Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 12. søndag efter trinitatis

Det kan lade sig gøre at kaste nøglen væk så bevidst og smække sin hjertedør så definitivt i, at ikke engang Gud kan åbne døren igen.

Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.  Og den, der taler et ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende.

Tag et træ: Enten er det godt, og så er dets frugt også god, eller det er dårligt, og så er dets frugt også dårlig. For et træ kendes på frugten.  Øgleyngel, hvordan skulle I, som er onde, kunne sige noget godt? For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.  Et godt menneske tager gode ting frem af sit gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd.  Men jeg siger jer: På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt.  På dine ord skal du frikendes, og på dine ord skal du fordømmes.«

Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: »Mester, vi vil se dig gøre et tegn.«  Men han svarede dem: »En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas’ tegn.  For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.  Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas’ prædiken, og se, her er mere end Jonas.  Og Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo.

Matt 12,31-42.

Al synd skal tilgives mennesker

Tanken

Det er faktisk ikke så nemt at finde en sammenhæng mellem de tre afsnit, vores tekst består af. Jesus har lige helbredt et besat menneske. Dette fører til, at farisæerne beskylder ham for at udføre sine mirakler ved hjælp af Beelzebul, hvilket får Jesus til at sige, at bespottelse imod Helligånden ikke kan tilgives. Derefter sammenligner Jesus hjertet med et træ. Kun et godt træ kan bære god frugt, siger han. Således kan der kun komme god frugt af et godt hjerte. Med sine ord røber et menneske sit eget indre. Det får så farisæerne til at kræve et tegn, et mirakel, der skal bevise, at han er den, han siger, han er. Men et sådant tegn gives ikke, siger Jesus. Når det drejer sig om Guds rige, må der tro til. Det eneste tegn, der gives, er Jesu død og opstandelse. Men det svar forstod farisæerne intet af. De forstod ikke, at Jesus med de tre dage i havdyrets bug, sigtede til sine tre døgn i graven, inden han opstod. Jeg vil dog i det følgende koncentrere mig om Jesu tale om bespottelse imod Helligånden.

Troen

Det har tit slået mig, når jeg har talt med mennesker om det væsentlige emne tilgivelse, at de fleste er enige med Jesus i, at der er noget, der ikke kan tilgives. Men de færreste er enige med ham i, hvad det er, der ikke kan tilgives. Det viser sig nemlig, at de fleste mener, at det er personer som Hitler, Anders Behring Breivik og en Putin, der ikke kan få tilgivelse. De er ganske enkelt for onde til at få tilgivelse, mener mange. Hvis de kan få tilgivelse, så bryder vores retfærdighedssystem sammen.

Men Jesus trækker stregen et andet sted. Han siger, at al synd kan tilgives. Virkelig al synd! Og inkluderet i dette ’alt’ er også det, en Hitler og en Breivik og en Putin har gjort. Han trækker derimod stregen ved det, han kalder bespottelse mod Helligånden. I modsætning til bespottelse imod Menneskesønnen, den jordiske Jesus. Selv på korset blev Jesus hånet, men han beder sin far tilgive dem, for de ved ikke, hvad de gør. Og siden hen har mange andre mennesker spottet og hånet Menneskesønnen. Men Jesu ord gælder stadig, at al synd imod, al bespottelse og forhånelse af Menneskesønnen skal tilgives. Endnu er et menneske ikke gået forgæves med sin bøn om tilgivelse uden at have fået den. Al synd, virkelig al synd skal tilgives. Men bespottelse imod Helligånden skal ikke tilgives, siger Jesus. Og vi tænker uvilkårligt, hvorfor denne skelnen mellem Jesus og Helligånden. Hvorfor er det værre at spotte Helligånden end at spotte Jesus? Lad mig forsøge at svare med et billede. Mon ikke de fleste af os har prøvet at låse os selv ude – i et øjebliks tankeløshed lader man nøglen blive på bordet og smækker døren i bag sig. Og knap har låsen givet et klik, førend man erkender sin dumhed. Helt anderledes er det, hvis man med overlæg smider nøglen væk og smækker døren efter sig. Man har taget en beslutning om at gå hjemmefra og aldrig mere sætte sine ben i sit hjem igen. En helt overlagt og planlagt handling. Der er mennesker, som uden at ville det er kommet til at låse sig ude fra Guds rige. I et øjebliks ubetænksomhed sagde de nej tak til Guds invitation og kærlighed og gik hjemmefra. Men de fortrød. Og straks de fortrød, åbnede Gud døren op på vid gab igen, og de blev inviterede indenfor igen.

Mon ikke nogle af os har oplevet noget lignende i vores liv med Gud: vi vendte ham ryggen og afviste hans nåde, hjælp og vejledning i en række situationer i vort liv? Men vi fortrød, og vi fandt døren åben igen. Måske har denne erfaring gentaget sig flere gange i dit liv. Al synd og bespottelse skal tilgives, siger Jesus. For den, som vender om, står døren åben igen. Men for det menneske, som bevidst har kastet nøglen til Gudsrigets hjem væk, og vel at mærke ikke fortryder det, for et sådant menneske er der ingen ny chance. Det kan lade sig gøre at kaste nøglen væk så bevidst og smække sin hjertedør så definitivt i, at ikke engang Gud kan åbne døren igen. Det sker, når et menneske helt bevidst nægter at tage imod Guds tilgivelse. Helt bevidst, køligt og beregnende. Det menneske, som således spotter Helligånden, ved, hvad han og hun gør. Man ved, at man for altid fraskriver sig frelsen.

Det tilkommer ikke os at fælde dommen: ‘Du har spottet den hellige Ånd.’ Men der er i litteraturen eksempler på mennesker, der har spottet Ånden. Den russiske forfatter Dostojevskij lader en af sine personer, Ivan Karamazov sige det. ‘Jeg ved, at der er en Gud, et evigt liv og en opstandelse. Men jeg accepterer det ikke. Jeg vil blive i min vrede og min spot.’ Sådan ser bespottelse imod Helligånden ud. Man ved det, og alligevel fornægter man. Og her høres ligesom et bagvendt ekko fra Golgata.: ‘Fader, han kan ikke tilgives, for han ved, hvad han gør.’ Uhyggeligt ekko. Det er sandheden, advarer Jesus.

Men til den, der ængstes ved at læse dette, er der håb i kirkens gamle overbevisning om, at den, som er bange for at have bespottet Helligånden, netop ved sin ængstelse for at have bespottet, ikke har bespottet Ånden.

Udfordringen

Tør du lade Jesu ord om, at al, virkelig al, bespottelse skal tilgives mennesker, gælde for dig?