Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – anden søndag i advent

Jesus fortæller denne historie for at give os mulighed for at vågne i tide og omvende os. Det er ikke for sent at handle på Jesu ord, men det kan blive for sent!

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.  Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.  De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie.  De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.  Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn.  Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!  Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand.  Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.  Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.  Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.  Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!  Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke.  Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Matt. 25,1-13

Mens vi venter

Tanken

Adventstid er ventetid. I advent venter vi på Jesus. På at det bliver jul. Men i advent venter vi også på, at Jesus skal komme igen. Julenat kom han første gang. Og nu venter vi på, at han kommer igen anden gang.

Her i kapitel 24-25 i Mattæusevangeliet taler Jesus netop om sit andet komme. Om den dag han træder frem på scenen som dommer og som frelser. Fortællingen om de ti brudejomfruer er en del af hans svar på disciplenes spørgsmål om, hvornår han kommer tilbage.

Ti brudepiger venter spændte på, at brudgommen skal afhente bruden i hendes hjem. For at holde sig vågne har de taget olielamper med. Olielampen var et afgørende redskab dengang, da det var den eneste mulighed for belysning, man havde. Og at løbe tør for olie svarer i dag til, at ens mobiltelefonen løber tør for strøm. For fem af dem slipper olien op, førend brudgommen kommer. Og mens de er ude for og købe ny olie, kommer brudgommen, og det ender med, at de kommer for sent til festen og bliver afvist ved en lukket dør. Derfor gælder det om at våge og bede, siger Jesus.

Jesu genkomst er ikke et tema, der berøres særlig tit i kirkeåret, kun to gange  tages temaet op. Og mange forsøger at tale sig lidt uden om ved at sige, at det her med Jesu genkomst ikke skal forstås bogstaveligt. Det er bare billedtale, som skal få os til at tænke lidt over livet.

Troen

Som kristne i dag har vi ventet længere end nogen før os på Jesu genkomst. Og ventetiden gør noget ved os. Det påvirker vores tro, at der nu er gået 2000 år, siden Jesus lovede, at han ville komme tilbage. Det er derfor nærliggende for os i dag at indrette os efter det, vi kan se, nemlig at han ikke er kommet endnu. Og så kommer vi let til at leve, som om han aldrig kommer igen. Men Jesus ved, hvordan vi mennesker reagerer, når vi skal vente længe på noget. Derfor vil han hjælpe os med at vente. Og det er, som om han siger til os: ’I synes, I har ventet længere end nogen før jer. Men i virkeligheden er I jo tættere på min genkomst nu end nogen sinde før. Vær derfor parate. Løft jeres hoveder. Lev i glæden og forventningen om, at vi snart skal forenes og leve sammen i min fars rige.’

Vi tror, at Jesus kommer tilbage. For kommer Jesus ikke bogstaveligt tilbage, så er vi overladt til os selv. Overladt til selv at kæmpe med de tonstunge problemer, der truer med at tage modet fra os. Så kan det godt være, at Jesus blev født julenat. Men hvad betyder det? Det bliver  bare sådan en lille sød historie. Men den virkelige verden har Jesus ikke noget at gøre med. Her er vi overladt til os selv.

Derfor trænger vi til at høre mere om Jesu genkomst, for det kan fylde os med nyt mod til at leve i denne verden, hvor kulden og ondskaben alt for ofte synes at få det sidste ord. Jesu genkomst gør, at vi kan leve med en frimodighed, der gør det en smule lettere at leve med modsætninger og – for os at se – uløselige problemer. Det kan vi, fordi vi kender ham, som kan løse denne verdens uløselige problemer. For vi har det håb, at en dag vender Jesus tilbage som Herre og som dommer. Og så rydder han alt det onde væk og gør klar til, at Guds rige kan omskabe vores smukke planet. Troen på Jesu tilbagekomst er det eneste håb i en verden, der ellers er uden håb.

I det perspektiv giver fortællingen om de ti brudepiger god mening. Vi skal som kristne være et håbets folk, der forstår at disponere sådan med vore liv, at vi er parate til at bryde op herfra når som helst. Vi må have olie på vores lamper.

Udfordringen

Der er tilsyneladende ikke forskel på de 10. De regnede alle med, at de kom med til festen. Oversat til vores virkelighed: Alle ti er døbte. Alle ti kalder sig kristne og ser også sådan ud i andres øjne. Alle ti sidder i kirken, synger, bekender, lytter og modtager nadver. Nogle af dem sidder også i menighedsråd og påtager sig opgaver i menigheden.

Skræmmende lighed! først da brudgommen kommer, afsløres den lille, men altafgørende forskel på de fem kloge og de fem uforstandige.

Her på denne side af døden kan ingen af os afgøre, hvem der har troen, og hvem der ikke har. Men når Jesus kommer igen, så bliver den lille forskel så tydelig, at den bliver til den største forskel, der kan være på to mennesker. Så bliver de ukloge afvist med beskeden: ’Jeg kender jer ikke’.

Jesus fortæller denne historie for at give os mulighed for at vågne i tide og omvende os. Det er ikke for sent at handle, så længe der er mulighed for at høre disse ord af Jesus. Men det kan blive for sent!