Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 1.søndag i advent

I dag kommer han ikke på et æsel, men ridende på Bibelens ord og i tre små håndfulde vand, der hældes på et barns hoved ved døbefonten.

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger:

’Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.’

Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte:

’Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!’

Mat. 21,1-9.

 

Jesus kom, og han kommer stadig

Tanken

Denne beretning bringes hele to gange i løbet af kirkeåret, nemlig her på 1. søndag i advent og så på palmesøndag.

Advent betyder ’komme’. Vi venter på, at Messias skal komme. Vi skal lade adventstiden være ventetid og så vente med at fejre jul, til det bliver jul. Jeg tror, der ligger en rigdom i at lade adventstiden være ventetid, og ikke fejre jul lige fra den første december og resten af måneden. I landsbyen Klovborg, hvor jeg stammer fra, laves den kendte Klovborg ost, hvis motto lyder: ‘En Klovborg tager den tid, en Klovborg tager’, nemlig ostens modningstid. Jeg har lyst til at omskrive dette slogan til: ‘Julens forberedelse tager den tid, julens forberedelse nu tager.’ Lad derfor adventstiden være en ventetid og en forberedelsestid.

Troen

Messias kom. Men han kommer ikke bare sådan lige ud i den blå luft. Det kan godt være, at indbyggerne i Jerusalem den dag blev overrasket over, at nu var Messias her. Men det burde ikke have været en overraskelse for dem. Det var nemlig annonceret længe før. I meget god tid endda kan vi roligt sige. Og lad os lige et kort øjeblik opspore nogle af de annonceringer, der var sendt ud om hans komme. Den første annoncering finder vi helt tilbage på Adam og Evas tid. Vi finder annonceringen i de gådefulde ord, som Gud siger til slangen, efter at den har haft held med at få Adam og Eva til at gøre oprør imod Gud. Her siger Gud til slangen: ‘Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes afkom. Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.’ 1. Mos 3,15.  Gådefulde ord. Men også glædelige ord, som lyser af håb. Hvem er hendes afkom, som skal knuse dit hoved? Det er Jesus. Det er Djævelen, som skal bide Jesus i hælen. Det sker, da Jesus korsfæstes langfredag. Allerede her er Messias’ komme altså annonceret.

Men Gud bliver ved med at annoncere sin søns komme. For han ønsker, at jøderne skal være parate til at byde ham velkommen. Derfor får Gud sine profeter i Det Gamle Testamente til gang på gang at annoncere Jesu komme. I læsestykket til 1. søndag i advent, nemlig salme 24, møder vi igen en af disse annonceringer: ‘Løft jeres hoveder, I porte, løft jer I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind.’ Og i evangelieteksten bruger Mattæus et citat fra profeten Zakarias. Her ca. 500 år før Jesus virkelig kom, siger profeten Zakarias: ‘Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel.’ Det kan vi da kalde annoncering i god tid, endda i meget god tid.

Jesu ankomst til Jerusalem beskrives her som en konges indtog i en by. ‘Se, din konge kommer til dig.’ Og skønt det er svært at få øje på nogen særlig kongeværdighed ved denne æselrytter, så tag ikke fejl. Det er virkelig en konge, der rider der på æslet. Hans ydmyge fremtræden er en helt bevidst strategi fra hans side. For han kommer ikke for at tvinge sin sejr over Djævelen igennem. Han kommer for at vinde os med sin kærlighed og ikke med militær overmagt. Sårbar og et let offer for en attentatmand er han, som han rider der ubeskyttet – uden livvagter og sikkerhedsvest. Men tag ikke fejl. Det er virkelig en konge. En konge der kommer for at gøre krav på sin retmæssige ejendom, Israels folk, og for at befri sit folk fra dets tyranner. Det er jo sådan, at en fremmed magt, Djævelen, har erobret verden og nu styrer de undertrykte folkeslag med frygt, hårdhed og vold. Djævelen har tilranet sig magten over den verden, som Gud har skabt. Og nu kommer Guds søn, Messias, for at gøre krav på det folk og det land, som oprindelig tilhørte hans far.

Men han kommer ikke og påtvinger os sit herredømme. Han kommer undseligt ridende på et æsel for ikke at imponere os eller skræmme os. Han ønsker, at vi skal se dybere end på tøjet og på den måde, han ankommer på. Han ønsker, at vi skal genkende den største i det mindste. Han ønsker, at vi skal genkende Gud i et lille nyfødt barn.

Også i dag kommer han lige så undseligt, så at vi let kommer til at overse ham og tænke: ‘Nå, er det det hele? Det var godt nok ikke særlig spændende eller imponerende.’ I dag kommer han ikke på et æsel. I dag kommer han til os ridende på Bibelens ord, kommer til os i tre små håndfulde vand, der hældes på et barns hoved ved døbefonten. Han kommer ganske ubemærket i et lille rundt brød og lidt vin, som præsten påstår, er hans legeme og blod. Han kommer ridende på lovsangen, hvad enten den synges smagfuldt eller den lyder lidt rusten.

Ikke noget særligt for den som ikke ser på det med troens øjne. Men ser man med troens øjne, så får man øje på en virkelighed, der langt overgår selv de mest spektakulære fantacybøger. Man ser nemlig universets konge ride på et æsel for at befri os – befri sit folk og generobre det land, den onde fjende havde besat.

Udfordringen

Hvem ser du ride ind i Jerusalem denne søndag? Har du fået øje på Jesus, din frelser og befrier?

God adventstid – god ventetid!