Gå til indhold

Har Gud ændret sig fra GT til NT?

Valgmenighedspræst Niels Grønkjær hævdede for nylig i Kristeligt Dagblad, at Gud er blevet anderledes i Ny Testamente i forhold til Gammel Testamente. Det er en populær forestilling, som imidlertid ikke har meget med Ny Testamente selv at gøre.

Har Gud ændret sig fra GT til NT?

Har Gud ændret sig fra Gammel til Ny Testamente?

Dette mener Niels Grønkjær, valgmenighedspræst i Vartov i København. If. Kristeligt Dagblad den 5. okt. 2018 (forsiden) anerkender han, at GT har sin plads i den kristne gudstjeneste, fordi GT “er den historiske forudsætning for kristendommens fremkomst”. Samtidig kan oplæsningen af GT være med til at vise, hvordan Gud har forandret sig fra GT til NT, siger han. “Kender man Det Gamle Testamente, vil man vide, at Gud er gået fra at være Herre til at være far. Den forandring er vigtig at kende, fordi det siger noget om vores gudsbillede”.

Grønkjær siger ikke, at den Gud, som vi møder i GT, er en anden Gud end Jesu Kristi far. Det bliver undertiden sagt i debatter om GTs kristelige betydning. Men det gør Grønkjær ikke. Derimod mener han, at vi får et andet billede af Gud i NT end i GT. Jesu undervisning tegner et billede for os af Gud som far, mens GT mere viser os ham som den herre, vi skal frygte og adlyde.

Det er en udbredt forståelse af GT, og mange vil tilslutte sig den beskrivelse. Men det er på ingen måde Ny Testamentes syn på sagen. Det er en falsk modsætning mellem GT og NT, som Grønkjær her stiller op.

Gud fader i GT

Allerede GT kender Gud som far. Gud omtaler Israels folk i Egypten som sin førstefødte søn (2 Mos 4,22-23), dvs. sin privilegerede søn. Gud bar sit folk under ørkenvandringen som en far bærer sin lille søn (5 Mos 1,31; 8,5). Moses siger til israelitterne, at de er “sønner af Herren jeres Gud” (14,1), og i Es 64,7 påkalder Israel Gud som “vor fader”. Både fader- og moderbilleder bruges i GT til at karakterisere Israels Gud.

Når Jesus i bønnen Fadervor indleder med ordene “Vor far”, introducerer han ikke et nyt billede af Gud; men han beder helt i forlængelse af GTs tale om Gud, og han påkalder Gud med ord, som alle andre jøder i hans samtid brugte, når de ville henvende sig til Gud i bøn.

Gud som herre

Billedet af Gud som herre er ikke noget, som er forbeholdt GT. Jesus slutter bønnen “Fadervor” med ordene “For dit er riget, magten og æren i evighed” (Matt 6,13). Her fremhæver han i den grad Guds evige herredømme og magt. Fadervor rummer derfor både billedet af Gud som vor Far og som Herren.

Paulus skriver i Fil 2,9 om Jesus, at Gud efter opstandelsen har givet ham navnet over alle navne, dvs. sit eget hellige navn. Mens GT igen og igen beskriver Gud som herre, siger NT, at den rolle går den opstandne Jesus ind i og bliver ét med i en sådan grad, at Jesus overtager GTs tale om Gud som alle folkenes dommer og herre. NT kender ikke til den modsætning mellem Gud som vores far for Jesu skyld og billedet af ham som herre. Tværtimod siger NT, at Jesus ikke bare er en herre, men Herren selv (2 Kor 4,5).

Templet i GT og NT

Det er sandt, at NT rummer forskydninger i forhold til GT, f.eks. i synet på templet. I GT vil Gud efterhånden dyrkes bare på et sted, nl. templet i Jerusalem. NT derimod forkynder, at Jesus vil bygge et nyt tempel gennem sit legeme (Joh 2), og at den lokale kristne menighed nu er Guds tempel. Med Jesus vil Gud ikke længere dyrkes på bestemte hellige steder, men overalt, hvor mennesker tilbeder ham i Ånd og sandhed (Joh 4,21-23).

GT giver mange løfter om Guds riges komme, hvor fanger sættes i frihed og blinde får deres syn, og Guds folk forløses fra deres tilbøjelighed til frafald. GTs profeter lover, at Gud vil sende en forløser for Israel og for alle jordens folk. NTs forfattere proklamerer, at denne forløser nu er kommet, og at Gud er begyndt at virkeliggøre gennem Jesus, hvad han lovede i GT. Men endnu mangler væsentlige sider af GT at gå i opfyldelse.

NT giver os ikke et nyt billede af Gud. Men hele GTs samlede fremstilling af Gud løber sammen i Jesus Kristus. GTs billede af Gud som den barmhjertige far og den ophøjede herre uddybes og forstærkes i NT.