Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 13. søndag efter trinitatis

Hvad er det, den her mor har misforstået? Jo, hun tror, hun kan sikre sine sønner plads i Guds rige ved lobbyvirksomhed.

Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«

Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«

Mattæus 20,20-28

Lobbyisme og løsesum

Tanken

En mor beder Jesus om en plads i himlen til sine to drenge. Som forældre vil vi det bedste for vores børn. Og intet kan harme og såre forældre så meget, som hvis deres børn bliver forbigået. Hun gør faktisk det bedste, vi som forældre kan gøre for vore børn, nemlig at bede for dem. Hun beder om, at de må få en plads i Guds rige. Det er da en fantastisk vigtig bøn. Jesus spørger de to brødre, om de kan drikke det bæger, han skal drikke. Hermed sigter han til den lidelse, han skal gennemgå. Det mener de nok, de kan. Men Jesus svarer ved at henvise til tjenervejen som den eneste vej til Guds rige. Den vej han selv gik. På den vej betalte han den løsesum, der alene kan redde os en plads i Guds rige.

Troen

Tænk sig alt det, moren kunne have bedt om. Hun kunne have bedt om, at hendes sønner måtte få en god uddannelse og senere hen et godt job. Hun kunne have bedt om, at de måtte blive lykkelige. Og hun kunne have bedt om, at de måtte få en god position i samfundet. Men det gør hun ikke. Hun sigter højere end et lykkeligt liv her på jorden. Hun beder om åndelige værdier for sine drenge. At de må blive frelst. At de må høre til hos Jesus og Gud.

Og så går det alligevel galt. For bag moderens gode og rigtige ønske for sine drenge skjuler magtbegær og æresyge sig. For de skal nemlig ikke nøjes med en plads i Guds rige – de skal have de bedste pladser. Også i discipelflokken trives magtsyge og herskertrang. Også i kirken trives trangen til at være nummer et.

Hvad er det, den her mor har misforstået? Jo, hun tror, hun kan sikre sine sønner plads i Guds rige ved lobbyvirksomhed. Vi forsøger os også nogle gange. Vi forsøger at opføre os hæderligt, så må der da være en plads til mig i Guds rige, tænker vi. Vi forsøger os med et fromt og helligt liv. Så må jeg da være sikker på en plads i Guds rige. Og vi forsøger os med at have de rigtige meninger om Gud. Så må der da falde en belønning af. Hvem af os kan sige os fri for at have prøvet lobbyismens vej til Gud?

Men der er kun en vej til Guds rige, siger Jesus, nemlig tjenervejen. Og den vej gik Jesus – for os. Den vej går jeg for jer, siger Jesus. Og så kalder han os til at gå samme vej. Den vej, hvor vi ikke sigter efter de bedste pladser i Guds rige. Den vej, hvor vi ikke lader os betjene, men selv tjener andre. ‘Men den, som vil være stor iblandt jer, skal være jeres tjener, og den der vil være størst iblandt jer, skal være jeres træl.’ Og så kommer det helt afgørende ord i vores beretning. Det er ordet ligesom. Jesus fortsætter nemlig: ‘Ligesom menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som en løsesum.’ Det er Jesus, der tjener os og skaffer os en løsesum ved at give sit liv. Men dermed har han også efterladt os et eksempel på, hvordan vi skal leve i hans menighed. Zebedæussønnernes mor tror, at hun kan skaffe en plads i Guds rige ved lidt lobbyvirksomhed. Men her er brug for noget helt andet. Nemlig det Jesus kalder en løsesum. Løsesummen er den pris, Jesus betalte på korset for os.

Løsesumstanken finder vi i Det Gamle Testamente. Her opererer man med en løserfunktion. Fx. kunne man have løserfunktion over for en nær slægtning. Dør en ægtefælle og enken står tilbage med gæld, så har nærmeste slægtning forpligtelse til at indløse gælden og på den måde løse sin slægtning ud af den svære situation.

Jesus er vores slægtning, som udfører løserfunktion over for os. Han løser os ud af vores gæld. Det som morens lobbyvirksomhed ikke kunne, nemlig skaffe en plads i Guds rige til sine to sønner, det gjorde Jesus, da han købte dem og os fri og dermed sørgede for en plads i Guds rige til os.

Det med at en anden betaler for mig, kan følgende historie, som Møllehave et sted fortæller, være et eksempel på. Historien handler om en fattig forfatter, der som ung næsten ikke havde til dagen og vejen. Men mærkelig nok var der altid overskud på hans bankkonto. Det undrede ham meget. Lige indtil han en dag tog sig mod til at spørge bankmanden, hvad det kunne skyldes, at hans finanser altid stod i plus. ‘Det skal jeg sige dig, unge mand’, sagde bankmanden. ‘Ser du bankeleven derovre. Han beundrer dine skriverier og læser alt, hvad du skriver. Hver gang din konto er i minus, sætter han et beløb ind, så du igen har overskud.’

At Jesus betalte en løsesum for os betyder, at der altid er overskud på vores konto hos Gud. Det kan vores egen lobbyaktivitet ikke frembringe. Men det kan den løsesum, Jesus betalte med sit liv på korset.

Udfordringen

Forsøger du i dit liv at slå en handel af med Gud? Og i så fald: Hvad er det så du forsøger at handle med? Hvad betyder det konkret for dig, at Jesus har betalt en løsesum for dig?