Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ Palmesøndag

Tilbedelsen er altid den lakmusprøve, der viser, om evangeliet er blevet hørt og taget imod

Seks dage før påske kom Jesus til Betania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde. Dér holdt de et festmåltid for Jesus; Martha sørgede for maden, og Lazarus var en af dem, der sad til bords sammen med ham.

Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. Judas Iskariot, en af Jesu disciple, han, som skulle forråde ham, sagde da: »Hvorfor er denne olie ikke blevet solgt for tre hundrede denarer og givet til de fattige?« Det sagde han ikke, fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en tyv; han var nemlig den, der stod for pengekassen, og han stak noget til side af det, der blev lagt i den. Da sagde Jesus: »Lad hende være, så hun kan gemme den til den dag, jeg begraves. De fattige har I jo altid hos jer, men mig har I ikke altid.«

Den store skare af jøder fik nu at vide, at Jesus var der; og de kom derud ikke alene på grund af ham, men også for at se Lazarus, som han havde oprejst fra de døde. Men ypperstepræsterne besluttede også at slå Lazarus ihjel, for på grund af ham gik mange jøder hen og troede på Jesus.

Indtoget i Jerusalem
Næste dag hørte den store folkeskare, som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte:

Hosianna!

Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn,

Israels konge!

Jesus fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan som der står skrevet:

Frygt ikke, Zions datter!

Se, din konge kommer,

ridende på et æsels føl.

Det forstod hans disciple ikke straks; men da Jesus var herliggjort, kom de i tanker om, at dette var skrevet om ham, og at det var det, man havde gjort med ham.

Joh 12,1-16.

 

Tilbedelse

Tanken

Når en forbryder dengang skulle henrettes, måtte han regne med at blive smidt i en forbrydergrav uden videre formaliteter, altså uden at familie og venner fik lejlighed til at give ham en ordentlig begravelse. Det var derfor skik at give mandens pårørende mulighed for at salve ham med olie inden henrettelsen. Så man altså på den måde alligevel kunne vise ham den sidste ære. Måske er det det, der ligger bag Marias salvning af Jesus. I den tilsvarende beretning hos evangelisten Markus siger Jesus: ’Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen.’ Jesus ved, at han skal dø som en forbryder, og han lader sig salve som en dødsdømt forbryder.

Troen

Vi får at vide, at det var Maria, søsteren til Lazarus og Martha i Betania, nogle af Jesu gode venner, der salver Jesus. Et helt pund ægte meget kostbar nardusolie. En formue på 300 denarer, dvs omtrent lige så meget som en arbejders årsløn. Det er ikke usandsynligt, at den nardusolie, Maria brugte, skulle have været brugt ved hendes bryllup. I så fald forstår vi, at det virkelig var et offer, hun bragte. Det, hun havde sparet sammen til gennem årene med henblik på sit bryllup, det ofrer hun nu på Jesus. Det var det dyrebareste og det kæreste, hun ejede. Og uden betænkelighed slår hun krukken i stykker og hælder al den dyre olie ud over Jesu hoved. Hun salver en dødsdømt forbryder.

På den måde bliver Maria et forbillede for os på, hvad ægte tilbedelse er, hvad enten tilbedelsen foregår med palmegrene eller med oliekrukker. Johannes fortæller, at kvinden var Maria. Det gør de andre evangelister ikke. Her er kvinden anonym, det er nemlig inderligt ligegyldigt, hvad hun hedder. Hun kan nemlig have så mange navne, fx dit og mit. Kvinden her står nemlig som et eksempel på, hvad Jesus kommer til at betyde for et menneske, han har rørt ved, og som derfor må bryde ud i tak og tilbedelse. Når Maria udviser en så stor ødselhed, må det være fordi, hun har oplevet Mesterens store kærlighed. Hun elsker fordi, han har elsket hende først (1. Joh. 1,7). Husk på, at det jo også var Maria, der satte sig ved Jesu fødder og lyttede.

Evangeliet har en indbygget hensigt. Det vil ikke blot forkyndes, men også høres, modtages og lede til tro og tilbedelse. Bliver evangeliet bare fortalt som et stykke teori og som en livsanskuelse, men ikke som et personligt budskab, så mangler noget væsentligt. Tilbedelsen er altid den lakmusprøve, der viser, om evangeliet er blevet hørt og taget imod. Hører du og jeg virkelig for alvor evangeliet som et personligt budskab til os, så vil vi ikke tøve et sekund med at finde alle de narduskrukker frem, vi ejer og har og ofre dem til Ham.

Men hvordan kan vi så i dag tilbede ham? Vi kan jo ikke komme til ham med dyr parfume i en kostbar krystalflaske. Det behøver vi heller ikke. I dag hører vi om en kostbar nardusolie og om palmegrene. Og der er unægtelig ikke så lidt forskel på de to ting. Det kostede ikke folkeskaren noget at skære palmegrene af træerne og hylde Jesus. Men det kostede Maria alt, at hylde ham med nardusolie. Det viser os, at der altid vil være forskel på menneskers tilbedelse. Vi har forskellige muligheder og forskellige evner. Det, der er fælles for Maria og folkeskaren, det er, at de gør, hvad de kan for at tilbede ham, folkeskaren med palmegrene, Maria med den salve hun måske havde gemt til sit bryllup. Det vigtigste er, at vi er villige til at tilbede og gør det med de evner og muligheder, vi nu er i besiddelse af.

Vi kan alle gøre noget. Store digtere har skrevet smukke salmer til den korsfæstedes ære. På den måde gjorde de, hvad de kunne. Men vi andre, der ikke kan digte og komponere, vi kan derimod synge de salmer, de skrev og komponerede, og lægge hele vort hjerte og tilbedelse deri. Og de af os, der ikke kan synge, vi kan da i hvert fald sidde med salmebogen i hånden og læse salmerne stille eller højt. Og en sådan tilbedelse er bestemt ikke ringere end de store komponisters og digteres tilbedelse. Prøv at tænke på det, når vi synger fx en ny salme, du ikke kender, eller vi synger noget, som ikke lige er din smag. Så lad være med at stå på sidelinjen, men tag del i tilbedelsen også selv om det måske ikke lige er din musikstil.

Det hele står og falder med, om vi har hørt det glædelige budskab, at Jesus Kristus gik til kors og død og opstandelse for din og min og alles skyld. At han altså er din og min og alles frelser.

Udfordringen

Den, der har hørt beretningen om Jesus, som noget der gælder mig, han og hun får travlt med at finde alle sit livs dyrebareste narduskrukker frem. Jesus Kristus skal have det dyrebareste, vi ejer og har. Ja, os selv skal han have. ’Du som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng’.