Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ Anden pinsedag

Enhver erfaring af Gud begynder med Helligånden. Jesus siger det sådan her: ‘Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham’.

Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød.  Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.

Joh 6,44-51

Helligånden kan

Tanken

I en tid, hvor ordet spiritualitet er blevet en fast bestanddel af danskernes ordforråd, skulle man tro, at mange flere var bekendt med pinsens budskab om Helligånden. Men det er langt fra tilfældet. De fleste danskere har svært ved at forbinde pinse med andet en forårsrengøring af hus, båd og have. Og mon ikke denne usikkerhed over for pinsens evangelium også går langt ind i vante kirkegængeres rækker? Med pinsen og dens budskab befinder vi os inde i selve motorrummet af kristendommen. Derfor må vi kende til, hvem og hvad Helligånden er, og hvad han gør.

Troen

En har engang sagt, at kirkens magtcentrum ikke nødvendigvis er det samme som dens kraftcentrum. Vi kommer let til at forveksle at være i kirkens kraftcentrum med at være i dens magtcentrum. Fx at sidde i betydningsfulde udvalg og have indflydelse på de beslutninger, der bliver taget på kirkens vegne. Men det er ikke sikkert, at de, som befinder sig i kirkens magtcentrum, også befinder sig i kirkens kraftcentrum. Det er vigtigere at være i kirkens kraftcentrum, pinsen og dens evangelium om Helligånden, Guds gave, end at være i kirkens magtcentrum. For med pinsens budskab om Helligånden har vi at gøre med selve omdrejningspunktet i den kristne tro. Og på en måde går pinse forud for både jul og påske. Det skyldes det helt grundlæggende forhold, at enhver erfaring af Gud begynder med Helligånden. Jesus siger det sådan her: ‘Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham’. Ingen kan! Men det som ingen kan, det kan Gud Helligånd.

‘Ingen kan’. De to ord lyder først som en dom over al menneskelig aktivitet. Ingen kan komme til Gud, hvis ikke Gud Helligånd drager os til at søge Gud. Som min gamle teologilærer Anne Marie Ågård har sagt, så ‘går vi altid baglæns ind i treenigheden’. Dvs. vi møder altid Helligånden, før vi møder Gud som skaber og Jesus som frelser. For længe før vi fornemmer Guds tilstedeværelse i vort liv, har han været der i Helligånden og har bearbejdet og forberedt et menneske på at åbne sig for Gud og tro på Jesus Kristus.

‘Ingen kan.’ Et dramatisk udsagn med vidtrækkende konsekvenser for vores praktiske kristenliv. For i de ord ligger der jo en alvorlig advarsel til en nonchalant holdning, hvor et menneske forestiller sig, ‘at tro bare er noget, jeg kan beslutte mig til, hvis jeg får brug for at søge Gud’. Men ingen kan komme til Gud af sig selv, for som Paulus siger i Romerbrevet kap. 3,11, så er der ‘ingen, der søger Gud.’ Helt på linje med Luthers forklaring til tredje trosartikel, der lyder: ‘Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan tro, men Helligånden har oplyst mig.’

‘Ingen kan’- I den sætning ligger der også på en mærkelig bagvendt måde et trøstende ord til det menneske, der er ved at køre fast i tvivl og mismod over, hvor dårligt det lykkes med at tro og leve som en kristen. Når det kommer til stykket, er jeg afhængig af et guddommeligt under, hvis der skal blive et kristent menneske ud af mig.

‘Ingen kan’- det betyder jo, at det ikke er mig, der skal skabe troen. Jeg må nøjes med at komme til Gud som det afmægtige og ugudelige menneske, jeg nogle gange er og så overlade resten til ham. Du behøver ikke at tro fuldt og fast for at komme til Jesus, men du må komme, som du er med en stor eller lille tro, afklaret eller uafklaret. For i sidste instans afhænger det at være et kristent menneske ikke af dig, men af Helligånden.

Helligånden kan! Og det er evangeliet i pinsen. Helligånden kan drage os til Jesus. Når Helligånden drager os, så gælder det om ikke at blive siddende i lænestolen. Du må rejse dig og være med i det kristne fællesskab ved fx gudstjenesten.

Udfordringen

‘Ingen kan,’ og ’Helligånden kan’. Hvad betyder det for din tro og din opfattelse af at være en kristen?