Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ juledag

I dag går vi med stille sind ind og ser på barnet igen. For vi kan aldrig få nok af at se på det barn – Guds kærlighedsgave til os.

Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien. Og alle drog hen for at lade sig indskrive, hver til sin by.  Også Josef drog op fra byen Nazaret i Galilæa til Judæa, til Davids by, som hedder Betlehem, fordi han var af Davids hus og slægt, for at lade sig indskrive sammen med Maria, sin forlovede, som ventede et barn. Og mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde; og hun fødte sin søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en krybbe, for der var ikke plads til dem i herberget.

I den samme egn var der hyrder, som lå ude på marken og holdt nattevagt over deres hjord. Da stod Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang:

’Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!’

Luk 2,1-14

I det barn ser vi Guds ansigt

Tanken

‘Oh, lad os gå med stille sind som hyrderne til barnet ind, med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud.’ Det er det, vi skal i dag, juledag. I aftes var der oprømt stemning og mange mennesker. I dag går vi med stille sind ind og ser på barnet igen. For vi kan aldrig få nok af at se på det barn – Guds kærlighedsgave til os. Ikke bare juleaften og juledag må vi gå med stille sind som hyrderne til barnet ind. Også resten af året må vi jævnligt ind og se på barnet igen. Det er, som om vi ikke kan få nok af at se ind i det barneansigt. For her fornemmer vi, at vi ser ind i Guds milde ansigt.

Troen

Når jeg bliver spurgt om, hvad vi skal få tiden til at gå med i evigheden, så har jeg ofte sagt: ‘Jeg tror faktisk, at vi kan få en hel evighed til at gå med at se på Gud og se hans øjnes smil til os.’ Om vi skal lave andet i evigheden, det ved jeg ikke. Selv håber jeg på at kunne genoptage at spille fodbold. Men det bliver en bibeskæftigelse under alle omstændigheder. Langt det meste af tiden tror jeg, vi kommer til at bruge foran Guds ansigt. Og evigheden begynder allerede her og nu med, at vi ser på barnets ansigt. Og vender tilbage og ser på det endnu en gang. ‘Oh, lad os gå med stille sind, som hyrderne til barnet ind. Med glædestårer takke Gud for miskundhed og nådebud.’ I aftes var vi i stalden, hvor barnet blev født. I dag tager vi barnet til os.

Englen fortalte hyrderne, at han kom med et budskab for hele folket. De gode nyheder er beregnet på alle mennesker. Både de kirkekristne og de kulturkristne. Barnet er til både jøder og palæstinensere. Gud giver sin gave til både de kæmpende ukrainere og deres russiske modstandere. Gud vil give sin gave til både dig og din gudsfornægtende nabo. ‘Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket.’

Men det er dog lidt af en opgave at finde på en gave, der kan være for hele folket. Hvad giver man til dem, som har alt og til dem, som intet har? Hvad giver man til hele folket – noget som kan være for alle? Gud vidste, hvad han ville give. Han ville give os sin kærlighed. Det er en gave, alle mennesker kan bruge. Og Gud vidste, at hans kærlighed ikke var en luksusgave, som man sagtens vil kunne leve uden. Guds gave er ikke en luksusgave, man giver til ham og hende, der allerede har alt. Nej, Guds kærlighed har vi desperat brug for, uanset om vi hører til verdens 10 rigeste mennesker, eller vi sidder blandt murbrokker i Kiev og fryser. Guds kærlighed har direktøren, der tjener på den gode side af 10 millioner om året, brug for, og eneforsørgeren på kontanthjælp med to børn. Det er en gave, som alle mennesker har hårdt brug for. For uden hans kærlighed kan vi ikke leve, hverken nu eller i evigheden. Og uden hans gave kommer vi ikke til at tilbringe evigheden med at se på Guds milde ansigt.

Men hvordan får Gud os mennesker til at tage imod hans gave? Hvad er så enkelt, at alle 8 milliarder mennesker i 237 lande og 12000 sproggrupper kan tage imod? Det er et lille nyfødt barn. Det kan alle forholde sig til. Det kan alle tage imod. Det kan alle forstå. Det berører alle på et eller andet plan. At se en nyfødt baby ind i øjnene, det gør noget ved os alle.

Det var Guds gave, der lå der i krybben. Juleevangeliet må tages imod på samme måde, som man løfter en lille nyfødt op og holder det ind til sig. Det er der ingen, der er eksperter i. Til gengæld kan alle gøre det. Guds gave – det lille barn i krybben – kan ikke forklares. Vi kan ikke udtømmende gøre rede for, at dette barn også er Gud selv i menneskeskikkelse her på jorden. Men vi kan noget andet. Vi kan løfte det op i vore arme og holde det tæt ind til vores bryst. Vores opgave er ikke at forklare alt muligt. Vores opgave er vise vej hen til stalden. ‘I skal finde et barn, der er svøbt og ligger i en krybbe.’ Det var englenes besked til hyrderne. Det budskab må jeg gentage til dem, jeg kender, og så sige: ‘Skal vi ikke sammen gå hen til barnet og se på det?’

Og mens vi ser på barnet, mærker vi, at der sker noget. For det barn gør noget ved os. Og hvad det er, det udtrykker apostlen Paulus i sit 2. brev til menigheden i Korinth kap. 3,18: ‘Og alle vi som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.’

Sagt på almindeligt dansk: det er ikke dig, der skal tage dig sammen og blive forvandlet og blive til et bedre menneske. For det kan du slet ikke. Men du kan se ind i Guds milde ansigt, se ind i barnets øjne. Og når du gør det i tilstrækkelig lang tid, så sker der noget med dig. Så tager du form og farve efter det ansigt, du ser ind i.

Udfordringen

Har du set Guds gave til dig? Har du set ind i Guds milde ansigt?