Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

Hvem bliver en god kirkeminister?

Ministerskiftet kan give anledning til en overvejelse af, hvad der skal til for at være en god kirkeminister. Her følger mine tre kriterier.

Joy Mogensen er 16. august blevet afløst som kirkeminister af Ane Halsboe-Jørgensen. I kirkelige kredse er det altid blevet imødeset med spænding, hvem der får posten som kirkens minister. I det 20. århundrede var der 34 forskellige kirkeministre, så de holdt ca. 3 år i gennemsnit.

Det er godt 100 år siden, vi for første gang fik en minister med titlen ’kirkeminister’, nemlig i 1916. Naturligvis blev folkekirkens resort også passet før, da blot under en anden titel. Kirkens ministre i nutiden har som oftest også et andet resort at passe ved siden af – i Halsboe-Jørgensens tilfælde Kulturministeriet.

Ministerskiftet kan give anledning til en overvejelse af, hvad der skal til for at være en god kirkeminister. Her følger nu mine tre kriterier.

En kirkeminister skal ville kirken det godt

Den danske folkekirke har en særpræget opbygning. Vi har medlemsdemokrati på sogneplan, og har også stor selvbestemmelse på provstiplan. Provstiudvalgets valgte medlemmer styrer det meste af folkekirkens økonomi. Men på landsplan har vi aldrig fået det valgte organ, ’kirkerådet’, der kunne udtrykke kirkens holdning i indre anliggender (salmebog, ritualer) og prioritere, hvad det ret lille statstilskud skal bruges til. I stedet har vi et kirkeministerium med en politisk udpeget kirkeminister i spidsen.

Det er en særpræget og også for sårbar model. Men den kan fungere i praksis, hvis viljen er til stede. Det kræver en kirkeminister, der vil kirken det godt. Det behøver ikke at betyde, at vedkommende selv nødvendigvis er aktiv kirkegænger eller bekendende kristen. Han eller hun behøver ikke engang være medlem af folkekirken – der er i hvert eet eksempel på, at en kirkeminister ikke var det (Arne Fog Pedersen). Hvis en kirkeminister tager sin opgave på sig i ydmyghed over for det helt særlige resort, så kan vedkommende lære mange ting hen ad vejen og måske fungere som et frisk pust udefra. Men det kræver at der lyttes.

En kirkeminister skal lytte meget til kirkens brugere

Kirken har været her i langt over 1000 år og folkekirkeordningen er 172 år gammel. Derfor er kirken ikke stedet til hurtige og drastiske reformer for en handlekraftig minister. Der må lyttes til kirkelige kredse – biskopper, menighedsråd, kirkelige foreninger osv. En god kirkeminister kommer meget til Jylland (!) og møder kirkens mangesidige arbejde i hverdagen. Også gerne det diakonale og missionerende arbejde, der udføres i kirkelige foreninger og frikirker.

Kirkelove skal nok besluttes af folketinget, men de skal vokse frem nedefra. Fra kirkelige foreninger og menighedsråd, der får gode ideer og giver dem videre til andre. Fra biskopper, der nedsætter brede arbejdsgrupper, der så efter seriøst arbejde når frem til et forslag. Efter sådanne processer kommer kirkeministeren ind og kan gøre ideerne til lovforslag, når det er sikret, at der er bred opbakning til dem i kirkelandskabet.

En kirkeminister skal ikke gennemtrumfe sin egen dagsorden

Der er eksempler på kirkeministre, der var lidt for emsige. Som eksempel vil jeg nævne den gode og fromme provst Carl Hermansen, der som kirkeminister (V) selv udarbejdede og fik autoriseret Den Danske Salmebog i 1953. Vel var der et udvalgsarbejde forud, og megen debat – men til sidst skar han igennem og valgte salmer og salmedele ud på eget initiativ. Den salmebog voksede jeg op med, uden at kende dens tilblivelse. Den var god, men processen var mærkelig. For ikke at sige farlig. For hvis det nu ikke havde været en god og klog mand, der havde siddet på ministerstolen??

Jeg kan komme i tanker om navne, som jeg meget nødig ville have til at beslutte indholdet af den næste salmebog eller det næste ritual.

Nogle siger: En passiv kirkeminister er en god kirkeminister. Det er der noget om, men jeg vil nu alligevel foretrække en lyttende og interesseret kirkeminister.

 

 

Kurt Ettrup Larsen
Professor, dr.theol.