Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

Jesus – ideal eller eksempel?

Bedsteforældrene havde tydelige regler at navigere efter, mens nutidens unge navigerer efter idealer, som de stræber efter, men som de også ender med at lide under

For et par dage siden kom min datter hjem fra skole, dvs., ud fra sit værelse, hvor hun har haft hjemmeundervisning, og fortalte om et foredrag, de havde hørt på klassen. Her havde de hørt om forskellen på at være ung på deres bedsteforældres tid og på at være ung i vores tid. Sådan som jeg fik det gengivet, var forskellen forbundet med forskellen mellem regler og idealer. Bedsteforældrene havde klare og tydelige regler at navigere efter i deres tilværelse, mens nutidens unge navigerer efter idealer, som de stræber efter, men som de også ender med at lide under, eftersom idealet dybest set er uopnåeligt. Idealer er noget, man kommer til kort overfor, og derfor også noget man slår sig på.

Det fik mig til at tænke på Filipperbrevet, som jeg netop har færdiggjort en gennemgang af her på Menighedsfakultetet. Her fremhæves en række eksempler, som læseren kan spejle sig i, og som det bestemt er meningen, at læseren skal spejle sig i og forsøge at efterligne (se Fil 3,17). Jesus Kristus fremhæves som eksemplet over dem alle, han, som tog en tjeners skikkelse på og blev lydig indtil døden, ja døden på et kors (2,5–11). Paulus beskriver sig selv som den, der efterligner Kristus, eftersom Paulus også har givet afkald på sine privilegier (3,1–6) for at tage del i lidelsesfællesskabet med Kristus og derved leve sit liv i tjeneste for andre (3,9–11). Paulus siger endda, at han stræber efter at blive fuldkommen (3,12), hvilket ikke kan siges at være et uambitiøst mål.

Det fik mig til at tænke på, om Paulus mon også led under sin stræben efter at blive skikket lige med Jesus. Sådan beskriver han det i hvert fald ikke selv. Ifølge Paulus var det at kende Jesus meget større og bedre end alt det, han havde, før han blev mødt af Jesus (3,8); ja, for Paulus var Kristus synonymt med det at leve (1,21). Jesus var for Paulus et livgivende eksempel, som han af hele sit hjerte stræbte at leve efter, men som han ikke slog sig på, og hvis vægt han ikke blev knust under. Som en af mine studerende sagde: Paulus stræbte efter fuldkommenhed, men gjorde det som det menneske, der selv var grebet af Kristus (3,12–13). Det var nok derfor, Paulus ikke blev knust i sin stræben efter fuldkommenhed.

Måske er Jesus slet ikke et ideal. Et ideal er per definition upersonligt og derfor også ubarmhjertigt. Jesus er en person og den mest barmhjertige af slagsen. Som kristne er vi kaldede til at efterligne Jesus i hans tjeneste for andre. Jesus siger det selv på denne måde: Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer (Joh 13,15). Derfor blev Paulus ikke knust under sit forsøg på at leve efter Jesu eksempel, for Paulus fik lov til at efterligne den Jesus, som havde tjent ham, før han havde skænket ham så meget som en tanke. Tjenesten for Jesus kan være forbundet med et stort tab, men gevinsten er endnu større. Det meningsfulde liv i kærlighed og tjeneste for andre og derefter det evige liv.

Klaus Vibe
Adjunkt/førsteamanuensis, cand.theol., ph.d.