Gå til indhold

Kongens – og en teologistuderendes – fald

Den bedste danske roman gennem tiderne opføres i øjeblikket på Aarhus Teater. Den handler om en teologistuderendes store drømme og dybe fald. Er teologi en risikobetonet studieretning?

På Aarhus Teater kan man i øjeblikket opleve en opsætning af Johannes V. Jensens klassiker fra 1900/01, Kongens Fald, der udspiller sig på reformationstiden. Den er blevet kaldt den bedste danske roman nogensinde. Også den mest ”danske” i den forstand, at den indfanger det danske folks jagt på storhed med efterfølgende fald til følge.

Men der er mere endnu: Hovedpersonen er teologistuderende. Vi møder ved bogens begyndelse den unge Mikkel Thøgersen, der er flyttet fra sin fars smedje et sted ved Limfjorden og til kongens København for at læse teologi. Han er fuld af livsmod og ambitioner og satser på at læse videre i Rom. Men indre dæmoner, han aldrig får bugt med, sender ham ud på en livslang selv-destruktion med mord, voldtægt, dyb ensomhed og angst til følge.

Man fristes til at spørge, hvor meget dette fald har med teologi at gøre i Johannes V. Jensens historie. Inden et svar på det, først lidt om teaterstykket.

 

Ny scene på Aarhus Teater

Aarhus Teaters store scene er netop genåbnet efter en større renovering, der med hjælp fra byens fond nr. 1, Salling-fonden, har givet teatret scene-muligheder i international klasse.

Det benytter stykket sig af til fulde. Videoprojektorer, avancerede lyssætninger og kaskader af vand, der hældes ud over scenen undervejs i stykket og skaber en dynamisk ramme rundt om fortællingen.

Flere avisanmeldere er nu i dette stykke ikke helt tilfredse. Drukner den enkle men kraftfulde skuespillerpræstation i lys og vandpjask? Måske lidt, men jeg er for min del villig til at give scenografen lidt ekstra line her første gang, den nye rytmeboks skal prøves af.

Mikkels tur på søbredden ved Genesaret sø

Den klart bedste og stærkeste scene i stykket er den sidste. Mikkel ligger på sit dødsleje med et livs fortrydelse bag sig. Han blev hverken præst eller biskop eller i stand til at stifte familie for den sags skyld. Men en lille frugt har hans livs sat: et barnebarn, der er døvstumt. Hun er resultatet af en voldtægt, Mikkel begik mod en pige fra hans hjemegn som hævn mod dennes forlovede.

Nu ligger Mikkel dødssyg i sengen på Sønderborg slot. Han er endt som livvagt og tjener for en anden person med et livslangt fald bag sig, Christian II, der mistede Sverige efter det frygtelige blodbad i Stockholm i 1520.

Der i sengen tilbydes Mikkel på næsten evangelisk vis soning for et livs brøde. Dette barnebarn, han ikke har kendt til, opsøger ham, efter hun er blevet forældreløs. Mikkel tilbydes kærlighed aldeles ufortjent. Og afviser den. Han nægter at kendes ved sit barnebarn, der sendes væk. Vreden, fortabtheden, bitterheden er nu for stærk til, at han formår at tage imod denne gave.

Den scene spilles stærkt, så smerten mærkes over scenekanten.

 

En teologistuderende fald – og genrejsning ved Genesaret sø

Er det tilfældigt, at Mikkel er teologistuderende? Måske nok. Der var trods alt ikke mange andre studieretninger ved universitetet i Middelalderen. Den biografaktuelle, kække ingeniørstuderende Lykke-Per er et godt eksempel på, at også andre unge studerende med livet foran sig kan fristes til at drømme så stort, at vingerne bliver som bly om benet.

Men er der alligevel et og andet ved netop teologistudiet, der trods alle dets løfter om uddannelse til tjeneste for andre kan friste selv den bedste til at gøre Kristus til trædesten for egne drømme?

I det lys har vi i Ny Testamente en lignende fortælling om en teologistuderendes hede drømme om storhed, der førte til et rystende fald: disciplen Peter. Men modsat Mikkel i sengen på dødslejet vender han ikke hovedet den anden vej, da han tilbydes soning for sin brøde. Han lader sig genrejse ved at lade sit liv blive indlejret i noget større uden for ham selv og egne drømme om ærespladserne i Jerusalem.

 

Gå i teatret – og lyt til en bog på vej hjem

Vi er heldige med, at vi har så velfungerende og godt et teater i Aarhus. Jeg kan helt bestemt anbefale en aften i selskab med Mikkel Thøgersen og alle de andre.

Men jeg vil også anbefale en ting mere: at lytte til Carsten Pharaos oplæsning af Harald Kiddes Roman, Helten, på Radio 24/7. Du kan finde den HER (begyndte 13. oktober 2018). Den er fra samme periode som Kongens Fald og Lykke-Per. Men mens disse to romaner er skrevet ud fra et kulturradikalt perspektiv og lader deres hovedfigurer gå i opløsning i menneskets umulige kamp for udødelighed, er Harald Kiddes skrevet som et bud på, hvordan et kristent menneske burde levet sit liv i tjeneste for Gud og næsten. Litteraturhistorisk sikkert som en replik til hr. Jensen og Pontoppidan.

Temaet er allestedsnærværende: Hvad gør vi ved, at vi skal dø? For en teolog snævrer spørgsmålet sig imidlertid lidt ind: Er Jesus blevet en trædesten ud af den evige glemsels mørke?

Kongens Fald kan opleves på Aarhus Teater frem til d. 9. februar. Læs mere her.

Morten Hørning Jensen
Lektor, ph.d., cand.theol.