Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – 22. søndag efter trinitatis

Den eneste af Fadervors bønner, der er knyttet en eftersætning til, er bønnen om tilgivelse: ’Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Det udfolder Jesus med sin lignelse

Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?«  Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere.  Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham.  Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges, og gælden betales.  Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen.  Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden.  Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder!  Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig.  Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte.  Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket.  Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det.  Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig?  Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte.  Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Matt 18,21-35

 

Bibelen ’læser’ os

Tanken

Den eneste af Fadervors bønner, der er knyttet en eftersætning til, er bønnen om tilgivelse: ’Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,’ beder vi. Det er denne sandhed, Jesus her udfolder med sin lignelse. Gud er uendelig generøs. Han eftergiver tjeneren hans helt ubetalelige gæld. Og hvad gør den tjener så? Han viser ikke den samme generøsitet over for en medtjener, men kræver dennes gæld betalt straks.

Derfor har kongen ikke anden mulighed end at kalde den første tjener ind til samtale igen. Og han må sende ham i fængsel. Og sådan vil Gud også gøre mod os. Hvis vi altså ikke er villige til at dele hans tilgivelse af os med vore medmennesker.

Troen

Bibelen læser mig – har en engang sagt. Det gør den, fordi den er som et spejl, der afslører, hvem vi er, og hvem Gud er. Her ser vi noget ved os selv, som vi ikke får øje på i spejlet ude på badeværelset. Jeg vil nævne tre områder denne lignelse læser os på.

For det første læser Bibelen mig som et menneske i bundløs gæld til Gud. Beløbet tjeneren skyldte sin herre var et astronomisk beløb – nogle har regnet det ud til over 60 mio. kr. De spejle, vi moderne mennesker normalt spejler os i, plejer ikke at fortælle os, at vi skylder Gud en øre. Snarere omvendt. Her kommer Bibelen ind og læser os som totale skyldnere.

For det andet læser denne fortælling Gud som ovenud generøs og gavmild. Tænk engang: tjeneren forsøger sig med et urealistisk løfte om, at han nok skal betale tilbage senere. Er manden da uden realitetssans? 60 mio. kr.!!

Men så står der: ’Så fik denne tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og efterlod ham hele gælden’. Læg mærke til ordet medynk. Gud er en Gud, der kan få medynk.

Hvilken opfattelse har du af Gud? Måske en lille tynd og nøjeregnende bogholder, der sidder og noterer alle plusser og minusser i dit liv op i sin bogholderbog og til sidst tæller sammen.

Eller måske sidder du med det billede af Gud, der siger: jamen, selvfølgelig tilgiver Gud – hvad skulle han ellers gøre? Ja, det er nærmest en menneskeret at få Guds tilgivelse, ellers bliver han fyret som Gud i dit liv.

For det tredje afslører denne fortælling noget ubehageligt i mig. For nogle gange er jeg som tjeneren, der får slettet gælden på 60 mio. kr. Men når jeg møder en medtjener, som skylder mig 100 kr, skal gælden straks betales. Jamen, er jeg da sådan, tænker du? Nej, aldrig i livet om jeg kunne finde på at være så smålig. Jamen, sådan er du – sådan læser teksten dig. Sådan er jeg!

Jøden Simon Wiesenthal viede hele sit liv til at retsforfølge nazister for deres krigsforbrydelser, som han selv med nød og næppe overlevede. Som ung sad han i kz-lejr og blev en dag til sin store undren kaldt ind til en 23 årig SS-officers dødsleje. SS’eren fortalte om en frygtelig massakre, han havde stået i spidsen for. Han havde samlet en stor flok jødiske mænd, kvinder og børn i et hus, låst dørene og sat ild til huset. De, som forsøgte at undslippe ved at springe ud af vinduerne, blev skudt. Nu plagede denne ugerning SS-officeren. Derfor havde han tilkaldt denne tilfældige jøde for at få hans tilgivelse på sit folks vegne. Wiesenthal tænkte sig alvorligt om, men rejste sig så og forlod den døende uden et ord. Episoden blev dog ved at forfølge ham, og senere skriver han, at hvis blot manden havde tilkaldt en kristen præst, så ville han have fået tilgivelse med det samme.

For der er en, der kan det, vi mennesker ikke kan. Den tilgivelse, præsten ville kunne have givet, ville ikke være på egne vegne men på Guds vegne. Som Gud kan slette gælden på 60 mio. kr., sådan kan han også tilgive en naziforbryder, der angrer af hjertet.

I skriftemålet i kirken, siger præsten: ’På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg nu tilsige dig alle dine synders nådige forladelse’. Netop: på Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld – ikke på egne vegne – ikke på andres vegne – men på hans befaling – på hans vegne.

Udfordringen

Og så rejser det spørgsmål sig: Er Guds tilgivelse afhængig af os? Vi må klynge os til håbet om Guds generøsitet. Hvis Guds tilgivelse af os afhænger af vores tilgivelse af andre, ser det sort ud for os. Det han i dag siger er: hvis du selv ønsker at få Guds tilgivelse, så husk at tage din medtjener med ind foran Guds ansigt. Gud siger i dag til os: kom ind i min tilgivelse – uanset hvor stor din gæld er – kom – og tag dit medmenneske med.

’Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere’.