Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

Med mange rådgivere vinder du sejr – om det liturgiske arbejde i folkekirken

Det vil være godt med flere sådanne liturgikonferencer. Liturgien er ikke – og må aldrig blive - en sag for eksperter og biskopper alene.

I det lange historiske perspektiv er der ikke sket mange nydannelser på det liturgiske område i Danmark. Den danske folkekirke har været mere konservativ end nabokirkerne. Personligt vil jeg sige: Heldigvis. Langtfra alt, hvad der er sket af nyt i Norge, Sverige og Tyskland på det liturgiske område er ønskværdigt at efterligne.

Der har dog siden 2016 været arbejdet med folkekirkens liturgi. Først arbejdede tre sagkyndige udvalg med henholdsvis liturgi, autorisation og dåb/nadver. Der kom i 2019 rapporter fra disse udvalg og derefter er fulgt en mulighed for offentlig stillingtagen til disse – og offentlig debat.

Biskoppernes liturgikonference er glædelig nydannelse

Noget nyt er sket nu. Biskopperne tog initiativ til en liturgisk arbejdskonference i november 2021. Heri deltog knap et par hundrede indbudte repræsentanter fra folkekirken i bredeste forstand: Biskopper og præster, stiftsråd og menighedsråd, teologiske uddannelsesinstitutioner, kirkelige retninger, kirkelige interesseorganisationer osv. Her blev biskoppernes foreløbige liturgiforslag lagt frem til en bred kirkelig drøftelse.

Der er mange meninger om liturgi, og det skal der være plads til i en evangelisk luthersk kirke. Men selvom al liturgi i princippet er tilladt i en lutherske kirke, er det ikke alt, der er lige gavnligt. Drøftelser på tværs af alder, kirkelige interesser, uddannelse og landsdele vil kunne løfte den liturgiske debat, så ingen sogne og menigheder stikker af i egne retninger. Folkekirken har jo en fælles gudstjeneste, fælles ritualer og salmebog, så den ikke kun er 2200 selvstændige menigheder men også én kirke. Aldrig tidligere har en så blandet forsamling været indbudt til at give biskopperne råd omkring folkekirkens liturgi i fremtiden. Mange liturgiske ideer er blomstret op nede fra de senere år: Babysalmesang, spaghettigudstjenester, drop-in-dåb. Biskopperne har den vigtige opgave at føre et læremæssigt tilsyn, så aktiviteter ikke strider mod folkekirkens lovgivning og den evangelisk-lutherske bekendelse. Men en bred rådgivningsgruppe kan også yde et vigtigt bidrag, så man finder en fælles vej mellem stivnethed og tendens til at skifte alt ud med få års mellemrum, så ingen længere kan genkende deres gamle kirke.

I min ungdoms bibeloversættelse stod der også: Vel står det til, når mange giver råd (Ordsprogene 24,6).

Fremtiden?

Biskopperne og kirkeministeren har ingen forpligtelser til at følge forsamlingens signaler. Men det vil være usandsynligt, at biskopperne sidder holdningerne i forsamlingen overhørig. Og selve eksistensen af mulighed for indflydelse vil nok give flere lyst til at engagere sig i processen. Fordi det nu virker mere realistisk, at man nu kan påvirke udviklingen i den retning, man nu ønsker at påvirke den i.

Det vil være godt med flere sådanne liturgikonferencer. Liturgien er ikke – og må aldrig blive – en sag for eksperter og biskopper alene. Det er menighedens gudstjeneste, ikke præstens – og slet ikke de liturgiske eksperters.

Med den rådgivende konference er der påbegyndt en lovende proces nedefra. Måske vil denne langsommelige, men brede, proces ligefrem ende med ’sejr’, sådan som det allerede nævnte bibelord lægger op til i den nyeste autoriserede oversættelse: Med mange rådgivere vinder du sejr (Ordsprogene 24,6).

 

Kurt Ettrup Larsen
Professor, dr.theol.