Gå til indhold

Menighedsfakultetet samarbejder med FIUC-Aarhus om at uddanne teologer til kirke og mission.

‘PÅ SØNDAG’ Pinsedag

Helligånden er Jesu nærvær, og gennem Helligånden lever Jesus iblandt os stadigvæk.

Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd, som verden ikke kan tage imod, fordi den hverken ser eller kender den. I kender den, for den bliver hos jer og skal være i jer. Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer. Endnu en kort tid, og verden ser mig ikke længere, men I ser mig, for jeg lever, og I skal leve. Den dag skal I erkende, at jeg er i min fader, og I er i mig og jeg i jer. Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.

Joh 14,15-21

 

Helligånden er Jesu nærvær i dag

Tanken

Helligåndens opgave er at skabe tro på Gud Fader og Jesus, Guds Søn. Sådan en lidt anonym figur i treenigheden kommer vi derfor let til at tænke. Og så overser vi alt det, Helligånden også er. Han er selve omdrejningspunktet i den kristne tro. Det er nemlig Helligånden, der gør Biblens ord levende for os. Dermed fortsætter Helligånden Jesu kommunikationsopgave også for os i dag.

Helligånden er usynlig, men det betyder ikke, at han er anonym eller uvirksom. Ganske som vinden. Vinden ser vi ikke, men vi ser, hvad vinden gør – den rusker i træerne og tørrer vasketøjet på tørresnoren.

Troen

Følgende lille anekdote samler meget godt Jesu budskab til os i dag:

Der var for en del år siden en biskop i Ribe. Han blev kendt for sine uforfærdede holdninger og ord og en hurtig replik. Derfor gik der lidt sport i at udfordre ham. Han stod en dag i et selskab og faldt i snak med nogen. Det blev en snak om tro og den slags. En af dem spurgte ham i et lidt drillende tonefald: ‘Nå, biskop Olsen, kan De mon fortælle os, hvor Himlen skulle tænkes at befinde sig?’ ‘Den befinder sig henne i Kirkegade 2 i kælderen, hvor fru Jensen bor. Hun lever med en åben Bibel og to foldede hænder. Der finder du Himlen.’

Så enkelt er det her med Helligånden. Og det havde biskoppen fået fat i. ‘Elsker I mig, så hold mine bud; og jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid: sandhedens ånd.’

Når vi lever som kristne og gør det, Jesus beder os om, så kommer Helligånden, og når han kommer, så flytter hele treenigheden ind i vore liv. Fader, Søn og Helligånd.

Det slog mig, da jeg sad og arbejdede med denne prædiken, at det egentlig er mærkeligt, at så mange af os har svært ved at forholde os til det med pinse og Helligånd. Vi burde jo egentlig opleve det lige modsat. Der er ingen af os, der har set Jesus i levende live. Det kunne de første kristne. Men mht. til Helligånden står vi lige. De første kristne kunne ligesom vi ikke se Helligånden. Men de mærkede, at det stak dem i hjertet, da Peter forkyndte Guds dom og Guds nåde for dem pinsedag, og de lod sig døbe. De erfarede, hvordan Helligånden kom til dem, når de sad i fængsel og gav dem en ro og fred, som overgår al forstand. De oplevede, at det brændte i deres hjerter, da de hørte de gamle bibeltekster udlagt, og de genkendte pludselig Jesus Messias i tekster, som ellers før var som en lukket bog for dem.

Og det samme kan du og jeg opleve i dag. Vi kan pludselig føle os afsløret af Bibelens ord, og den gamle tekst kaster et helt nyt og afklarende skær ind over vort liv.  Vi kan føle, at vores indre er som et oprørt hav. Og så pludselig siger Helligånden noget til os. Det kan være gennem et andet menneske; det kan være et skriftsted fra Bibelen, vi læser; det kan være gennem en bog vi læser eller gennem et stykke musik, vi lytter til. Og pludselig sænker der sig en fred ned over os, og vi tænker ved os selv: ‘Ja, det er jo sådan, det er’. Vi sidder og læser i Bibelen, eller vi lytter til en prædiken, og pludselig forstår vi en sætning eller en tanke fra Bibelen på en helt ny måde. Og nu giver det virkelig god mening for os. Sådanne erfaringer gør vi med Helligånden. Og de erfaringer har vi 100 % tilfælles med de første kristne.

Disciplene må have været i en lidt mærkelig sindstilstand, da Jesus havde forladt dem den dag uden for Jerusalem. De kunne nok føle sig lidt ensomme og forladte, og de savnede ham. På den anden side havde han jo lovet dem: ‘Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer.’ Lige inden Jesus giver dette løfte, har han lovet, at han vil sende Talsmanden, Helligånden, til disciplene. På den måde identificerer Jesus sig med Helligånden og siger, at når Helligånden kommer, så er det ham selv, der kommer til dem. Derfor kan vi sige, at alt det Jesus forkyndte for disciplene dengang, det gør Helligånden for en kristen i dag. Tænk sig: Helligånden er Jesu nærvær, og gennem Helligånden lever Jesus iblandt os stadigvæk. Jesus er stadig hos os, der lever 2000 år efter, at han gik hernede blandt os. Vi er ikke ringere stillet, end de første kristne var. Vi har Jesus lige så virkeligt hos os i dag, som de havde. Vi har ham blot i form af Helligånden.

Udfordringen

Hvad gør det ved dit syn på Helligånden, at han er Jesus, der nu lever i os i dag?