Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – 1. søndag efter helligtrekonger

Evangeliet består ikke i, at børn godt kan blive frelst på deres måde. Tvært imod må alle, også voksne, blive som børn for at kunne blive frelst.

Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem,  men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres.  Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.«  Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

Mark 10,13-16.

Vokse op til at blive som et barn

Tanken

Børneevangeliet bliver denne tekst nogle gange kaldt. Evangeliet består ikke i, at børn da også godt kan blive frelst på deres måde. Tvært imod så er børneevangeliet, at alle, også voksne, må blive ligesom børn for at kunne blive frelst. De bar nogle små børn til Jesus. Hvem de er, ved vi ikke. Højst sandsynligt nogle mødre. Men der har sikkert også været mænd til stede. Jesus holdt, så vidt vi ved, ingen særlige kvindemøder. Dette skrigeri af små børn bliver for meget for disciplene. Deres mester skulle ikke bruge tid på sådan nogle rollinger. Men Jesus blev vred. Kun få gange hører vi om, at Jesus bliver vred. Men det gjorde han den dag. ’For Guds rige er deres’, og  ’den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i de’. Det her handler altså om at blive frelst, det handler om, at vi alle må vokse op til at blive et barn, for kun børn kan komme ind i Guds rige.

Troen

Gud møder os i børnehøjde. Julen handler om, at Gud kom til os som en baby og ikke som en granvoksen mand.

Hvad er det egentlig, Jesus her siger? Jo, det er, at den lille nyfødte, der ikke kan andet end græde og lave i bleen, netop det barn er vi voksnes læremester. Barnet er med andre ord ikke blot udgangspunktet for det at være menneske. Et udgangspunkt, som vi helst skulle bevæge os mere og mere væk fra. Nej, barnestadiet skal vi forblive i hele livet. Jamen, det er da helt umuligt, tænker du. Jeg kan jo umuligt blive som et barn igen, i hvert fald ikke med alle de erfaringer jeg har gjort mig som menneske. Jeg er uigenkaldeligt blevet voksen. Jeg har levet for længe og erfaret for meget til, at jeg kan vende tilbage til barnestadiet. Det skal vi heller ikke på det rent jordiske plan. Jesus taler ikke om, at vi skal opføre os som børn igen, lægge alt det vi har lært og gjort af erfaringer bag os. Det er i forholdet til Gud, at du skal blive som et barn igen. Vokse op til at blive et barn. Hvorfor skal vi det? Hvad er det, barnet kan, som vi voksne tilsyneladende har mistet evnen til? Det, barnet kan, er at modtage, modtage uden forbehold, modtage uden straks at tænke på, hvad man kan gøre til gengæld.

Hvordan reagerer vi voksne nemlig, når vi får en gave? Vi siger: ’Jamen, det er da alt for meget, det skulle du da ikke have gjort.’ Eller vi får en gave, og straks går vi i gang med at tænke som en gal på, hvad vi kan give til hende næste gang, vi får en chance for det. Eller vi spekulerer på, hvad hans gave til mig har kostet, og hvor meget jeg skal give næste gang. Vi har som voksne stort set mistet evnen til bare at tage imod og sige: ‘Tusind tak’. Børn derimod har som livsvilkår at leve i et asymmetrisk forhold til den voksne. De kan nemlig kun modtage fra de voksne.

Det med at blive som et barn i forhold til Gud, handler om det helt afgørende, nemlig hvordan et menneske kommer ind i Guds rige? Og svaret er: det gør vi ved at leve i et asymmetrisk forhold til Gud. Asymmetrisk betyder, at vi lever i et ulige forhold til Gud. Der er ikke balance i tingene. Vi udveksler ikke varer eller gaver. Nej, vores livsvilkår i forhold til Gud er som det lille barns livsvilkår i forhold til dets forældre. Det kan kun tage imod uden at kunne, og uden at skulle gøre gengæld. Det menneske, som vil leve i et symmetrisk, d.v.s. ligeværdigt forhold til Gud, vil aldrig nogensinde kunne komme ind i Guds rige. Vil vi leve i et ’give og tage’- forhold til Gud, får vi aldrig fællesskab med ham. Nej, vi er ’Altid allerede elsket’, som titlen lyder på  Peter Bastians bog. Peter Bastian blev omvendt og døbt som 72 årig.

Jeg tror, det Jesus siger til os i dag, er: ’Kære menneske: du har en lang, lang rejse foran dig til at vokse op, til at blive som barn igen i forhold til mig. En rejse, der vil føre dig tilbage til menneskelivets udgangspunkt – nemlig hjælpeløsheden.’ Tænk bare på, hvad det er, der vækker forældres kærlighed til deres lille nyfødte. Det er ikke, at barnet har lige så smukke øjne som dets mor eller lige så fin en næse som dets far. Nej, det, der vækker forældres kærlighed, er barnets hjælpeløshed, at deres barn er totalt afhængig af dem. Gud har det på samme måde med os. Det er ikke dine fortrin og fortræffeligheder, dine evner eller dit gode hjerte, der vækker Guds kærlighed til dig. Det er din hjælpeløshed.

Udfordringen

Når vi tænker tilbage på, hvor mange der har været til gudstjeneste en søndag, tæller vi så kun de voksne med og glemmer børnene? Jo, vist er de der. Og vi sætter pris på, at de er der. Men tæller vi børnene med som fuldgyldige kirkegængere? ’Lad de små børn komme til mig!’ Det er den invitation, Jesus giver os i dag. Han inviterer os ud på en rejse, der fører os tilbage til det punkt, hvor vi ikke kan andet end tage imod – måske kan vi ikke engang sige tak, men kun tage imod.