Gå til indhold

Hvedekornets lov

Gælder det også i nådens rige, at "som du sår, skal du høste"?

Et par gange – i vidt forskellige sammenhænge – er jeg den sidste tid stødt på formuleringen Hvedekornets lov. Den sammenfatter Jesu udsagn i Joh 12,24: ”Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold.”

Han siger det i forbindelse med en af de forudsigelser af sin lidelse og død, som disciplene ikke kan forbinde med noget som helst: Hvis ikke han dør og lægges i jorden, bliver der ikke nogen menighed. Der kommer aldrig noget håb for denne verden.

Men han fortsætter tanken og gør den til almen lov: Det må gå mine efterfølgere på samme måde. Selv i nådens rige, hvor alt gives os for intet, gælder det: Hvis man intet sår, høster man heller intet!

Så lad os lige teste hvedekornets lov:

Du sår penge. Og du høster forkyndere af Guds rige.

Du sår venskaber. Og du høster venskaber.

Du sår lidelse i dit eget liv. Og du høster trøst fra andre mennesker.

Du sår vidnesbyrd om Kristus. Og du høster glæde.

Du sår gråd. Og du høster frydesang (Sl 126,6).

Jo. Den holder!

Det er sandt, at hvedekornets lov har været misbrugt til at lægge pres, fx i indsamlinger. Men det har aldrig været meningen med hvedekornets lov, at den skal bruges lovisk. Den bygger ikke på krav, på fortjenstfuldhed og på ”noget for noget”. Den bygger på det første hvedekorns død og på den frihed og glæde, der spirede deraf.

Leif Andersen
Lektor, cand.theol.