – sikkert ligesom mange af de andre ca. 80 deltagere – deltaget i mange online møder det sidste års tid, men det er sikkert meget godt for en god ro og orden, at Thomas forklarer, at kamera og mikrofon skal holdes slukket. Spørgsmål kan stilles i chatten.

Kurt E. Larsen introducerer

Dernæst er det MF’s egen professor i kirkehistorie, dr.theol. Kurt E. Larsen, som har været med i fagudvalget for dåb og nadver, der introducerer problematikken omkring sakramenterne. De har på Luthers tid, gennem historien og op til i dag udgjort en kampplads for kirkelivet. Årsagen er, understreger Kurt, at med dåb og nadver er vi inde ved noget af det helt centrale ved det kristne evangelium.

Rasmus Dreyer udfolder Luthers dåbslære

Det første foredrag får vi leveret fra Sorø, hvor sognepræst og ph.d. Rasmus Dreyer giver en præsentation af dåbens væsen ifølge Luther. Rasmus er kirkehistoriker, og som en erfaren formidler af kirkehistorisk stof leder han os igennem Luthers skrifter om dåben, og viser os hvordan Luthers forståelse af dåben udvikler sig op gennem årene. En af Rasmus’ afsluttende pointer er, at for Luther er troen i dåben en tillid til Guds løfter. Denne er mulig for barnet, fordi børn er tillidsfulde.

Det er netop forståelsen af troen, der udgør en del af den efterfølgende drøftelse i plenum. Her får deltagerne rundt omkring i stuerne og på kontoerne mulighed for at tænde kamera og mikrofon for at byde ind med spørgsmål og kommentarer. Flere giver her udtryk for, at mange i dag opfatter troen som en præstation. Hvordan kan man i dag tale om troen på en måde, der gør Luthers forståelse af troen som tillid tydelig, lyder spørgsmålet.

Klokken 12.00 er det tid til frokostpause. Det ville ved en almindelig konference indebære en mulighed for at stille flere spørgsmål til foredragsholderen, snakke med sidemanden om foredraget eller hilse på bekendte. Denne gang må man nøjes med at tænke videre for sig selv, mens man nyder sin frokost i de hjemlige rammer.

Christine Svinth-Værge Põder præsenterer Luthers nadverlære

Da pausen slutter klokken 13.00, er det MF’s underviser i dogmatik, Peter Søes, der byder velkommen tilbage. Han introducer den næste foredragsholder, lektor og ph.d. Christine Svinth-Værge Põder fra Københavns Universitet, som skal præsentere Luthers evangeliske anliggende i nadverlæren. Med citater på både tysk og latin, inddragelse af forskellige Luther-forskere og konferencens vel nok højeste lixtal kommer Christine blandt andet ind på, hvordan Luther gør op med enhver form for noget-for-noget-tænkning i nadveren. I nadveren skænker Kristus sig selv som en gave.

Den efterfølgende drøftelse af foredraget kredser blandt andet om, hvordan man i nadverritualet kan fremhæve dette aspekt af nadveren som en gave. Modtagelsen af en gave indebærer jo en form for aktivitet fra modtageren, men hvordan kan man undgå, at det bliver forstået som en præstation? Her bliver lovsangen blandt andet fremhævet, der kan være en respons på en gave, som ikke har til hensigt at ville opnå noget.

Før det tredje og sidste foredrag er det tid til en kort kaffepause, der desværre igen må nydes uden selskabeligt samvær med de andre konferencedeltagere.

Tine Lindhardt om sakramenternes betydning som ritualer

I dagens sidste foredrag forlader vi ikke ligefrem fagteologien, men vi bevæger os væsentligt længere over i den kirkelige praksis. Foredragsholderen er biskop Tine Lindhardt, der deler sine tanker om sakramenternes betydning som ritualer i folkekirken. Ud fra personlige erfaringer og et godt kendskab til mødet mellem folkekirkens ritualer og alverdens kirkegængere rejser hun spørgsmålet om, hvordan man i dag kan formulere et ritual eller flere for dåb og nadver, så det får den rette balance mellem det fremmede og det kendte. Et ritual må være kendt, så det ikke bliver så fremmed, at man oplever sig fremmedgjort. Samtidig må det ikke være så kendt, at man møder sig selv, men fremmed på en måde så det fremgår, at man møder det hellige – Gud selv.

Flere deltagere kommer efterfølgende med kommentarer og spørgsmål til denne balance mellem det fremmede og kendte. For risikerer man ikke at sælge ud af arvesølvet, hvis vigtige ord som nåde, synd og soning må beskrives med andre ord, der er mere kendte for den almindelige dansker? Tine Lindhardt understreger, at man selvfølgelig er gået for langt, hvis man sælger ud, men at ritualer stadig skal være inkluderende, så det er muligt at deltage.

Konferencen gav perspektiv på den almindelige undervisning

Selvom Kurt Larsen til afslutning minder os om, at vi i dag ikke behøver at transportere os selv hjem efter konferencen, håber de fleste vel nok på, at det næste gang bliver muligt at afholde en lignende konference i MF’s lokaler. Når det er sagt, så fungerede onlinekonferencen ganske fint trods forventelige småtekniske udfordringer. Det er opleves som stud.theol. absolut som en styrke, at MF har mulighed for at inddrage dygtige foredragsholdere fra det fagteologiske og kirkelige landskab – og at disse har lyst til at bidrage. Det er på mange måder med til at give et godt perspektiv på den almindelige undervisning, der vender tilbage igen efter weekenden – på skærmen.

Se programmet for liturgikonferencen HER

Hør lydoptagelser fra de fleste af konferencens indlæg HER

Du kan læse mere om liturgiarbejdet og indsende din respons HER

Alexander Engberg Vinkel