Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – 19. s.e. trin.

'PÅ SØNDAG' er en ny blogserie, som giver en kort indføring i kommende søndags evangelium ved pastor emeritus Mogens G. Jensen

Markus kap. 2,1-12  

Da Jesus efter nogle dages forløb igen kom til Kapernaum, rygtedes det, at han var hjemme.  Og der samlede sig så mange mennesker, at der ikke engang var plads uden for døren; og han talte ordet til dem.  Så kom der nogle hen til ham med en lam, der blev båret af fire mand.  Men da de ikke kunne komme hen til Jesus for de mange mennesker, fjernede de taget over det sted, hvor han var; og da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.  Da Jesus så deres tro, siger han til den lamme: »Søn, dine synder tilgives dig.«  Men der sad også nogle af de skriftkloge, og de tænkte i deres hjerte:  »Hvad er det dog, han siger? Han spotter Gud. Hvem kan tilgive synder andre end én, nemlig Gud?«  Da Jesus i sin ånd straks vidste, at de tænkte sådan ved sig selv, sagde han til dem: »Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte?  Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå?  Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden« – siger han til den lamme:  »Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!«  Og han rejste sig, tog straks båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen, så de blev helt ude af sig selv og priste Gud og sagde: »Aldrig har vi set noget lignende!«

For at I kan vide

Tanken 

Vennerne kommer med deres kammerat af en eneste grund. De ønsker, han skal blive helbredt. Og så får de bare at vide, at han er blevet tilgivet sine synder. En slem fuser. Det er jo ikke det, de er kommet for. De er kommet for at få helbredelse og ikke bare syndernes forladelse. Ordene ”Dine synder forlades dig” kan enhver jo komme at sige. 

Sådan tænker vi. Men sådan tænkte jøder på Jesu tid ikke. For dem var det store spørgsmål: hvordan i al verden kan et helt almindeligt menneske som Jesus sige: Dine synder tilgives dig. Kun én kunne sige disse ord, og det er Gud selv. 

Ved at sige sådan, gør Jesus altså sig selv til Gud. Så hovedtanken i denne beretning er, at Jesus åbenbarer sig selv som Guds søn.  

Troen 

I Sverige levede i 1900 tallet en kendt sanger, der hed Oskar Ahnfeldt. Han mødte en dag den store svenske lægprædikant Carl Oluf Rosenius, og det vendte op og ned på Ahnfeldts liv. Han opgav karrieren i koncertsalene, og blev i stedet en slags syngende apostel. 

Den slags kan man jo sjældent leve af, så Ahnfeldt havde altid pengesorger. Og i en særlig kritisk situation fik han et lån på 100 rigsdaler af Rosenius og underskrev et gældsbevis. 

Den dag lånet skulle betales tilbage, kommer postbudet med et anbefalet brev. Ahnfeldt som ikke ejede en krone, modtager brevet med bankende hjerte. 

Men da han åbner brevet, finder han noget helt andet, end han havde forventet. Gældsbeviset lå der ganske vist, men da han folder det ud, ser han, at hans egen underskrift er streget ud med tykke sorte streger. Og længere henne i brevet har Rosenius skrevet: På den baggrund kan til evig tid ikke en øre kræves, thi det er overstreget. 

Det er ikke, fordi Jesus ikke under os helbredelse – det gør han virkelig. Men der er noget, et menneske frem for alt har brug for, og det er Guds kærlighed og dermed syndernes forladelse. For uden den kan vi mennesker ikke komme ind i Guds nærvær og få fællesskab med ham. Det kan vi derimod godt med vore sygdomme – ja, måske kan de netop knytte os tættere til Gud?! Og det at knytte os tættere til Gud – det er det, Jesus er kommet for. 

Udfordringen 

For os ligger forargelsen nok i den vægtlægning på tilgivelse af synd, som Jesus prioriterer i forhold til en fysisk helbredelse. Den rækkefølge kan nok få et nutidsmenneske op af stolen, og få det til at skrive et fortørnet læserbrev til avisen. Gammeldags og forsnævret menneskesyn – kirken skulle hellere forholde sig til de konkrete problemer, vi i dag har at slås med. 

Men for Jesus ligger der altså en prioritering af tilgivelsen fremfor helbredelsen. Faktisk siger han det så stærkt: nu skal jeg helbrede manden, for at I skal tro, at jeg har fuldmagt til at tilgive synd. 

Det har vi det svært med som moderne mennesker. Men for Jesus er tilgivelsen af synd altafgørende. For kun herved kan vi få fællesskab med Gud. 

 

 

Mogens G. Jensen