Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 3. søndag efter påske

Der findes mange veje til Jesus Kristus, men kun én vej til Gud, nemlig den vej, der hedder tro på Jesus

Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.« Thomas sagde til ham: »Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?« Jesus sagde til ham: »Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«

Filip sagde til ham: »Herre, vis os Faderen, og det er nok for os.« Jesus sagde til ham: »Så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne.

Joh 14,1-11.

En vej at gå

Tanken

Det er skærtorsdag aften – den sidste aften Jesus er sammen med sine venner. Og nu vil han gerne forberede dem på, at han skal forlade dem. ’Men I skal ikke være bange,’ siger han. ’Jeg går hjem til min og jeres far i himlen for at gøre et værelse parat til jer. Og så kommer jeg tilbage for at følges med jer hjem. For at også I skal være der, hvor jeg er.’ Det får så Thomas til at spørge: ’Jamen vi ved jo ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så finde vej?’ I og for sig et relevant spørgsmål. For hvordan i alverden finder vi vej til Gud, som jo er usynlig. Ja, hvor bor Gud egentlig? Ja, vi plejer at sige, at han bor i himlen. Men det  er jo en noget upræcis adresse, når man tænker på, at universet er uendeligt. Jesus giver to svar på disciplenes spørgsmål. For det første siger han, at han er vejen til Gud. Og det andet han siger er, at har vi mødt ham, ja, så har vi faktisk også mødt Gud.

Troen

De første kristne blev kaldt for Vejen. Det gjorde de, fordi de fulgte ham, som altid var på vej. At være kristen er således at være på vandring med den opstandne Jesus. I en fortælling fra det 3. århundrede kommer en af ørkenens pilgrimme til Rom. Her hører han om en kvinde, som ikke havde været uden for sin dør i mange år. ’Hun beder ustandselig’, hedder det sig blandt hendes naboer. ’Hvorfor sidder du her’, spørger pilgrimmen hende? Kvinden svarer: ’Jeg sidder ikke. Jeg er på rejse.’ Ønsker vi ikke alle at være som denne kvinde? Er det ikke sådan, vi ønsker at leve: at være på vej sammen med den opstandne Jesus? På den ene side leve et helt almindeligt menneskeliv, men samtidig ar være på vej? Som en pilgrim med fast adresse men stadig hele tiden på vandring sammen med den opstandne Jesus. Og man kan faktisk godt kombinere det med at have et fast sted at bo med at være på vandring. En moderne pilgrim kan godt eje både bil og hus og have travlt i ugens løb, samtidig med at han/hun vandrer sammen med den opstandne.

’Jeg er vejen, sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig.’ Der findes altså en vej til Gud. Jesus har åbnet en dør til Guds bolig for os mennesker. Men for mange i en demokratisk og tolerant kultur som vores er denne enestående gode nyhed pludselig blevet til et problem. En indskrænkning af menneskets muligheder. ’Hvorfor egentlig kun Jesusvejen? Hvorfor ikke også de andre religioner?’ spørger mange i dag.

Når Jesus siger, at han er vejen, sandheden og livet, så siger han ikke, at der ikke findes noget godt og rigtigt i andre religioner. Det gør der. Det er bare ikke vejen til Gud. Vi kan måske sige det på den måde, at der findes mange veje til Jesus Kristus, men kun én vej til Gud, nemlig den vej, der hedder tro på Jesus. Den opstandne Jesus færdes ikke kun i kirkebygninger og i lande, hvor hovedparten er kristne, men han færdes overalt i den verden, han elskede så højt, at han gav sit liv for den. Derfor afhænger et menneskes frelse ikke af, at det er vokset op i et såkaldt kristent land. Kristus færdes heldigvis overalt på denne klode.

At der er mange veje til Kristus, men kun en vej til Gud, kan den indiske præst Sadhu Chellappa fortælle om. Han er opdraget som hindupræst og kender de hellige hinduskrifter ud og ind. Under sit studium af baghavadgita stødte han på følgende udtalelse. ’Jeg er vejen. Den som tilbeder mig skal ikke fortabes. Jeg er begyndelsen, midten og enden. Kom kun til mig så vil jeg give jer fred og evigt liv. Sørg ikke, jeg vil tilgive jeres synder. Jeg er ofret i dette legeme.’ Hvem har sagt det? Det har  Krishna, en af de største guder i hinduismen.

Chellappa spurgte andre præster, hvad det betød, men ingen kunne besvare hans sprgsmål. Chellappa var forvirret over det, han havde fundet i sin egen religion. En dag rejste han med tog til Madras. Han havde besluttet sig for at begå selvmord. Men lige som han stod i døråbningen og skulle til at springe, kørte toget gennem en landsby, hvor der blev afholdt et kristent friluftsmøde. Chellappa skyndte sig af toget, og da prædikanten spurgte, om nogen ville have del i Jesus Kristus, trådte Chellappa straks frem og tilkendegav, at det ville han. Han fik en bibel med hjem og begyndte at læse i den, og her genkendte han mange ting, han havde læst i baghavadgita, men som han først forstod nu. Chelleppa blev efterhånden overbevist om, at den frelserskikkelse han var stødt på i de hinduistiske skrifter, var den Jesus, han mødte i bibelen. Det er bare et eksempel på, at der er mange veje til Kristus men kun en vej til Gud, nemlig Jesusvejen.

Udfordringen

Hvad betyder det for dig, at der er mange veje til Jesus, og at Gud arbejder overalt i den verden, han har skabt og givet sit liv for? Det er jo derfor, at han har kunnet finde dig.