Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 7. søndag efter trinitatis

Hvem er det egentlige publikum i dit liv? Er det mennesker, eller er det Gud? Lev med Gud som dit publikum.

En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk!

Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den.  Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.

Matt 10,24-31

Med Gud som vort publikum

Tanken

Jesus fortsætter med at undervise om vilkårene for discipelskab. I dag tager han temaet menneskefrygt op. En discipel skal ikke forvente en blidere modtagelse, end hans mester får. Men hvad betyder mest for os at være på god fod med mennesker, eller at være på god fod med Gud? Og hvem skal vi frygte mest: djævelen eller Gud? Vi skal ikke være bange for mennesker, som nok kan slå vort legeme ihjel, men som ikke kan slå vores sjæl ihjel. Derimod skal vi frygte Gud, som kan lade både vores sjæl og legeme gå fortabt. Jesus advarer i dag imod menneskefrygt, som både kan ramme den enkelte og kirken som sådan. Og medicinen, som han ordinerer imod denne sygdom, er gudsfrygt. Vi skal frygte Gud, der kan lade os gå fortabt og samtidig er vores gode himmelske far, der har tal på alle vore hovedhår.

Troen

Menneskefrygt er en sygdom, som kan tære et menneske op indefra og slå alt livsmod ihjel. Og sygdommen ender altid med at skille os fra Gud, så vi ender i fortabelse. Frygt ikke for mennesker, der ganske vist kan slå jer ihjel rent fysisk, siger Jesus. Det, vi derimod virkelig skal frygte, er ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Det er den skrappe medicin, vi får ordineret i dag. Ham, som kan lade både sjæl og legeme gå fortabt, hvem er det? Ja, vores første indskydelse er nok Djævelen. Det er vel ham, der bestyrer fortabelsen, tænker vi. Men nej, det er faktisk ikke Djævelen, vi skal frygte allermest. Det er derimod Gud, ham, som kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Disse ord ryster os ud af frygten for andre mennesker og giver de rette proportioner på vores menneskefrygt. Der er bare én, du skal være bange for at komme i konflikt med, og det er din Fader i Himlen.

Derfor advarer Jesus os, for han ved, at vores frygt for mennesker kan ende med at skille os fra Gud. Det sker, når det bliver vigtigere for os, hvad mennesker mener om os, end hvad Gud mener. Når vi lever vort liv med andre mennesker og ikke Gud som vores publikum En discipel skal ikke frygte mennesker, men altid leve i åbenhed med sin tro og være parat til at fortælle evangeliet om Jesus videre. ‘Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene’, siger Jesus.

De to slags frygt, menneskefrygt og gudsfrygt, er uforenelige størrelser. Den ene vil altid trænge den anden ud. Det kan lyde ubehageligt, det Jesu siger her, men i virkeligheden giver det frihed. Det er ikke mennesker, jeg skal frygte. Der er kun én, jeg skal stå til regnskab over for, nemlig Gud. Og han er min gode far i himlen, som kender mig så godt, at han kender hvert eneste hår på mit hoved. Han er den far, der har omsorg for selv den mindste fugl. Men vi er langt mere værd for ham end fuglene. Tro det, når selv de værste ulykker rammer dig, som vi synger i en nyere salme. Det er den gode far, der har den allerstørste omsorg for dig, du skal frygte. Ikke frygte ham som en lunefuld tyran, for sådan er vores far ikke. Nej, vi skal frygte at komme væk fra ham og miste vores nære og trygge forhold til ham. Nøjagtig som i ethvert menneskeligt forhold. Det er jo dem, vi holder allermest af, som vi frygter at komme på afstand af. Deres venskab vil vi for ingen pris miste. Det er det, gudsfrygt betyder.

I dag frygter vi mennesker så mange ting. Vi bekymrer os om miljøet, at vi skal få kræft, vi bekymrer os om ensomhed, inflation, internettets sammenbrud, at tv-signalet sætter ud under en VM-finale i fodbold. Alle mulige ting frygter vi, bare ikke Gud. Men Jesus vil ruske op i os med sine ord i dag. Og den måde, han gør det på, er ved at møblere om på vor frygt, så det, andre mener om os, må få de rigtige proportioner og ikke bliver det vigtigste, vi går op i. Pyt med, hvad andre måtte mene om mig, så længe jeg har Gud til far. For det, som min far i Himlen mener om mig, er det, der for alvor tæller. Og det betyder frihed fra meningsmålingernes omskiftelighed.

Intet menneske må komme mellem Gud og mig. Kun en må være der. Og det er Jesus, der stiller sig mellem Gud og mig. Det gjorde han, da han døde på korset. 1. Johs. 4,17-18: ‘Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten.’ Jesu korsdød er den fuldendte kærlighed.

Udfordringen

Hvem er det egentlige publikum i dit liv? Er det mennesker, eller er det Gud? Lev med Gud som dit publikum. Vær mere optaget af, hvad han mener om dig, end hvad andre mener og siger om dig.