Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – juleaften

Det menneske, som åbner sit hjertes dør for Jesus, dvs. vender sig med et åbent sind imod ham, det menneske får besøg af ham denne jul.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

’Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!’

Luk 2,1-14

Jesus, julens hovedpersonen

Tanken

Vi taler i disse år om en omsiggribende ’djøficering’. Djøf er en forkortelse for Danske jurister og økonomers forbund. Man taler også om regnedrengene. Djøficering betegner den tendens, der er i vores samfund til at mene, at alting kan måles og gøres op i tal og statistikker. Men Gud fører sine planer ud i livet når, og hvor han vil. Han er så suveræn, at han kan bruge en regnedreng som kejser Augustus i Rom til at være tjener for sin plan om at lade sin søn fødes ind i denne verden.

Troen

‘I dag er der født jer en frelser.’ Sådan sagde englene til hyrderne på marken. Det er altså en frelser, der ligger i krybben. Det barn vi i aften hylder og fejrer, det er også manden på korset, som med sit liv som indsats bragte frelse til hvert eneste menneske på jorden. ‘I dag er der født jer en frelser.’ Vi fejrer altså ikke kun Jesus som barnet i krybben. For når vi er færdige med at se ned i krybben, må vi løfte vores blik og se opad, hvor vi ser barnet som voksen mand. Vil du have fat i, hvad det betyder, som englen sagde til hyrderne: ‘I dag er der født jer en frelser!’, så må du først rette dit blik ned i krybben og se godt og grundigt på det barn, der ligger her. Men dernæst må du se opad på manden på korset. Gør du det, så ser du, at Guds frelse hænger på et træ. Så ser du barnet, der nu er blevet til en voksen mand. I ham rækker Gud hånden ud imod ethvert menneske, og så lægger han verdens dyrebareste gave i vores hånd. Nemlig det, som englene også sang om: ‘Fred til mennesker med Guds velbehag.’ For gaven er den fred, der følger af at vide, at jeg har Guds velbehag. Den fred der følger af, at Gud smiler, når han ser på mig.

Kejseren i Rom foretog sine beregninger ved sine regnedrenge. Men Gud foretog også sine beregninger. Og de er så langt fra vor tids kyniske kalkulering over, hvad der nu kan betale sig. Tænk hvis Gud selv havde benyttet sig af denne verdens regnedrenge. Så ville deres råd til Gud nok have været som følger: ‘Vi anbefaler dig Herre vor Gud, at du lige tænker dig om en ekstra gang, inden du kaster dig ud i den risikofyldte mission, du påtænker ved at sende din søn til jorden. Vore beregninger peger på, at din søn vil få en blandet modtagelse.’ Men Gud lyttede heldigvis ikke til sådanne eksperter. Han sendte sin søn som en redningsplan for jorden og dens beboere. Han gjorde det uden at ryste på hånden bare et sekund.

Lad os lade nedenstående hændelse vise os betydningen af at invitere Jesus, julens hovedperson med ind til vores julefejring. I 1936 var der OL i Berlin. Hitler var ved magten i Tyskland, og han glædede sig til OL. Glædede sig til, at omverdenen skulle se, at tyskerne, den ariske race, var overlegne. Og Tyskland var også det land, der fik klart flest medaljer. Men der var én væsentlig skamplet for tyskerne, nemlig atletikken. Den disciplin, som de fleste så som OL’s hoveddisciplin. Her var der var én mand, der ville det anderledes. Nemlig amerikanske Jesse Owens. Han blev OL’s helt store helt. Han vandt guld i 100 m, 200 m, længdespring og i 4×100 m løb. Og han var ikke bare amerikaner. Han var også sort. Og Hitler forlod stadion i vrede. Hellere det end at trykke en sort mands hænder, der havde slået de hvide tyskere.

Jesse Owens vendte hjem til USA som en helt. I sin hjemby Atlanta i det sydlige USA holdt byens spidser en stor sammenkomst med middag for at fejre ham. De holdt taler for ham. Roste ham for hans formidable bedrifter i Berlin og for at have sat Atlanta på verdenskortet. De hyldede ham, som man hylder sine helte. Men så skete det helt uhørte. Efter talerne og applausen sendte de ham uden for døren, og så fortsatte de festen uden ham. For nok var Jesse Owens en helt. Men de ville nu alligevel ikke have, at nogle i det omgivende sydstats-samfund skulle kunne sige, at de havde spist sammen med en sort mand. Fuldstændig absurd må man sige. At sende hædersgæsten udenfor. Ham der overhovedet var anledningen til, at de mødtes, han blev smidt på porten. Ham ville de ikke ses sammen med!

Må vi ikke gentage den samme fejl: at sætte julens hovedperson Jesus uden for døren, mens vi fester videre. Vi hylder julens hovedperson ved at gå i kirke og høre om ham og synge fødselsdagssange for ham. Men hvad så når vi kommer hjem og i det nye år? Har vi så deponeret ham i kirken til næste jul? Eller inviterer vi festens hovedperson med ind i alle vores livs forhold? En ting er sikkert, det menneske, som åbner sit hjertes dør for ham, dvs. vender sig med et åbent sind imod ham, det menneske får besøg af ham denne jul.

Udfordringen

Har du plads til Jesus, julens hovedperson, i din julefejring?