Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

’PÅ SØNDAG’ – 24. søndag efter trinitatis

Både synagogeforstanderen og kvinden opsøgte Jesus. Og det er hovedsagen. De kom – den ene forfra den anden bagfra – men de kom. Og det samme må vi gøre.

Mens han talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde: »Min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.«  Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple.

 Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe.  For hun sagde ved sig selv: »Bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.«  Jesus vendte sig om, så hende og sagde: »Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.« Og fra det øjeblik var kvinden frelst.

 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede,  sagde han: »Gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.« De lo ad ham;  men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op.  Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

Mat.9,18-26

Adgang for alle

Tanken

Hver gang vi har en bibeltekst foran os, må vi spørge: hvad er det, Gud vil sige til os med denne tekst? Ja, hvad er det mon, Gud vil sige til os gennem denne beretning om to små mennesker, der er blevet skubbet helt ud på kanten af deres tilværelse. Synagogeforstanderen oplevede det, som alle forældre frygter mest, nemlig at miste sit barn. Og kvinden, der havde døjet med svære blødninger i 12 år. Jeg tror ikke, vi er klar over, hvor stor en smerte hun har måttet gå igennem. Fysisk og i hvert fald socialt. En kvinde blev betragtet som uren, når hun blødte, så man blev sat uden for det almindelige sociale liv i landsbyen, indtil blødningen var ovre. Ingen ville røre ved hende. Prøv at forestille dig 12 år uden at blive rørt af et andet menneske. Hvad har det ikke gjort ved hende? Hvordan mon hendes selvbillede har været?

De to er hinandens diametrale modsætninger. Det er de socialt, økonomisk og religiøst. Synagogeforstanderen var agtet i sine medborgeres øjne. Kvinden uværdig og ringeagtet. Han var sandsynligvis velhavende. Hun var højst sandsynligt uden en forsørger. Han møder Jesus forfra og ved, hvordan han skal formulere sin bøn til Jesus. Hun nærmer sig anonymt, for med hvilken ret  skulle hun forstyrre denne berømte rabbi. Hun er et af de mennesker, som ikke kræver noget af Gud. Og hun tænker: bare jeg rører ved kvasten af hans kappe, så kan jeg ikke tillade mig mere.

Troen

Men hvornår kommer vi til evangeliet? For denne lange beskrivelse af de to personer har jo intet med evangeliet at gøre, tænker du måske. Men det er faktisk lige netop det, det har. For det var rigtige mennesker, Jesus hjalp. Mennesker af kød og blod, mennesker med de samme følelser, med de samme ulykker, som rammer os i dag. Evangeliet er til for helt almindelige mennesker. Ja, de to mennesker, jeg har forsøgt at beskrive, kunne såmænd være to helt almindelige kirkegængere. Så forskellige i det ydre, men dog så ens, hvad angår det at være menneske.

Begge to kom til Jesus med deres brudte liv. Og Jesus var den samme over for dem begge, heri finder vi evangeliet i vores tekst. De kom ganske åbenlyst ad hver sin vej. Han kom forfra. Med en åben og klart formuleret bøn: han kaster sig ned for Jesus og råber sin nød ud: kom Jesus, min datter er død. Hans bøn er klart formuleret. En bøn, som den vante kirkegænger kan bede. Hendes bøn derimod er usikker og uden tro på, at Jesus ville bruge tid på hende. Bare en udstrakt hånd, der famler efter hans kappe. Han møder Jesus ansigt til ansigt. Hun vil helst ikke forstyrre.

De fleste af os befinder os nok et sted midt imellem. Men mon ikke vi kan genkende noget af os selv i dem begge? Nogle af os er hjemmevante i gudstjenesten og er vant til at bede. Andre er mere usikre på, hvordan man agerer i en kirke. Den ene søndag er vi måske mest som synagogeforstanderen – den næste søndag kommer vi måske mest bagfra, som kvinden gør. Den ene søndag kan vi med fasthed i stemmen bekende, hvem vi tror på. Den næste søndag ved vi ikke, om vi overhovedet kan sige, at vi tror. Men Jesus er den samme, og vejen til ham er den samme.

Og et sted mere møder vi evangeliet. Det siges ikke direkte, men det ligger indirekte i dette, at Jesus ikke er, som andre mænd var dengang. Han er nemlig ikke bange for at blive rørt ved af hende. Når kvinden rører ved Jesu kappe, så er det ikke Jesus, der bliver uren, sådan som man forestillede sig dengang. Det er ikke Jesus, der bliver uren, men hende der bliver ren ved at komme i kontakt med Jesus. Dvs. hans smitteevne er langt stærkere end hendes. Det er vel egentlig det, apostlen Paulus formulerer på en anden måde, når han siger: ‘Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større.’ Rom. kap. 5,20. Sagt helt enkelt: Nåden er altid større! Nåden er altid større, end hvad vi måtte have begået af synd, svigt, dumhed, svaghed og eje af skyld. Jeg kan simpelthen ikke smitte ham med alt det, der er mit. Tvært imod så kan han smitte mig med sin renhed og sin nåde. For nåden er altid større end faldet.

Udfordringen

Både synagogeforstanderen og kvinden opsøgte Jesus. Og det er hovedsagen. De kom – den ene forfra den anden bagfra – men de kom. Og det samme må vi gøre. Derfor: kom til ham, dvs. fortæl ham med dine egne ord, hvad din udfordring er. Fortæl ham det med klare ord som synagogeforstanderen, eller fortæl ham det som kvinden med et suk og en udrakt hånd, hvis det er den måde, du bedst kan nærme dig ham på.

Kom til Jesus. Hvordan kommer vi til Jesus? Her er en ting, vi altid må huske: et menneske kan kun komme til Gud, fordi han er kommet til os først. Fordi han er kommet til os først, da han blev menneske, kan jeg nu komme til ham. Mere indviklet er det såmænd ikke. Men nogle gange kan vi ikke se skoven for bare træer. Så bliver det gjort så indviklet, det at komme til ham. Men det er det ikke. Du er kommet til ham ved at klikke med musen og fordybe dig i denne tekst. Og i nadveren på søndag kommer han til dig, så du kan komme til ham.