Gå til indhold

Gud skjuler sig for at blive fundet

Det græske ord for tillid er pistis. Det oversættes i vores bibel oftest med tro, men grundbetydningen af det græske ord pistis er tillid.

Gud skjuler sig for at blive fundet

Vi er som kristne vel vant til at tænke om troen på Gud som selve essensen af kristendommen. Men er vi også vant til at tænke om troen som tillid?

Jeg har sammen med mine studerende øvet mig på dette i det forgangne semester. Så meget faktisk, at jeg tænker min studerende er godt tilfreds med, at semesteret nu er overstået. Men det er værd at meditere lidt over, hvad det indebærer, at kristen tro grundlæggende er tillid.

Det betyder jo grundlæggende, at troen er en gave og noget, som jeg ikke kan rose mig af. Man kan ikke rose sig af den tillid, man har til andre mennesker. Hvis jeg har tillid til et andet menneske, er det, fordi det andet menneske har overbevist mig om, at jeg kan have tillid til ham eller hende. Det kan jeg ikke rose mig af. Jeg kan kun være taknemlig for, at det forholder sig sådan. Det er det andet menneskes kærlighed, omsorg, hjælp og troværdighed, som får tilliden til at vokse frem i mit hjerte. På den måde er den tillid, vi kan have til et andet menneske en stor gave, som man kun kan glæde sig over med dyb taknemlighed.

På samme måde er det med troen (dvs. tilliden) til Gud. Den kan mennesket ikke rose sig af, for Gud er selv årsagen til denne tillid. Vi taler om, at troen er en gave, men mediterer vel sjældent over, hvad det udsagn betyder. Troen er en gave, fordi troen i sin essens er tillid til Gud, en tillid som vokser frem i mødet med Jesus af Nazareth.

Ikke at det altid er let at have tillid til Gud. Gud kan til tider synes at være langt væk. Luther mediterede over dette forhold. Der var et ord fra Esajas’ bog, som særligt inspirerede ham til at meditere over det med Guds skjulthed. Det var ordene fra Esajas 45:15: Du er en Gud, der skjuler dig, Israels Gud er frelser.

For Luther var der en sammenhæng mellem det forhold, at Gud skjuler sig, og at Gud frelser. For det er et udtryk for, at Gud skjuler sig for at blive fundet. Lidt ligesom i en gemmeleg. Det er ikke sjovt at lege gemmeleg, hvis man ikke bliver fundet. Luther forstod verset fra Esajas som et udtryk for, at Gud skjuler sig for at blive fundet. Han skjuler sig i barnet i krybben, for at vi som mennesker skal finde ham netop der.

Det er en skøn ting at tænke på. Hvis det virkelig er rigtigt, at vi kan finde Gud i barnet i krybben i Betlehem, så kan vi også tro på, at han er Immanuel, dvs. Gud med os (Matt 1.23).

Med ønsket om en glædelig jul.

Klaus Vibe
Adjunkt, ph.d., cand.theol.