Gå til indhold

Nyt styresystem

Somme tider møder jeg mennesker, der tænker om den kristne tro, som om den (billedlig talt) var et program på en computer: Altså noget, som man kan ”installere” i sit liv.

Nyt styresystem

For et par uger siden opgraderede jeg én af mine computere til Windows 10. Nogle læsere vil sikkert mene, at dét var jeg længe om, og det er rigtigt. Men jeg var godt tilfreds med 7’eren, og desuden er jeg ret så konservativ med den slags. Jeg har endda en anden computer, som jeg endnu ikke har opgraderet, fordi der er nogle af mine programmer, jeg er bange for, ikke kan køre med det nye styresystem.

Nu er det at installere et styresystem jo ikke noget, man gør hver dag. Og jeg synes, det er rimeligt nok, at der i løbet af processen kommer indtil flere dialogbokse på skærmen, hvor man skal ”allow to make changes”. Det er en ret gennemgribende ting, sammenlignet med når man ”bare” installerer et nyt program.

Somme tider møder jeg mennesker, der tænker om den kristne tro, som om den (billedlig talt) var et program på en computer: Altså noget, som man kan ”installere” i sit liv, uden at den behøver at influere på livets andre ”programmer” – familielivet, venskaberne, privatøkonomien, jobbet og fritidsinteresserne. Kristendom som et program, man kan åbne, når man har lyst til det eller brug for det, og bagefter kan man lukke det igen og åbne et andet.

Som sagt: Jeg møder jævnligt mennesker, der tænker sådan, og jeg tager også jævnligt mig selv i det. Men det er forkert! At blive kristen er ikke som at få et ekstra computerprogram. Det er som at få et nyt styresystem, som styrer alt andet i livet.

Dette styresystem er evangeliet. Og det forandrer os! – man skal ”allow changes”, hvis man indlader sig med evangeliet, for nu at blive i computersproget. Der er ”gamle programmer”, som ikke kan køre under det nye system. Hovmod, had og selvhad fx. Og alle mulige andre former for synd.

Men også de programmer, der kan køre (og det er de fleste!), kører på en ny måde, når evangeliet er styresystem. Venskaberne og privatøkonomien præges af en ny gavmildhed, hjemmet af en ny gæstfrihed og jobbet at en ny stolthed over at tjene Gud i det man gør. Og alt sammen er det noget, evangeliet giver.

– – – – – –

Nu skrev jeg før, at man ikke installerer styresystem hver dag. Men det gjorde jeg faktisk engang. Det var tilbage i den personlige computers (og min) barndom i firserne. Min første computer kom med et styresystem, der hed ”Basic”, men hvis man ville køre seriøse programmer, skulle man fra en diskette installere et andet, der hed ”CPM+”. Og det skulle man, hver gang man tændte maskinen.

Evangeliet som styresystem er mere sådan, tror jeg: Vi har brug for at få det ”installeret” i os hele tiden. Og det kommer til os ”udefra”. Ikke på en diskette, men i Guds ord – og i alle de måder, vi møder gudsordet på. Bibelen først og fremmest, men jo også i forkyndelse, salmer, sange og alle de andre måder, Gud har på repertoiret, når han vil sige os noget.

I firserne var der ikke dialogbokse, der poppede op på skærmen, og det er der heller ikke, når vi hører eller læser Guds ord. Men man kunne egentlig godt have det: En lille seddel, man klistrede uden på sin Bibel for at minde sig selv om, hvad det er, Gud gør, når man læser i den. Der kunne stå: ”allow to make changes”.

Peter Søes
adjunkt ph.d., cand.theol.