Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 15. søndag efter trinitatis

I dag siger Jesus, at der er forskel på de vigtige ting og de nødvendige ting. Der er ting, der både kan og skal vente; og så er der ting, der hverken kan eller skal vente.

Mens de var på vandring, kom Jesus engang ind i en landsby, og en kvinde ved navn Martha tog imod ham. Hun havde en søster, som hed Maria; hun satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord. Men Martha var travlt optaget af at sørge for ham. Hun kom hen og sagde: »Herre, er du ligeglad med, at min søster lader mig være alene om at sørge for dig? Sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« Men Herren svarede hende: »Martha, Martha! Du gør dig bekymringer og er urolig for mange ting. Men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«

Luk 10,38-42

 

De mange vigtige ting og det ene nødvendige

Tanken

Jesus var anderledes end andre mænd i sin samtid. Dengang hørte en kvinde til i køkkenet og ikke ved en rabbis fødder. Den position var disciplens position. Og den position var kun beregnet for mænd. Jesus var anderledes. Ingen jødisk rabbi havde kvindelige disciple. Men det havde Jesus. Maria har indtaget pladsen ved Jesu fødder. Disciplens plads. Pladsen hvor discipelundervisningen og discipeloplæringen foregik. Måske skyldes Marthas kritik af sin søster, at hun fandt det forkert, at Maria indtog en discipels position. Men Jesus er anderledes. For ham skal kvinder også oplæres til at være disciple. Han har lige så meget brug for kvindelige disciple som for mandlige.

Troen

Det gør som regel godt at få ryddet op. At komme til bunds i alle de ting, vi har samlet. Det er også godt at få ryddet op i sit indre pulterkammer og finde ud af, hvad der er virkelig nødvendigt, hvad der er vigtigt, og hvad jeg sagtens kan undvære. Og det er ofte sådan, at de vigtige ting sætter sig på de forreste pladser i vores liv og stjæler al opmærksomhed og tid. Og der er virkelig mange vigtige ting: arbejde og fritid, tid til at hygge sig foran TV eller dyrke sin hobby. Og ikke at forglemme forholdet til familien.

I dag siger Jesus, at der er forskel på de vigtige ting og de nødvendige ting. Der er ting, der både kan og skal vente; og så er der ting, der hverken kan eller skal vente. Ja, han taler faktisk kun om én nødvendig ting. Han taler om det ene fornødne. Og hvad det er, er soleklart ud fra teksten: det er relationen til ham. Det er gudsrelationen i dit liv, det er troens liv. Det er bøn og beskæftigelse med Biblen. Det er deltagelse i gudstjenesten. Jesus tøver ikke med at kalde noget for nødvendigt, nemlig gudsrelationen.

I Jesu ord om det ene nødvendige ligger der faktisk en stor frihed. Der er nemlig noget enormt befriende i at få at vide, at der er én ting, der er vigtigere end alle andre vigtige ting. Kan du mærke, hvad denne enkelhed og ensidighed gør ved dig? Kan du mærke, at den giver retning og mening i dit liv? Der er noget enormt befriende ved at få at vide, at der en ting, der er nødvendigt i dit liv. Du bliver befriet fra at skulle holde alle dit livs bolde i luften på én gang. Du får mulighed for blot at koncentrere dig om den ene bold.

Vi er så vant til at fremstille Martha som den vrisne husmor, der får et par sandheder sagt til sin uproduktive søster og ham rabbien, der kun går op i det med Gud og slet ikke aner en disse om, hvad der kræves for at drive et hjem. Men jeg tror ikke, at Jesus med sine ord til Martha om at vælge den gode del og lytte til ham vil sætte hende på plads. Jeg tror ikke, at Jesus med sine ord om at vælge det ene fornødne viser foragt for det huslige arbejde. Jeg tror ikke, at Martha lusker ud i køkkenet igen med skamfulde øjne og røde kinder. Derimod tror jeg, at Martha gik ud i køkkenet igen med et nyt blik i sine øjne. Med et lettet hjerte og fornyet mod og håb. For med de ord af Jesus har hun fået hjælp. Hjælp til at håndtere sine mange bekymringer og sin ængstelse for de mange vigtige ting. Martha har med Jesu ord om det ene fornødne fået et redskab i sine hænder til at klare sit liv. Hun har fået en medicin imod de mange gnavende bekymringer, som så tit har invaderet hendes liv og tappet hende for kræfter. Jeg tror, at Jesus med sine ord øver sjælesorg over for begge kvinder i stedet for at rose den ene og skose den anden. Jesus vil røre ved både Marias og Marthas liv og hjerter.

Beretningen i dag er en reminder til os om, at kvinder i vores menigheder ikke først og fremmest skal tage sig af opgaver som rengøring og kagebagning og børneklub. For det meste noget mænd ikke lige gider tage sig af. Men Jesus indbyder både mænd og kvinder til at komme til ham og indtage discipelpladsen ved hans fødder og oplæres og udrustes til at være hverdagsdisciple, der bærer hans gode ord ud i nye sammenhænge. Pladsen ved rabbiens fødder er discipeloplæringens position. Jesus har ikke råd til at se bort fra de ca. 50% af mulige disciple, som kvinderne udgør. Han har brug for både mandlige og kvindelige disciple i sin storstilede strategi med at vinde alle menneskers hjerter, så gudsrelationen bliver det ene fornødne i vores liv. Det ene nødvendige er at sidde ved Jesu fødder og lytte til ham. Det er disciplens plads, og det er barnets plads. Det ene nødvendige er at være et barn i forhold til Gud. At være barn hos Gud er det mest presserende og nødvendige i dit liv. Og denne ensidighed giver faktisk frihed. Den er en hjælp til at komme uroen og de mange bekymringer til livs. Jesu ord til Martha er et kald til at blive discipel. Når du tager imod dette kald. har du valgt den gode del. Den del, der aldrig, aldrig, aldrig skal tages fra dig.

Udfordringen

Hvad prioriterer du højest i dit liv: de mange nødvendige ting eller det ene fornødne? Er der ting – ganske vist vigtige ting, som har taget den vigtigste plads i dit liv?