Gå til indhold

Mindeord om Flemming Frøkjær-Jensen

Pastor emeritus Flemming Frøkjær Jensen døde den 23. maj. I den forbindelse skriver professor Kurt Christensen her et mindeord.

Som ung teologistuderende mødte jeg Flemming Frøkjær-Jensen i Kristeligt Forbund for Studerende (KFS), hvor han i en lang årrække var formand. Han var med sit milde væsen og faglige dygtighed en tillidsskabende og samlende skikkelse i KFS, hvor der i årene omkring 1970 strømmede store flokke af studerende med en indremissionsk baggrund ind. Og Flemming Frøkjær-Jensen var vitterlig en meget flittig og meget dygtig teolog, hvilket jeg som formand for Aarhus KFS og senere som ansat i KFS – og dermed optaget i KFS’ inderkreds – oplevede på første hånd. Flemming var ikke så lidt af et forbillede for mange af os, som studerede teologi på den tid.

Det er nærmest umuligt at nævne Flemming uden også at nævne Hanne. De skrev sammen den meget læste andagtsbog ”Guds Folk”, og vi havde en fornemmelse af, at Hanne havde været inde over en god del af Flemmings foredrag og øvrige litterære produktion. Men hvor Flemming var diplomat af sind, var Hanne både højt- og klarttalende, hvilket blandt andet Niels Ole Rasmussen (Vigilius), den anden nestor i KFS, fra tid til anden, måtte lægge ryg og øren til.

Og da MF netop i disse år så dagens lys, var det nærliggende at se mod Fur præstegård, hvor Flemming residerede sammen med Hanne. Flemming blev formand for den bestyrelse, som var resultatet af valget i 1971, og var som sådan med til at udpege MF’s første repræsentantskab.

Da repræsentantskabet efterfølgende ikke ønskede, at MF skulle repræsentere et enstrenget fundamentalistisk (ortodokst) bibelsyn som ønsket af Niels Ove Rasmussen (Vigilius), forlod Flemming sammen med bl.a. Hans Erik Nissen MF’s bestyrelse i solidaritet med Niels Ove.

Denne udvandring var dog ikke mere kategorisk end, at Flemming senere i flere sammenhænge underviste på MF. Han udgav også i 1985 på MF det lille skrift: ”Det positive nej til kvindelige præster” og havde i en årrække et stående tilbud om at blive heltidslærer på MF. Men han foretrak præstejobbet på Fur. Og Hanne var også i mindst én periode medlem af MF’s repræsentantskab.

Flemming var med sin tillidsvækkende personlighed og sin faglige dygtighed efter mit skøn stærkt medvirkende til at gøre KFS til en samlende faktor på kirkens højrefløj. Han bidrog også med sine personlige forbindelser til Dansk Bibel-Institut og lejlighedsvise engagement på MF til at forhindre en splittelse mellem de to nærtbeslægtede institutioner. Og som mangeårigt medlem af Indre Missions bestyrelse var han med til at fremme Indre Missions anseelse i kirken generelt. Vi er altså rigtig mange, som har grund til at ære Flemming Frøkjær-Jensens minde.

Kurt Christensen

Kurt Christensen
Professor, dr.theol.