Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ 9. søndag efter Trinitatis

Vores herre er ikke bortrejst for evigt – kun midlertidigt. Og han kommer tilbage. Hvornår ved vi ikke, men at han kommer, det kan vi være sikre på.

Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger.  For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.

I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt – salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det.«

Peter spurgte: »Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?« Herren svarede: »Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl.  Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.

Luk 12,32-48

Mens vi venter

Tanken

I hele kapitel 12 her i Lukasevangeliet er Jesus i gang med at tale med sine disciple om, hvordan de skal leve deres liv. Han taler med dem om ikke at bekymre sig. Og den egentlige grund til ikke at bekymre sig er denne, at vores himmelske far har besluttet at forære os sit rige. Derfor skal vi ikke samle os skatte på jorden, hvor rust og møl kan æde vores formue op, men i stedet skal vi samle os skatte i himlene. Denne tro får indflydelse på, hvordan vi lever vort liv. Det får os til at leve opmærksomt, til at være årvågne og parate. Det får os til at vente på hans tilbagekomst og til aktivt at gøre det, han har sat os til, nemlig at tjene ham, mens vi venter.

Troen

‘Livet er det, der sker, mens vi har travlt med at lægge andre planer.’ Sådan er der en, der har sagt. Vi glemmer derfor let, at livet er det, der foregår nu. Vi forestiller os let, at livet det er det, der sker i de store øjeblikke, og så overser vi, at det meste af livet er det, der ligger ind imellem de store øjeblikke. Men Jesus kalder os til at leve i nuet. Være årvågne og parate til at modtage Menneskesønnen i det øjeblik, han kommer tilbage, siger han.

Jesus ved, at det er en konstant fare for os at bekymre os. Mark Twain har engang sagt: ‘Nogle mennesker giver deres bekymringer svømmeundervisning i stedet for at drukne dem.’ Jesus indbyder os til at drukne vores bekymringer hos ham. En kristen må godt være en smule mindre bekymret end en, der ikke lever med Gud. Men når det er sagt, så ved vi også godt, at en kristen lever med de samme bekymringer som alle andre, de samme regninger, der skal betales, de samme vanskelige ting i familielivet osv. Men når Jesus siger: ‘Frygt ikke’, så tænker han på en helt bestemt ting, en kristen er fritaget for at bekymre sig for, nemlig om der er en plads rede til mig i Guds rige. Denne ene ting behøver vi ikke være bekymret for, siger han. For ‘jeres far har besluttet at give jer Riget. Og når I nu har fået en plads tildelt i Guds rige, så har I råd til at dele rundhåndet ud af det, I ejer. I stedet for at samle jer skatte her på jorden, så skal I samle jer skatte i himlen,’ siger han. Der er nok nogle af os, som synes, det er en temmelig usikker investering at satse på himmelske værdier. Men I tager fejl, siger Jesus. Investering i himlen er den eneste sikre investering, for her kommer møl og rust ikke og fortærer jeres investering. Jeres far i himlen har besluttet at give jer riget, derfor skal I leve jeres liv som en konsekvens af, at I har fået tildelt en plads i Guds rige.

Hvordan et sådant liv ser ud, viser Jesus os med en række eksempler. Kristenliv er på en måde et liv i venteposition. Venteposition opfatter vi ofte negativt, noget med at være passiv. Sådan skal et gudsrigeliv ikke leves. Tvært imod. En kristen venter og er hele tiden parat til, at Jesus kommer igen. Men det er langt fra en passiv venten med hænderne i skødet og himmelvendte øjne. Tvært imod. Hvis der er noget, der er himmelvendt, så er det ikke vores øjne, men vores hjerte. Vores øjne er derimod rettet mod vore medmennesker og vore omgivelser. Og vore hænder er nok foldede, men de ligger ikke uvirksomme i skødet. Tvært imod er de hele tiden strakt ud imod andre. Forventningen om at Jesus kommer tilbage, påvirker hele livet og gennemsyrer alt i en discipels liv. I skal have kjortlen bundet op, siger han. Dengang gik man i lange klæder, og det kunne godt være upraktisk, hvis man skulle bevæge sig hurtigt. Så var man nødt til at binde kjortlen op om livet. Med det billede siger Jesus, at vi skal være parate til hans tilbagekomst om dagen. Men vi skal også være parate om natten: I skal have lamperne tændt, siger han. Ja, selv i livets mest lykkelige øjeblikke skal vi være parate til at modtage Herren: I skal være som mennesker, der venter på, at deres herre bryder op fra brylluppet, siger han.

Vores herre er ikke bortrejst for evigt – kun midlertidigt. Og han kommer tilbage. Hvornår ved vi ikke, men at han kommer, det kan vi være sikre på. Denne kendsgerning må få indflydelse på, hvordan en Jesu discipel lever. Jesus opfordrer til langt mere end et jævnt og virksomt og muntert liv på jorden. Vores mål som kristne er større end det. Vores mål som kristne er at gøre det, vi har fået at vide, er vores herres vilje. En discipel ønsker at gøre sin Herres vilje i de forskellige relationer, han indgår i, hvad enten der er tale om familiemæssige relationer, eller det er arbejdsmæssige og samfundsmæssige relationer. En discipel vil mere end overleve, en discipel vil mere end leve et roligt liv. Han har et højere mål: at lægge krop til de gerninger, hans herre lægger hen til ham at udføre.

Udfordringen

Det er et privilegium at være discipel. Så har man fået alting givet. Men den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af. Det er et privilegium at være Guds betroede medarbejder, men det forpligter også. Hvordan venter du på Jesu tilbagekomst? Venter du passivt, eller er du i gang med at udføre Herrens vilje, mens du venter?