Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 4. søndag i advent

Vi skal også her i adventstiden rydde op i vores sinds mange skuffer og skabe, rydde op så der kan blive plads til Jesus.

Dette er Johannes’ vidnesbyrd, da jøderne fra Jerusalem sendte præster og levitter ud til ham for at spørge ham: »Hvem er du?« Da bekendte han og benægtede ikke, han bekendte: »Jeg er ikke Kristus.« »Hvad er du da?« spurgte de ham, »er du Elias?« »Det er jeg ikke,« svarede han. »Er du Profeten?« »Nej,« svarede han. Så sagde de til ham: »Hvem er du da? Vi skal have svar med til dem, der har sendt os; hvad siger du om dig selv?« Han svarede: »Jeg er ›en, der råber i ørkenen: Jævn Herrens vej!‹ som profeten Esajas har sagt.«

De var udsendt af farisæerne, og de spurgte ham: »Hvorfor døber du så, når du hverken er Kristus eller Elias eller Profeten?« Johannes svarede dem: »Jeg døber med vand; midt iblandt jer står en, som I ikke kender, han, som kommer efter mig, og hans skorem er jeg ikke værdig til at løse.« Dette skete i Betania på den anden side af Jordan, hvor Johannes døbte.

Joh 1,19-28.

Juleforberedelse

Tanken

I tusindvis af år havde Gud forberedt jøderne på, at Messis skulle komme. Og de er fulde af forventning om, at disse løfter nu skal opfyldes. Ikke mindst fordi de var okkuperet af romerne og dagligt blev ydmyget af overmagten. Der var tre skikkelser, de så for sig som deres store befriere: Profeten, Elias og Messias. Kunne Johannes være Profeten? Gud havde jo lovet Moses, at der en gang skulle komme en profet som ham. Han som førte folket frelst ud af slaveriet i Ægypten. Eller kunne Johannes være Elias? De sidste vers i Det Gamle Testamente giver løfte om, at der skal komme en ny Elias, som skal besejre alle afguderne, som Elias i sin tid gjorde på Karmels bjerg. Eller var Johannes mon Messias, frelserkongen?

Troen

Fjerde søndag i advent er ikke ligefrem den søndag, der trækker flest folk i kirke. Fra gammel tid kaldes søndagen skidtsøndag, en dag hvor man gør rent til jul, og så var det helt ok ikke at gå i kirke den dag. Johannes så sig selv som en, der skulle rydde vejen for den sande Messias. Vi skal også her i adventstiden rydde op i vores sinds mange skuffer og skabe, rydde op så der kan blive plads til Jesus.

Denne sidste søndag før jul er det Døberen, der får ordet. Han som ser sig selv som en, der forbereder vejen for Jesus – en som i ørkenen råber: ‘Jævn Herrens vej.’ Johannes var et stykke ude i familie med Jesus og født et halvt år tidligere, og som den ældste af de to var han en forløber for Jesus. Jeg ved ikke, om han altid følte det sådan. Johannes havde nok sine mørke stunder, det er der flere ting, der tyder på, bl.a. sidste søndag, hvor vi hører, at han er fængslet og er fortvivlet. Han har nok også ind imellem følt det som en ørkenvandring at jævne vejen for en anden. Stik imod alle spindoktorers anbefaling råbte Johannes dog sit uforfærdede budskab ud om omvendelse. Og folk strømmede til. Der var en understrøm af længsel efter forandring i jødefolket på den tid – først og fremmest efter at blive befriet fra de romerske undertrykkere.

Vi har nu gennem 2000 år kunnet se tilbage på, hvordan Gud har vævet på sin frelses-historie, og han trækker fortsat tråde, og væver på sit billede. Også os og vores historie er han ved at væve ind i sin frelses-historie. Hvem har været vores budbringere, hvem har banet vejen for Jesus i dit tilfælde? Nogle af os kan måske sætte navn på disse. Det kan være vores forældre, bedsteforældre, en søndagsskoleleder, en præst eller måske en god ven eller arbejdskammerat. Eller sågar en helt fremmed du mødte ved et tilfælde. Lad mig nævne en person i det Nye Testamente, som kan fortælle om, hvem der har været hans budbringere.

Paulus skrev til sin ven og medarbejder Timotheus i Efesus. ‘Jeg glemmer ikke din oprigtige tro. Den tro boede også i din mormor Lois og i din mor Eunike, og jeg er vis på, at den også bor i dig.’ Og videre skriver Paulus: ‘Hold fast ved det, du har lært og er blevet overbevist om; du ved jo, hvem du har lært det af. Helt fra barndommen har du kendt de hellige skrifter.’ Vi møder her en familie, som er lykkedes med at give troen videre fra generation til generation. En familie, som er gået i Døberens fodspor og har været med til at bane vejen for Kristus.

Eller det kan være en leder i kirkeligt arbejde. Et andet sted skriver Paulus til den samme Timotheus: ‘Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.’ En juleforberedelse de næste par dage kan være at tænke over og takke for dem, der har banet vej for Herren i dit tilfælde. Takke for din Johannes Døber.

Det er for Herren, vi skal jævne vejen, så han kan komme til og rette op på tingene. At bane vejen for Herren er dybest set at slippe ham ind. Slippe ham ind så han kan rydde op i dit liv, så der bliver plads til, at han, Jesus Messias kan få plads i dit hjerte denne jul. Og han er så høflig, at han bliver stående ved døren, indtil vi selv lukker op. Han kommer ikke dumpende ned gennem skorstenen, som en vis anden herre her i julen har for vane.

Lad os derfor åbne døren for ham, som kommer for at sætte alt i stand, så det bliver som nyt. Julen er hjerternes fest, plejer vi at sige. I julen lukker vi hjertet op for hinanden. Lad os også benytte julen til at lukke Jesus Kristus ind. Tag dig derfor tid til at tænke, bede en bøn, læse lidt i Bibelen og deltage mere end juleaften i julens gudstjenester. Blot for at nævne nogle helt konkrete måder, vi kan slippe vores herre ind denne jul.

Udfordringen

Hvem har været en vejforbereder for Kristus i dit liv? Og er der noget, der skal ryddes op i, før der kan blive plads til Jesus i dit liv?