Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 3. søndag i advent

Jesus kan møde os præcis der, hvor vi har brug for det. Helt ind i det, der er dit og mit fængsel.

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« Jesus svarede dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:  Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig.«

Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet:

’Se, jeg sender min engel foran dig, han skal bane din vej for dig.’

Matt. 11.2-10

Lyset når helt ind i fængslet

Tanken

Johannes sidder i fængsel, fordi han har kritiseret kong Herodes Antipas for at have giftet sig med sin broders hustru, hvilket var ulovligt ifølge jødisk lov. Nu sidder han så her i det mørke fangehul og venter bare på, at dødsdommen skal blive eksekveret. Og så er det, at Johannes Døber kommer i tvivl. Kommer i tvivl om, om den Jesus, han havde udpeget som den ventede Messias, nu også virkelig er Messias. Han sender derfor bud til Jesus, og budbringerne bringer ham en hilsen fra Jesus, der bevidner, at Jesus er den ventede Messias. Det gør han ved at henvise til de mange store gerninger og undere, han har gjort. Og Jesus bekræfter samtidig over for folkeskarerne, hvilken unik person Johannes er. Johannes er nemlig mere end en profet; han er en vejbereder for Messias.

Troen

Johannes Døber er kommet i tvivl, nu da han sidder fængslet for at have kritiseret kong Herodes. Johannes har ellers haft travlt ude i ørkenen, hvor han har beredt vejen for ’den stærkere’, den Messias, som skulle gøre en ende på al undertrykkelse og uretfærdighed. Nu sender han så bud til Jesus med spørgsmålet: ’Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?’. Tvivlen er begyndt at gnave, og anfægtelserne stiller sig i kø. Selv de mest fromme og stærkt troende op gennem kirkehistorien har kæmpet med anfægtelser og tvivl, sådan som Johannes Døber gør det. Heldigvis diskvalificerer en anfægtet tro ingen fra at være et Guds barn. Jesus forlanger jo ikke troserklæringer af de mennesker, han møder i Det Nye Testamente. Vi hører derimod om mennesker, der kommer til Jesus, som de er. Det er denne bevægelse frem mod Jesus, der er afgørende. Johannes Døber synes ellers at have været ret fast i troen. Han har prædiket omvendelse og har døbt i Jordanfloden, og han været overbevist om, at Jesus er den længe ventede Messias. Men nu lyder spørgsmålet: ‘Er du den, der kommer’ – underforstået Messias – ‘eller skal vi vente en anden?’ Vi synes måske, det er mærkeligt, at Jesus ikke selv besøger Johannes, men i stedet sender en besøgsven. Men også en besøgsven kan være Guds engel.

Også når vi er allermest i tvivl, kan Gud sende et andet menneske og gennem dette menneske række os trøst og afhjælpe tvivlen.

Karakteristisk for Jesus svarer han ikke direkte på Johannes’ spørgsmål. For Gudsriget bygger ikke på beviser. Her er ikke tale om matematik, men om at tage imod i tro. Jesus henviser til sine gerninger i lyset af forjættelserne hos profeten Esajas om en kommende Messiastid og lader så Johannes om selv at drage den endelige konklusion. Det er som en kode, der skal tolkes: ‘Blinde ser, lamme går, spedalske bliver rene, døve hører, og døde står op’ og ’evangeliet forkyndes for fattige.’ For citaterne fra Esajas’ Bog handler om Messias. Så kan Johannes selv lægge to og to sammen.

De havde begge fået en speciel opgave af Gud. De kom begge i konflikt med myndighederne. Johannes prædikede i ørkenen, mens Jesus gik fra landsby til landsby, men deres budskab var det samme: ’Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!’ Begge får en makaber død: Johannes halshugges, Jesus korsfæstes. Johannes’ død får ingen følger for os andre, Jesu stedfortrædende død bliver til frelse og evigt liv for mange.

Selv om Jesus citerede en række profetiske ord om Messias-tiden, var der dog et, han undlod. Det var teksten om frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede fra Esajas 61. Johannes bliver ikke ført bag lyset med falske forhåbninger. Jesus fører aldrig nogen bag lyset med letkøbte løfter. Derimod tilføjede Jesus sin helt egen personlige hilsen til Johannes efter at have svaret på hans spørgsmål. ‘Og salig er den, der ikke forarges på mig.’ Det er både en formaning og et løfte. Det er sjælesorg.

Jesus er den, jøderne havde ventet på. Han er den, der bringer lys ind bag fængselsmurene. Og han er den, der kommer for at skabe nyt. Vi må lære af Døberen at sende bud til Jesus. Være helt ærlige om vores tvivl og bekymringer. Og så må vi huske, at Guds Søn ikke længere er begrænset af de omstændigheder, der hørte med til hans liv som menneske. Hans omsorg og kærlighed til mennesker er uforandret. Og nu kan han ved sin Helligånd møde os lige der, hvor vi er. ‘Intet kan skille os fra Kristi kærlighed’, siger apostlen Paulus og nævner en hel række forskellige omstændigheder. Blandt dem er farer, forfølgelser og alt ondt. Jesus kan møde os præcis der, hvor vi har brug for det. Helt ind i det, der er dit og mit fængsel.

Udfordringen

Hvad gør du med din tvivl? Og kan du genkende Jesus i et andet menneske, der besøger dig?