Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ – juleaften

Når jeg går mit liv lidt efter i sømmene, så bliver jeg så glad, fordi det netop var en frelser, Gud sendte julenat.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.  Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.  Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt,  for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn.  Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde;  og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord.  Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt.  Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket:  I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.  Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.«  Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Luk. 2,1-14

I dag er der født jer en frelser

Tanken

’Og det skete i de dage. Sådan indledes juleevangeliet og ikke med ordene: ’Der var engang…..’ Nej, Guds søn blev født på et bestemt tidspunkt i historien, mens Kvirinius var statholder i Syrien, og på et bestemt sted i et konkret land, Israel. Det skete virkelig. Evangeliet om Guds søn er ikke bare et smukt eventyr, men en historisk hændelse, der kan tidssættes i vores historie. Juleevangeliet har sine rødder solidt plantet i vores virkelighed. Og det understreges af, at de første vidner til englenes lovsang var nogle så dagligdags som fårehyrder.

Troen

Når vi sidder i kirken juleaften, ønsker vi nok alle, at den rigtige julestemning må indfinde sig i vore sind. Men de mange bekymringer, vi bærer rundt på, ophæves jo ikke, bare fordi det er juleaften. Vi tænker på, om julemaden nu også bliver vellykket, og om den gave, vi har købt, bliver modtaget med taknemmelighed. Og så er der de lidt større bekymringer. Mon jeg kan beholde mit job i det nye år? Lykkes det mig overhovedet at få et job? Hvad med mit ægteskab, kan vi klare at holde sammen? Og mine børn – hvordan skal det gå dem? Og nu, hvor jeg er kommet i kirke, håber jeg sådan, at julefreden vil sænke sig over mig.

Og hvad hører vi så? Vi hører englenes besked til hyrderne og alle os andre. ’Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser’. En frelser? Hvad skal jeg med en frelser, når det er et helt andet sted i livet, jeg har ondt? Det er ligesom ikke aktuelt med en frelser i mit tilfælde. Det er en meget meget mere jordnær hjælp, jeg har brug for.

Og jeg gætter på, at hyrderne på marken har haft nøjagtig den samme oplevelse. Mon hyrderne overhovedet har spurgt efter en frelser? Jeg tror, de har spurgt efter noget helt andet jordnært. De har måske ønsket sig en bedre status i samfundet, så de ikke blev betragtet som sociale udskud. De har måske ønsket sig en ordentlig arbejdstidsordning med en rimelig pension og et tillæg for natarbejde og et faretillæg, da der kunne være vilddyr. Men en frelser – det var nok ikke lige det, der stod øverst på deres ønskeliste. Ikke desto mindre var det det budskab, de fik af englene. Og ikke desto mindre er det det budskab, vi bliver mødt med, når vi går i kirke juleaften.

’I dag er der født jer en frelser’, sang englene. Men har det moderne menneske overhovedet brug for en frelser? Selvfølgelig ved vi da godt, at ingen af os er fuldkomne. Men står det så slemt til, at vi ligefrem har brug for en frelser?

Jeg har to voksne børn nu. Og jeg skal ikke have flere børn. Men nøj, hvor kunne jeg altså blive en god far, hvis jeg fik lov til at gøre det om. Nu er mine to børn blevet brugt som prøveklude. Men hvis jeg fik en chance igen? Der findes viskelæder, som vi kan viske  blyantsbogstaver ud med. Men der findes ikke et viskelæder, der kan viske det ud, vi i løbet af et liv kommer til at skrive ind i et menneskes sind, tanke og følelse. Og når vi står ved udgangen af livet, så har vi ikke anden mulighed end at aflevere hele det stilehæfte, vi har skrevet i hele livet uden at kunne rette så meget som et komma. Det hele skal afleveres.

Udfordringen

En frelser? Synes du stadig, det er en overreaktion af Gud at sende en frelser? Synes du stadig, at Gud tager tingene lidt for alvorligt? Synes du stadig, når du tænker lidt efter, at det er irrelevant med en frelser? Eller begynder du langsomt at føle en stille glæde, en lettelse, en taknemmelighed over, at Guds julegave til verden er en frelser? Når jeg går mit liv lidt efter i sømmene, så bliver jeg så glad, fordi det netop var en frelser, Gud sendte julenat.

I en nyere sang siges det sådan her:

Jesus, jeg har brug for dig
Hjælpeløs – du redder mig
Jeg lever kun fordi
Du satte alt på spil
For at redde mig

Ingen kan beskylde mig
Jeg har helle, her hos dig
Jeg lever kun fordi
Du satte alt på spil
For at være her

Derfor lad os bede: ”Kom, Jesus, kom og bo i mit liv. Her vil jeg gøre plads til dig.”

Rigtig glædelig jul!